147 / 420
128
den 8. og 9. Apr. 1631 hørtes in quatuor speciebns arithmeticæ et regula
aurea, hvilket sidste formodentlig er det samme som Reguladetri. 1 1656
tilføjedes initia mathematica, scil. Euclides lib I, brevissima doctrinæ
sphæricæ præcepta, rudimenta geographiæ; metaphysicæ, physicæ, ethicæ
præcepta. Saaledes lød i alt Fald Reglen; men det turde være utvivl
somt, at den hovedsagelig kun gjaldt paa Papiret. Hvad der synes at
have voldt mest Vanskelighed, var Matematikken. Allerede den 7. Decbr.
1650 berettes det, at Kansleren behagede at ytre sin Misfornøjelse med,
at de sidst deponerede vare saa uvidende i Aritmetik, og paalagde Rektor
og Professorerne at give dem fornødent Tilhold om flittig at øve sig
i Aritmetik samt ikke at stede nogen til Kosten eller exam. theol.,
før de havde proberet professori mathes. deres profectus Men lige lidt
hjalp det, og efter Censuren den 18. Juli 1666 proponerede derfor Rektor
R. Bartholin en Ordning, livori Professorerne samtykte, og som senere
stadfæstedes ved Kgbrev 5. Novbr. 1666, lydende: „Eftersom Vi erfare,
hvorledes meget faa eller moxen ingen af den studerende Ungdom, naar de
komme til Akademiet, applicere, deres ingenia til studium matliematicum,
som dog er saare tjenligt baade til meclianica, navigationem og andie
deraf dependerende Kunster, som i disse Vore Riger fornødne eragtes; thi
have Vi for godt anset, at saa mange, som af Skolerne herefter til Akade
miet fremkomme og ikke have naaet den tilbørlige Profekt in principiis
arithmeticis, geometricis og spliæricis, skulle være forpligtede til inden
det første Aar derefter at lade sig informere udi collegio privato af pro-
lessore mathematum paa Akademiet og ikke admitteres til nogen examen
enten theologicum eller anden, for de med hans testimonio bevise, at de
have efterkommet dette“ 4). I Henseende til Aritmetikken turde denne
Forholdsregel endda nogenlunde have hjulpet; men den geometriske Rubrik
i examen artiums Protokol opviser indtil 1750 en fortløbende Række
Nuller, kun hist og her afbrudt ved et tenuissime. Metæ fra 1739, som
af ny Fag tilføje rudimenta historiæ, i hvilke der dog alt tidligere var
bleven examineret, vække hartad Forbavselse ved Opregningen af de
Materier, som skulde læses i de øverste Lektier. Derunder faldt nemlig
gamle Sprog, Geografi, Geometri, philosophia moralis, -instrumentalis et
naturalis2), compendium jurisprudentiæ Danicæ, compendium theologiæ
theticæ, practicæ et characteristicæ3). I Virkeligheden var dog denne
storstilede Fdg. næppe andet end et dødfødt Projekt, da de tilsvarende
Skolebøger ikke udarbejdedes4), og hvad Examen angaar, examineredes der
i hvert Fald ikke i alle Fagene; men efter § 30 var det nok, at ved-
9 Udkast 16 9 1: Det bør og i Særdeleshed tages i Agt baade, at dersom be
findes nogle gode ingenia, som ere bekvemme til mathematica og meclianica, skulle
de reltommenderes under en af professorum mathem. Inspektion, saa vel som og,
at saa mange, som findes ukyndige udi de første og fornemste præceptis _matlie-
maticis, at deres Navne optegnes og leveres til en af profess. mathematices og
tilholdes at lade sig privatim paa lians collegio eller publice undervise udi, hvis de
tilforn forsømt have, og siden udi exam. pliilosopli. lade se, at de have
e f t e r k o m m e t
det. — 2) Disse Betegnelser svare uden Tvivl til de ældre Udtryk: Etik og Fysik.
— 3) o: Dogmatik, Moral, Polemik. — 4) Ovfr. JLI. S. 51.