146 / 420
i27
4)
Skal holdes examen artium og vel observeres, hvorledes enhver
svarer til, hvis han har hort i Skolen.
2)
Skal stylus oplæses af de exemplaribus, quæ destituuntur nomi-
nibus og af hver Professor, som Hs. Magnificens er begjærende da alle
at ville være til Stede, noteres, quicquid illic observaverint vitii.
6) Skal det andet Skrin oplades,
7) E t habita tam reponsorum in examine artium quam styli (potis-
simum vero styli) ratione plena sententia om enhvers profectu afsiges
og indigni rejiceres.
NB. Herhos sagde Hr. Kansler, at dersom nogen af præcipitantia kunde
have admitteret noget in stylo animadversione dignum, som ellers havde
staaet sig vel in examine artium, skulde man have saadant i Betænkende
ham til gode med saa Skjel, at textus passerede.
I Folge den her fremstillede Fremgangsmaade, som endnu Udkastet
af 1691 i det hele taget henholder sig til, bestod Examen af to Bestand
dele, og indtil 1718 forekommer ogsaa den tilsvarende dobbelte Benæv
nelse examen styli et artium. I Fdts. af 1732 findes den derimod ikke
længere, men exercitium styli spiller dog derefter fremdeles en særlig
Rolle ved Siden af examen artium; det samme er Tilfældet i Fdo\
11. Maj 1775 §57, kun at der i Følge denne sidste ikke saa meget lagdes
Vægt paa Examensstilen som paa hele det sidste Aars Stile, hvorfor Kan
didaten ogsaa maatte have sin af Bispen avtoriserede Stilebog med til Exa
m en1). En egen Karakter for latinsk Stil indførtes dog først ved Rskr.
3. Septbr. 1784 §§ 3 og 4, jfr. Fdts. 7. Maj 1788 Kap. III § 4.
Indtil 1805 udgjorde den latinske Stil Examens eneste skriftlige
Bestanddel; men Fdg. 22. Marts s. A. § 11 indførte en Række af skrift
lige Arbejder, bestaaende af en Udarbejdelse i Modersmaalet, en latinsk
Version, en latinsk, tysk og fransk Stil, hvilke sidste to dog ved
Bkgj. 10. Avg. 1818, jfr. Resol. 9. Oktbr. 1812, forvandledes til Versioner,
samt Udarbejdelser i videnskabelige Forkundskaber, nemlig Religion (3),
Historie (4), Aritmetik (2) og Geometri (2). Disse 16 Opgaver reduceredes
dog ved de lige foran citerede Bestemmelser og Bkgj. 8. Septbr. 1832 til 4,
nemlig en dansk ogen latinsk Stil, én Udarbejdelse iReligion og én i Historie-)-
Hvad dernæst den mundtlige Examen angaar, examineredes i Religion,
Sprog og realia3) efter metæ scholasticæ. Ingen maatte annammes til
Universitetet, med mindre han havde naaet det Maal af Lærdom, som var
foreskrevet for Skolerne4), og som Følge heraf kunde det endog hændes, at
i et enkelt Aar slet ingen dimitteredes fra et helt Stifts Skoler5). Disse
metæ fastsattes i 1631 eller 1632, 1656, 17396) og 1775
Oprindelig
indbefattedes derunder kun de gamle Sprog, Logik, Retorik, Aritmetik.
Hvor tarvelige Fordringer man har stillet til Kundskaberne i det sidst
nævnte Fag, fremgaar noksom af, at Kandidaterne til Bakkalavr-Examen
i q V i ko™ dg- SVDA.§ ,34’ jfr- FdS-
17 ■
Apr- 1739 § i a - 2) Selmei’ : Akad. Tid.
i .
b. 1 7 1—79. — J) Bircherods Dagbøger S. 152—53, 251—52. Udkast 16 9 1: Der
næst exaniineres de nogle Dage udi principiis fidel, linguis et artibus. — 4) S 125
dl
R
S’ 1732 § 27; Fdg' 1 1M a j 1775 § 2- - R) Kgbrev 12. Maj 1677
, Hans a8Ser 0111- at ingen i Aar dimitteres her fra Stiftet, fordi Disciplene
11
MajV1775a§ 19 etaS præsCriptas' ~ ') Fdg'' 23- Apr. 1739 §§ 30, 31. — 7) Fdg.