123 / 420
1 0 4
§
14
.
D e t f i l o s o f i s k e og m a t e m a t i s k - n a t u r v i d e n s k a b e l i g e
F a k u l t e t .
Det artistiske eller filosofiske, som i Bangen var det sidste Fakultet,
bestod alt organiseret med en Dekan i Spidsen i det ældste Universitets
Tid. Dette godtgjøres i Særdeleshed ved Dotationerne d e rtil1). Blandt
Lærerne i samme var ogsaa den senere saa bekjendte Kristen Torkelsen
Morsing, der i 1530 fik Indtægten af Sæby Kirke for én Forelæsning
over Teologi og to over humaniora (literæ politiores); men i øvrigt fore
ligger ingen positiv Oplysning om Fagene, der dyrkedes inden for Fakul
tetet, saa lidt som om dets Sammensætning og Organisation i det hele taget.
Yed Fundatsen af 1539 organiseredes Fakultetet saaledes, at det
kom til at indeholde de samme Lærere, som alt nævnes i ordinatio lec-
tionum, nemlig 2 in linguis, henholdsvis i Græsk og Hebraisk, og 5 in
artibus nem lig: en Matematiker, en Fysiker, en Dialektiker, en Retoriker,
en Grammatiker og en Musiker. Om den sidste henvise vi til det ovfr. I.
S. 22—23 bemærkede. Grammatikeren skulde staa i Spidsen for det paa
tænkte Pædagogium, hvorfor ordinatio lectionum giver ham Tilnavnet:
qui præest pædagogio, og Fundatsen ligefrem kalder ham pædagogicus2).
Som saadan skulde han overhovedet meddele de studerende et Slags fort
sat Skoleundervisning i S til, Grammatik og Katekismus. Planen' med
Pædagogiets Indretning blev imidlertid ikke fuldbyrdet, men det pæda
gogiske Professorat blev i Overensstemmelse med selve Fundatsens Anvis
ning delt i to, og hver af Pædagogerne fik, som vi strax skulle se, andre
Lærefag anvist.
Men inden vi kunne omtale denne Forandring, maa
fremhæves den Forøgelse, Lærefagene modtoge ved de senere tilkommende
Profesorater, af hvilke først kan nævnes Professoratet i Metafysik af 1619
og Professoratet i Poesi af 1636. At Indehaveren af dette sidste i Følge
Kgbrev 21. Jan. 1635 skulde foredrage Metafysik samt aritkmetica vulgaris
decarithmia, doctrina triangulorum, canones sinuum, tangentium et
secantium m. m , er lige saa vist, som at han i Stedet derfor kom til at
holde Forelæsninger over Poesi. Til de andre Beviser derfor3) kan endnu
føjes, at det den 28. Jan. 1640 ventileredes i Konsistorium, om præpositus
communitatis skulde disputere, og Svaret lod: Ja pro professione poetica.
Den 4. Decbr. 1647 sluttedes, at efterdi præpositus communitatis nu vilde
begynde at læse publice, kunde han begynde sine lectiones de natura
poeseos og siden explicere Vergilius eller Horatius. Af den Anvisning,
der saaledes tildeltes Provsten af Konsistorium, og den Reprimande, der
i Aaret 1641 tildeltes ham for hans slette Censur af carmina, i hvilken
Anledning han endog afskedigedes fra Censorhvervet, turde noksom frem-
gaa, at han dog ikke i Overensstemmelse med Fundatsen4) betragtedes
og behandledes som en professor Ordinarius, men snarere som en Slags
adjunctus legens. Dog synes han endnu i Aaret 1658 at opføres som
') Rørdam: Kbhvns Kirker og Klostre Tillæg S. 126, 160. — a) Cragii Additam.
III. p. 105. — 3) Nyerup: Annaler S. 80; ovfr. 1. S. 146. — 4) Ovfr. 1. S. 88.