117 / 420
98
I den ældste Fundatses Tid nævnes den kun i Kaldsbrevene for Simon
Pauli og for Anders Aagaard, der under 13. Marts 16881) beskikkedes til
prof. med. &cliirurg. Fdts. 1732 § 50 bestemte derimod, at den, der vilde
nyde gradum doctoratus in medicina, skulde være vel forfaren in anato
micis, botanicis, chymicis et cliirurgicis, og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. 1Y § 21
stillede samme Fordring til medicinsk Examen. Alt forinden var der den
18. Febr. 1773 bleven beskikket en overtallig professor chirurgiæ2), dog
uden Len, og siden 15. Febr. 1799 skete en saadan Udnævnelse aldeles
regelmæssig; men som det fremgaar af Kommissionens Betænkning over
Jansons Plan, var Tilværelsen af en prof. chir. ved Universitetet, som ikke
fundatsmæssig paaregnet, dog kun at anse som en Tilfældighed0), hvorimod
det kirurgiske Studium havde sit officielle Sæde paa Akademiet, indtil dette
i 1841 indføjedes i Universitetet. Forhandlingerne, som gik forud for denne
Forening, og de yderligere Foranstaltninger, som stode i Forbindelse dermed,
kunne efterlæses i Selmers Aarbog 1841 S. 3—13 jfr. 1837 S. 131—34.
I Forbindelse med denne ydre Forening af Lægevidenskabens saa
længe adskilte Dele maa dernæst mærkes den historiske Udfoldelse af
dens forskjellige Yæsensbestanddele, hvorom den nutidige Ordning i
Modsætning til den fortidige bærer Vidnesbyrd. Læseplanen fra 1537
kjendte kun en Adskillelse mellem Teorien, som skulde doceres efter
Galenus og Hippokrates, og Praxis, som skulde læses efter Æ tiu s4) og
Ægenetes eller nyere Forfattere, hvorhos professores heller ikke skulde
forsømme Anatomien.
Anvisningerne til Studiet i Fdts af 1539 ere
meget lidet bestemte, i det de henvise Professorerne baade til Grækere og
og Arabere5), dog saaledes, at de en Gang imellem til Afvexling skulde
læse over en praktisk Bog eller over en af de nyere Forfattere. Kun
aldeles i forbigaaende nævnes Anatomien (elementa medicinæ cum
anatomicis).
Bestemmelserne i Udkastet af 1691 ere ogsaa mærk
værdig primitive paa dette P u n k t, i det derefter medicus I skulde for
klare, hvad der henhørte til methodus medendi og morbi universales samt
particulares, medens medicus II skulde læse over institutiones medicæ og
deslige Materier, som henhørte til fundamenta medicinæ. Anatomien
*) Sj. Reg. — 2) Ingerslev II. S. 512, 524. Rskr. 2. Juni 1786. — 3) Yel ønske nogle
af Fakultetets Lemmer, at de tilkommende medici, som med Nytte have hørt kirur
giske Forelæsninger og paa Universitetets theatro anatómico vist paa cadavera deres
Færdighed i kirurgiske Operationer, i Henseende til Kirurgiens Udøvelse maatte
faa samme Rettighed, som chirurgi have i Henseende til Medicinens; men da
Universitetet efter Fundatsen ikke har nogen Professor i Kirurgi, ej heller i nær
værende allerunderdanigste Betænknings 1ste Afdeling nogen Regning er gjort paa
et Professorat i dette Fag (i den Forudsætning, at det ikke alene paaligger profes-
soribus medicinæ at anføre deres Tilhørere til den studiosis medicinæ fornødne
Kundskab i Anatomien og den med Medicinen saa nøje forbundne Kirurgi, men og
desuden studiosi medicinæ saa vel som chirurgiæ have fri Adgang til den offentlige
og private Undervisning ved det nu oprettede kirurgiske Akademi), og det saaledes
maa agtes som et blot Tilfælde, at i det medicinske Fakultet paa denne Tid er
en professor chirurgiæ, saa kan Kommissionen ikke hifalde bemeldte Forslag, men
maa anse det for passeligst, at medici, som tillige ville øve praxin chirurgicam, exa-
mineres i denne Kunst af def kirurgiske Akademi. — 4) Jfr. om ham Hæser: Gescli.
d. Medicin S. 457. — 5) Om de arabiske Læger Avicenna og Rasis, som nævnes i Fun
datsen, se Hæser: anf. Yærk S. 524, 557, 568, 581, 584.