127 / 420
108
Angaaende Økonomiens Forening med og derpaa følgende Udsondring fra
det filosofiske Fakultet henvises til det ovfr. II. S. 9 2 - 9 3 bemærkede;
paa dette Sted maa vi derimod dvæle lidt ved Indføjningen af andre
Læreæmner, navnlig Naturvidenskaberne og nyere Sprog, i Fakultetet.
I Henseende til de første have vi alt foran fremhævet den Plads,
der historisk var anvist dem som Hjælpevidenskaber for Medicinen. Den
fandt sit typiske Udtryk i Kasp. Bartholins Forslag under Forhandlin
gerne om Lærerordningen i 1621, hvorefter primus medicus, som læste
over Praxis og gik herbatum, det halve Aar skulde læse de plantis et rebus
metallicis et de mineralibus; secundus, som læste Teori og anatomerede, det
halve Aar skulde læse over Anatomi og hist. anim., efterdi saadant af ingen
anden Professor læstes, ej heller bekvemmelig kunde læses.
Principielt
vedblev denne Opfattelse at være den herskende indtil henimod Midten
af forrige Aarhundrede; derefter begynder Naturvidenskabernes langvarige
Emancipationskamp, hvis sejrrige Gjennemførelse yderligere sinkedes
ved de praktiske Hensyn, der knyttede Professorerne i de nævnte Viden
skaber til det medicinske Fakultet. Fuldbyrdet og gjennemført er dog
Befrielsen i Aaret 1817, i det Resol. 18. Juli s. A. § 2 blandt Hoved-
lærefagene i det filosofiske Fakultet opfører Fysik, Kemi og Natur
historien i dens tre Hovedgrene: Mineralogi, Botanik og Zoologi. Om
Opnaaelsen af dette Resultat kan for de enkelte Fags Vedkommende be
mærkes følgende:
Som et Mærketegn paa Fysikkens Emancipation staar den Kjends-
gjerning, at daværende Adjunkt ved det medicinske Fakultet, Mag. H. C.
Ørsted, den 5. Septbr. 1806 beskikkedes til overordentlig Professor i
Fysikken, som dermed fra det medicinske vandrede over i det filosofiske
Faku ltet1). En lignende Overgang foregik i 1817 med Prof. J. V. Horne-
manns botaniske Forelæsninger, der indtil da vare bievne anmeldte under
det medicinske Fakultet Over Mineralogi læste navnlig i sin Tid extra-
ordinært Prof. Brunnich.
Kratzenstein bemærker om ham , at han er
konstitueret som prof. hist. natur, et oecon.; men da Erfaring har lært,
at hans Kundskab ej udstrækker sig videre end til at kjende Mineralier,
saa har han udi sit hele Professorat (siden 1769), saa meget jeg har
kunnet udforske, ikkun læst tvende collegia for Studenter, ét over Natur
historie, hvori han efter auditorum Klage ofte konfunderede et Subjekt
med et andet, og ét over den farmacevtiske Kemi. Nu læser han over
Mineralogien, som frekventeres af 2 Studenter, og gjor nogle Prøver udi
auditorio, i det han dermed forbinder Metallurgien. Efter Brunnichs Af
gang indtog Gregers Vad hans P lad s2) og beskjæftigede sig som Følge
heraf ogsaa med Mineralogien3); men udtrykkelig og særlig beskikkedes
dog ikke nogen Professor i Faget, før i 1822 Forchhammer udnævntes
dertil4). Da endelig en særlig Professor i Zoologi (Rathke) alt var bleven
J) Engelstoft: Annaler 1806 2. S. 118 og Lektionskatalog s. A. — 2) Baclen:
Journal HL S. 189. — 3) Selmer: Akad. Tid. I. S. 133. — 4) Selmer: anf. St.,
Aarbog 1844 S. 30 og Lektionskatalogen.