112 / 420
93
Aar har samlet en for Fædrelandet sjælden Skat hos de slebne Folk,
blandt hvilke han har opholdt sig.“ Hiibner blev imidlertid sig selv lig.
Han svarede med at indsende en meget velskreven Plan til kameralistiske
Forelæsninger, som han vilde lade Prof. Geuss besørge, og tilføjede
endog et Forslag om Indførelse af en kameralistisk Examen, som imidler
tid ikke havde videre Følger. Efter ham anmelder vel Prof. extraord.
D. v. Eggers sig i Lektionskatalogen for 1786 som scientiarum camera-
lium professor1), og selv efter at han i 1788 er gaaet over i det juridiske
Fakultet, indbyder han endnu en Gang imellem til en Forelæsning over
encyclopædia scientiarum cameralium; men dette ophører allerede i 1794,
og derefter læstes gjennem lange Tider ikke over de nævnte Videnskaber.
En Lærestol deri havde nemlig Fundatsen af 1788 ikke normeret2), men
nøjedes med at bestemme, at professores historiarum skulde foredrage
Kundskaben om de evropæiske S tater, især om Fædrelandet, og som
Følge deraf ansattes den ene af dem særlig i Statistik. Den første, der
var Professor deri, var F. Thaarup, der beskikkedes i Henhold til kgl.
Eesol. 31. Oktbr. 17883). I „økonomi“ var der vel alt begyndt Fore
læsninger i 1763; men ved den økonomi forstodes nærmest Landbrugs
væsen. Den første Professor i Nationaløkonomi var derimod Oluf Kri
stian Olufsen, der beskikkedes 1815 4) ; efter hans Død udnævntes C. G.
N. David til den ledige P o st5); men da han afskedigedes i 18366), be
stemte Resol. 21. Marts 1836, at Lærerposten i Statsøkonomi indtil
videre skulde forblive ubesat. Kesol. 15. Novbr. 1836 normerede en Pro
fessor i Kameralvidenskaberne i det filosofiske Fakultet, og dets historiske
Professorer skulde tillige docere Statistik; men derom er der ikke
mere Tale i Regiem. af 1844, som nøjedes med en Professor i Stats
økonomi.
Imidlertid var der allerede ved Resol. 2. Novbr. 1833
bleven nedsat en Kommission til at afgive Betænkning om Indretningen
af' en kameralistisk Examen, hvilken man havde tænkt sig skulde bestaa
af en polyteknisk Del og en statsvidenskabelig Del7); men da Tanken
endelig realiseredes, blev det dog i en anden Form; thi de to ny
Lærestole i Statsøkonomi og Statistik, der oprettedes i Henhold til kgl.
Resol. 28. Juli 1848, knyttedes tillige med den tidligere bestaaende i
Henhold til PI. 10. Åvg. 1848, jfr. Bkgj. 10. Juni 1851, til det juridiske
Fakultet, som derefter udvidedes til et rets- og statsvidenskabeligt8).
Om de Examiner, som afholdes ved samme, og de Grader, som det
meddeler, vil blive ta lt i et følgende Afsnit.
’ ) I Virkeligheden var han dog vist nok indtil 1788 kun lønnet Docent; thi
et kgl. Rskr. 20. Juli 1785 bevilgede vel 400 Rdlr. til ham for at holde kamera
listiske Forelæsninger og bestemte tillige, at der skulde nedlægges Forestilling om
hans Udnævnelse til prof. extraord., hvilken Forestilling ogsaa blev nedlagt og
approberet den 10. Avg., hvorefter Kaldsbrevet udfærdigedes og underskreves af
Kongen den 12. s. M.: men Kongens Underskrift er igjen overstreget, og Kalds
brevet ikke indført i Registrene, ligesom Patronens Indstilling om hans senere Ud
nævnelse til prof. jur. 28. Septbr. 1788 heller ikke taler om, at han allerede var
ansat som professor extraord. — 2) Ovfr. I. S. 116. — 3) Baden: Journal I. S. 92.
— 4) Selmer: Akad. Tid. I. S. 15 1. — 5) Selmer: Akad. Tid. I. S. 165. — 6) Akad.
Tid. IV.
s.
33. — 7) Selmer: Akad. Tid. 1833 S. 404. — 8) Ovfr.
II.
S. 10,