142 / 420
123
ikke Anledning til Indførelse af en særlig Prøve; men en saadan frem
kaldtes først ved Bestemmelsen i novellæ constitutiones, som indeholdt
det tidligere omtalte Paalæg i Henseende til Rektorerne, der sendte
umodne subjecta; for at kunne efterkomme det var det nødvendigt at man
anstillede en Prøve i Henseende til de nyankomnes Kundskaber i det latinske
Sprog, og som Følgo heraf indførtes den saakaldte examen styli. Indfø
relsen deraf er saa at sige sket ganske ufqrmærket. I 1622 synes Examen
endnu ikke at være afholdt1), og selv efter Afholdelsen har den i Begyn
delsen næppe været betragtet anderledes end som tjenende til Efterretning,
ikke som en saadan, hvis gode Udfald betingede Antagelsen; men den
12. Jan. 1625 sluttes, at, i Besynderlighed efterdi numerus studiosorum
saa avgerer2), skal man ingen admittere ad academiam, med mindre
han bestaar vel in stilo, saa at han kan skrive Latin, og da at annammes,
fra hvad Skole han indkommer, naar han ikkun har honestæ vitæ et
profectus laudandi testimonium. Dog omtales den Examen ikke i de
nærmest følgende Aar uden en ganske enkelt Gang. Den 16. Jan. 1626
hedder det nemlig: Blev sluttet, at den Skoleperson fra Roskilde maa
admitteres til Deposition af decano, efterdi han befindes integræ vitæ,
endog hans profectus in literis er ikkun maadelig. Denne sjældne Omtale
af Examen forklares vist nok naturlig ved, at Sagen i Almindelighed gik
saaledes til, at Kandidaten meldte sig hos Dekanen, som undersøgte hans
testimonium samt anstillede Examen og Deposition og, naar dette var
sket, sendte den deponerede til Rektor, som indskrev ham i Matriklen.
Derfor hedder det udtrykkelig den 29. Oktbr. 1628, at Rektoren alene
indskriver deres Navne i Bogen, som decanus har approberet; kun naar
Dekanen var i Tvivl, forelagde han Sagen for Konsistorium, og under
tiden gjorde Rektor det samme, f. Ex. naar Dekanen havde admitteret
en Person, der ikke var forsynet med testimonium3).
Om en regelmæssig Termin for Examens Afholdelse kan kun med
et vist Forbehold tales, da Folk deponerede paa alle Tider af Aaret4);
men det synes dog, som om den hovedsagelig fandt Sted i Januar
Maaned; thi de ovennævnte Spørgsmaal i acta fremkomme regelmæssig
til den Tid, og den 25. Jan. 1630 hedder det ogsaa: Depositio skal strax
holdes efter decani gode Vilje.
Til den anførte Examen styli sluttede sig senere en examen artium,
der indførtes ved Kgbrev 6. Decbr. 16305); thi vel bestemte allerede
Fdg. 27. Marts 1629 II § 5, jfr. St. R. 1—1—5, at ingen maatte annammes
udi Universitetet, som ikke i det ringeste var congruus in lingua Latina
og forstod faciliores textus græcos novi testam .; men denne Bestemmelse
synes ikke at have udøvet videre Virkning; derfor udgik det anførte Kgbrev,
lydende: Eftersom det erfares, at Ungdommen, som begiver sig fra Skolerne
‘) Rørdam
III.
S. 419. — 2) Jfr. Novellernes Art. 2, hvorefter de mødende
seiKles tilbage, fordi Universitetet havde saa faa Studenter. — O A C
29. Oktbr. 1G28. - 0 Jfr. Note 3. A. C, 29. Juli 1629: Bevilget nogle privat
dimitterede at indskrives i Matriklen. — 5) Tillæg.