133 / 420
1615x) samt D. L. 6—1—2 ikke betros noget Kald i Skole eller Kirke
her til Lands.
En ny Studietvang indlededes ved Fundats 30. Novbr. 1623 § 2
med Hensyn til adelige Børn og Fdg. 7. April 1694 § 3 , som forbød
Skoledisciple at undvige Kongens Riger for at deponere andet Steds
under Straf af ikke at befordres i 10 Aar og desuden at maatte begynde
for fra ved Universitetet. Exempel paa Anvendelsen af denne Forskrift,
som fornyedes ved Fdg. 11. Maj 1775 § 70, foreligger endnu fra Aaret
17432). Derimod maatte i Følge denne Fdg. enhver frit kunne rejse ud,
naar han blot havde deponeret her. Men dette forandredes, i det en videre
gaaende Studietvang indførtes ved Fdg. 15. Marts 1743, Fdg. 23. Juli
1756 § 16 og Fdg. 11. Maj 1775 § 18, jfr. Fdts. 7. Ju li 1747 § 12 og
Fdts. 29. Jan. 1782 § 29. Derefter maatte ingen søge noget fremmed
Akademi, førend han i en vis Tid havde studeret ved Kjøbenhavns og
senere Kiels Universitet eller Sørø Akademi, under Straf af ikke at an
sættes ved Hoffet eller i Civiletaten. Aarsagerne til Forbuddet ere udførlig
angivne i Præmisserne til Fdg. 15. Marts 1743; mærkeligst iblandt dem
er Hensynet til Nationens gode Reputation i Udlandet, som udførlig ud
vikles i § 3.
Der berettes nemlig, at unge Mennesker, der ere rejste
udenlands, undertiden have været saa slet præparerede, at det har
været til Skam for Nationen. Derfor skulle de for Fremtiden ikke have
Lov til at rejse ud, med mindre de forinden flittig have hørt Forelæs
ninger i Retsvidenskaben og Historien, saa vel Fædrelands- som Verdens
historien. Ved Rskr. 28. Oktbr. 1746 §§ 4 og 10 skærpedes denne For
dring endog derhen, at det først ved en afholdt Prøve skulde være godt
gjort, at man kunde være bekjendt at lade ham rejse udenlands, og i
Følge Fdts. 29. Jan. 1782 § 29 skulde den paagjældende først gjøre
Ansøgning i vedkommende Kancelli, bilagt med fornøjelige testimonia
enten fra Universiteterne eller Sorø Akademi, forinden det tillodes ham
at besøge fremmede Hoffer eller Universiteter. Som hele Rækken af Be
stemmelser og i Særdeleshed Rskr. 28 Oktbr. 1746 viser, vare de dog
navnlig givne med Hensyn til unge Adelsmænd og andre Stands
personer, der agtede at studere Jura og Politik for derefter at indtræde i
Statstjenesten.
Fdts. 7. Maj 1788 har den Fortjeneste, at den ikke har optaget de
ældre Bestemmelser om Studietvangen; men lige fuldt blev den bestaaende
som hjemlet ved Fdts. 29 Jan. 1782 § 29, indtil denne Fundats ophævedes
ved Sorø Akademis Statutter 28. Jan. 1827, Efterskriften.
II.
T r o sb ek j e n de 1s e. Spørgsmaalet herom findes mærkelig nok
ikke rejst før i Slutningen af forrige Aarhundrede og kun i Henseende
i 14
3)
Rørdam III. S. 177 Note. — 2) Jfr. Ansøgning 22. Novbr. 1743 fra Student
Andreas Matthias Salling om at maatte fris fra Straffen, fordi han havde deponeret
i Kiel. I Ansøgningen omtales, at han havde gratuleret Kongen med sin Sang ved
Hjemkomsten fra Norge, da han „præsenterede en Engelsperson'• i Helsingør Bys
Æresport.