Í22
Rektor derfor skulde gjore Indberetning om Relegationen, hvilke Indbe
retninger jævnlig ses at være indløbne. De, der med behørigt testi
monium vare skilte fra Skolen, kunde derimod frit antages til privat
Dimission.
I Henseende til Spørgsmaalet om, hvilke private Dimissionsretten
tilkom, mærkes, at der fra først af næppe krævedes videre end, at den
paagjældende var inskriberet som studiosus her ved Universitetet. Det
fremgaar af, at de private Præceptorer i Almindelighed siges at kunne
dimittere; men til at være Præceptor krævedes ikke andet end den
anførte Betingelse l). Forandring heri skete imidlertid ved Fdg. 7. Novbr.
18092). Fdg. 23. Apr. 1739 § 61, jfr. Fdg. 23. Juli 1756 § 12 og Fdg.
11. Maj 1775 § 87, indførte dernæstden Ordning, at de, der agtedes
dimitterede privat, først skulde examineres og erhverve et Modenhedsbevis
af Rektor i en offentlig Skole eller, hvis de ikke vilde det, betale lORdlr.
til Skolens Kasse. Erhvervelsen af et sligt Bevis var ogsaa i Følge Fdg.
23. Juli 1756 § 12 en Betingelse for at stedes til Nydelse af akade
miske Beneficier og Stipendier. Fdg. 7. Novbr. 1809 § 103, jfr. § 108,
der indskrænkede Dimissionsretten til Magistre, fastholdt kun Nødvendig
heden af en forudgaaende Tentamen med Hensyn til dem, der efter
særlig Bevilling dimitteredes privat, hvorimod de saakaldte Privatist
penge vedbleve iF ø lg eF d g .s § 108; men Bkgj. 13. Maj 1850 § 12 ophæ
vede ganske Nødvendigheden af en slig forudgaaende Prøve, ligesom
dens § 25 ogsaa ophævede den sidste Rest af Privatistpengene.
Fra først af var det uden Tvivl i Henseende til Dimissionsretten
ligegyldigt, om en Person fungerede som Huslærer eller holdt privat
Skole; i Følge Fdg. 23. Apr. 1739 § 61 blev imidlertid Reglen den, at
der fra private Institutter ikke kunde dimitteres til Universitetet, men
kun til publikke Skoler. Senere findes ingen Bestemmelser om private
Skoler før i PI. 19. Juli 1805 og Fdg. 7. Novbr. 1809 § 98, hvorefter
Retten bevaredes for de Institutter, der hidtil havde dimitteret, men for
Fremtiden meddeltes af Direktionen, i Stedet for hvilken nu er traadt
Ministeriet. De avtoriserede Privatskolers Dimissionsret bestaar fremdeles
i Følge Lov 1. Apr. 1871 § 9.
Efter Ophævelse af examen artium traadte i Stedet for Skolernes
testimonia de af dem udstedte Modenhedsbeviser efter Bkgj. 13. Maj 1850
§ 17, jfr. Lov 1. Apr. 1871 § 7.
VI.
E x am e n . 1. E x am e n s t y l i ; e x am e n s t y l i e t a r t i u m ;
e x am e n a r t i u m . De almindelige Statutter indeholde intet om en
Indskrivningen forudgaaende Examen, hvorimod Fdts. af 1539 paabød,
at en af de filosofiske Professorer skulde examinere Deponenderne i Kate
kismus og i, hvad de i øvrigt havde læst; men den Examen var uden
Tvivl en intetsigende Formalisme. Bestemmelsen i Fdts. 1569 gav heller
') D. L. 2—18—16 ; Fdg. 23. Novbr. 1697; Fdts. 31. Marts 1732 § 26, jfr.
Fdg. 23. Apr. 1739 § 6 1; Fdg. 23. Juli 1756 §§ 1 1 , 12 ; Fdg. 11 . Maj 1775 § 87.
— *) Ovfr. I. S. 15—16 ; Bkgj. 20. Decbr. 1833; Selmer: Akad. Tid. 11. S. 8 1—85.