138 / 420
119
lige studerende ikke ved Indskrivningen Adgang til Nydelse af de inden
25. Juni 1875 stiftede akademiske Beneficier og Stipendier, men have til
Gjengjæld Adgang til Understøttelse af Bevillingerne paa Finanslovene
under Kommunitetets Post 2.
V.
T e s t im o n i u m .
Fundatsen for Kommunitetet gav første
Gang den Bestemmelse, at efter den Dag ingen maatte indskrives i ma-
triculam universitatis, med mindre han havde sin Præceptors testimonium
at vise, fra hvilken Skole han kom1). En ganske enkelt Gang hændtes
det desuagtet, at Konsistoriums Hjærte rørtes, naar en Person, der ikke
havde testimonium, per literas supplices begjærede Indskrivning2); men
det skete dog kun i Krigstid, i hvilken Fordringerne overhovedet ned
stemtes, saa at man nøjedes med et simpelt testimonium vitæ3), der
endog kunde være udstedt af condiscipuli4).
Testimoniet skulde være et testimonium speciale, der særlig anbe
falede den paagjældende til Universitetet, hvorimod et saakaldt testimonium
generale i Reglen ikke var tilstrækkeligt; vel gjorde man, som tidligere
paavist, i Aarene omkring 1660 en Undtagelse til Fordel for Skaanin-
gerne; men i 1664 blev Reglen atter fastslaaet i sin fulde Strænghed5).
I Følge sit Indhold var Testimoniet dels et testimonium vitæ, dels et
testimonium eruditionis. I førstnævnte Henseende var det nødvendigt, at
Testimoniet konstaterede vedkommendes sædelige Forhold6), og denne Nød
vendighed afgiver Beviset for, at det fra ældgammel Tid har været en aner-
kjendt Sætning, at kun uberygtede Personer kunne indskrives som Studenter,
hvorfor ogsaa Berygtethed er en Relegationsgrund7). Hvad der udkræves
til at anses som uberygtet i den her omhandlede Henseende, maa af-
gjøres i Henhold til Lovgivningens almindelige Grundsætninger. Særlig
er kun at mærke, at i Følge Rskr. 13. Avg. 1835 ingen fra et andet
Universitet relegeret Student maa immatrikuleres ved vort.
End videre var Testimoniet et testimonium eruditionis eller Yidnes-
J) Jfr. Rørdam III. S. 417 Note 1. — 2) Ovfr. I. S. 57 N. 3. A. C. 18. Juni
1628: Blev samtykt, at Christianus Severini, som uden testimonium er kommen fra
Aalboi’g Skole, maa dog annammes af decanus til Deposition, eftersom kan per
literas supplices er det begjærende. — 3) A. C. 28. Juni 1628: Fire Personer fra
Aars Skole, som ere undvigte hemmelig for Fjenden og derfor ikke have faaet
noget testimonium, kunne examineres af decano, om de have fornøden profectus,
og siden, om de kunne producere nogen, som kan testere deres vitæ enten af
Studenter eller Borgere, som lejende dem, kan man hoc statu ikke forskyde dem;
30. Marts 1660: Efter É. Brochmands decani Begjæring blev talt om to deposituri,
som paa Grund af Krigen ej have kunnet faa testimonia af deres præceptoribus;
blev bevilget, at dersom de kunne faa nogle fornemme gode Folk, som ville kavere
for /lem, kunne de admitteres,_ jfr. 30. Apr. s. A.
—
4) A. C.23. Marts 1630:
Christianio Andreæ kan ikke tilstedes til at deponere,medmindre han nu fore
skaffer rectoris scholæ Aarhusiensis testimonia, eftersom condiscipulorum testimonia
ikke mere gjælde recuperata pace. — 5) A. C. 30. Juli 1664: Eftersom befindes,
at undertiden nogle angive sig til Depositsen med
testimoniisgeneralibus, som
ikke ere til Universitetet, blev sluttet, at herefter skal forholdes aldeles efter cou-
stitutiones, saa at ingen maa annammes til Deposits af decano, med mindre han
har testimonium speciale til Universitetet, dirigeret til rector et professores. —
6) Jfr. endnu Bkgj. 13. Maj 1850 § 12. — 7) Dir. Skr. 16. Jan. 1819. Selmer
Akad. Tid. II. S. 395. Progr. sing. occas. paa Univ. Bibi.