KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879

124

hid til Universitetet, befindes saa grov, at den ikke lier kan antages, da

bede Vi Eder og ville, at I ingen saadanne, som ikke tilbørlige fundamenta

fra Skolerne medføre, admittere. Og eftersom angives, at der skal findes

t em, som foi deies Grovhed ere forskudte og lier ikke kunde antages, men

derefter liave begivet sig paa andre Akademier og der ladet sig deponere

og siden strax begivet sig ind til Universitetet og ellers aldeles intet

videre sig udi deres Bog forbedret, da ville Yi, at dersom nogen bliver

for sin Grovhed her rejiceret og befindes intet at have sig forfremmet, da

s kål han ikke her maa admitteres, før end paa ny om hans Forfremmelse

i Bogen forfares. Og ville Yi naadigst, at naar decanus har overhort

nogle, som ville deponeres og være Studenter, at han da skal tilstille rec-

011

deres exercitia, og skal Rektor videre andrage det for samtlføe Pro

fessorer i consistorio, paa det dermed den Opsigt maa haves, som Sagen

udkræver, og som professores anordne og siden vide for Os at forsvare.

en * e

indleveiede derefter decanus exercitia trium deponen-

dorum; men de bleve foreløbig liggende, indtil Rektor fik gjort en

Ordinans om, hvorledes alting ved examen deponendorum kunde holdes,

og oist den 2. April fandt den første Censur ved examen styli og den

første mundtlige examen artium Sted; thi det hedder samme Dag i acta:

Bleve deres exercitia gjennemlæste,' som offererede sig til Depositionen, af

hvilke 12 bleve rejicerede ob extremam ruditatem in lingua Latina; 11

bleve derimod admitterede ad ulterius examen, som strax skete a profes-

sonbus facultatis philosophicæ. Næste Gang fød Kanslerens strænge

Ordre, at de, hvis testimonia ikke rotunde anbefalede dem til Universitetet

strax skulde hjemsendes uden at stedes til Examen*). Senere finde vi

denne jævnlig omtalt til forskj ellige T ider2), i det en bestemt Tid fordens

Afholdelse først fastsattes ved conclusum 20. Maj 1643, lydende paa at

deposituri herefter om Paasken skulde indstille sig til Examen Mancføgen

efter Quasimodogemti og om Michaelis til Calendas Octobris, paa hvilke

tvende Dage argumenta styli skulde gives. Den Regel er imidlertid næppe

bleven fulgt bestemt; thi først den 18. Novbr. s. A. hedder det: Paa Ons-

i o f / T n glVe^ de nykomne deP°situris exercitium styli, og den 16. Novbr.

®xamen sty]i skal ll0ldes med det første, og decanus derom advares ;

23.

Novbr. s. A .: Examen deponendorum skal staa paa Mandag. At den

lellei ikke om Sommeren altid er bleven holdt til den fastsatte Tid, kan

sluttes af at lA aret 1647 P. Spormand ferst den 5. Juni s. A. tilkjende-

gav Kanslerens Yilje angaaende, hvorledes Examen skulde holdes. Den

Morgentog

Overinorffpo

■

^niti Juh 1.632: Exan?en

deponendorum kan holdes

svnes- 2 Marf«

Oktbr. s. A.: Deposits kan holdes, naar Dekanen

ere^ ?xem tia> som ere deponerede i Rostock, hleve læste

erel; fire n S S p o S

C r o Z Y t

kuTnde ^

rad itatei

^ Idmit-

7 Novbr 1040 Tip111611

pfin' skal holdes næstkommende Mandag og Tirsdag-

Ite

S fr tW 12 §e

r snI

e p S m S T

Sk0' T e

Del,osits' s M * foretages

8. Deeln-

- rn . •+ ’

1 irsdag kunne deposituri examineres in artihus ■

• epositun maa faa argumenta

Eftermiddag og examineres i Morgen!