135 / 420
116
medicinske Doktorgrad. I sin ovennævnte Ansøgning til Grev Thott be
mærker Polac, at de medicinske Professorer gjærne vilde konferere ham den,
saafremt det maatte blive dem tilladt. Konsistorium, der frygtede, at
Jøderne vilde blive des mere indbildske og fordringsfulde, jo mere de be-
gunstigedes x), modsatte sig imidlertid paa det kraftigste, at denne Tilla
delse blev given. I Betænkning 23. Marts 1764 gjorde det navnlig
gjældende, at i Følge Fundatsens § 51 ingen, som for falsk Lærdom var
berygtet, maatte stedes til honores academicos. Dertil kom det betæn
kelige i at give jødiske Læger Adgang til at praktisere, da de kunde
benytte den Lejlighed til Forsøg paa at gjøre Proselyter, „helst da sligt
passerede hos os for ikke længe siden, da Jøderne dog ikke bleve favori
serede saa meget, som nu forlanges“. Havde Jøderne først faaet Dispen
sation til at blive doctores, kunde de efterhaanden aspirere videre til at
blive provincial medici og Professorer, ja vel endog beklæde andre Em
beder, „og hvem ser ikke, hvor farlige Suiter sligt kunde have.
Derfor
hedder det: principiis obsta! Er der først kommen en Rift paa Gærdet,
kan siden saa let springes over“. Promotioner foretoges desuden i den
hellige Treenigheds Navn, hvilken Formel ikke vilde passe i foreliggende
Fald. Professorerne vilde heller ikke svare for Studenterne; „thi hvor
stille og skikkelig deres Opførsel end nu er, frygte vi dog for Tumult og
Uorden, naar de se Hr. Polac præsentere sin Person in cathedra supe-
riori“. Deraf at andre Akademier promoverede Jøder, skjønt dette sjældent
var sket, kunde intet Argument hentes; „thi om end andre for en lumpen
Profit have gjort, hvad de ikke burde, bør det ikke blive Regel hos os;
og desuden vækker en Promotion i en lille By ikke saa stor Opsigt som
i en stor og peupleret Residensstad.“
Den Gang naaede Hr. Polac ikke sit Maal; men lige fuldt tabte
han det ikke af Sigte, og ikke saa snart var Struensees Regimente be
gyndt, før han den 14. Febr. 1771 indgav en ny Supplik, hvorpaa faldt
den tidligere omtalte efter allerhøjeste Befaling af Struensee underskrevne
Kabinetsordre, der ikke blot bevilgede Andragendet, men ogsaa som
almindelig Regel fastslog lige Adgang for samtlige Trosbekjendere ad
honores academicos. Uden Tvivl har den Form, hvori Kabinetsordren
forelaa, bidraget til, at den senere blev ignoreret; thi ignoreret blev den
i hvert Fald, hvilket godtgjøres ved den Kjendsgjerning, at det medicinske
Fakultet den 28. Maj 1775 paa ny indkom med Forespørgsel om, hvad
Svar det skulde give Dr. de Meza2), der havde forespurgt, om hans Søn
maatte examineres og promoveres her. Under 22. Juli s. A. svarede
Konsistorium fremdeles afvisende; men de Meza supplicerede da til
) Paa en tysk Ansøgning 26. Septbr. 1755 af Jøden Rappel Samson om at
maatte anlægge et hebraisk Bogtrykkeri lier i Landet, erklærede det, at Privilegiets
Meddelelse mulig kunde forøge det jødiske Hjærtes daarlige Hovmod, som er vant
til at hentyde alle sine Fordele og ny privilegia, skjønt de ikkun bevilges afNaade,
til lige saa mange distingverede Herligheder for Nationen, hvorved da sker, at de
saa meget mindre kjende sceptrum Judæ ablatum og Messias allerede at være
kommen. (K. B.). — 2) Hundrup: Doctores medie. p. 189,