![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0151.jpg)
132
I Juni 1746 blev det derefter Gjenstand for Votering, om den, der
saaledes var bleven inskriberet privat, kunde tage examen philosophicum
eller promoveres in baccalaurenm, hvilket besvaredes benægtende1). 1
Aaret 1768 bevilgede dog Konsistorium selv, at en privat inskriberet
maatte stedes til examen philosophicum3), hvorimod samme Bevillings
Meddelelse i Aaret 1770 enstemmig fraraadedess).
Fdts. 7. Maj 1788 Kap. II § 2 generaliserede den anførte Forskrift,
i det derefter examen artium kun skulde bestaas af dem, der kom fra de
offentlige Skoler i Danmark og Norge, samt af alle, som vilde nyde beneficia
ved Universitetet, hvorimod andre endog uden nogen som helst Prøve kunde
inskriberes, naar de blot fremlagde Vidnesbyrd om, at de ved privat
Information vare behørig forberedte til Akademiet. Kun maatte de ikke
indstille sig til nogen Embedsexamen, før de af vedkommende Professor
vare prøvede i de Sprog og Forberedelses-Kundskaber, som rettelig eragtedes
nødvendige til enhvers Hovedstudium4). Fra denne sidste Forskrift skete
dog jævnlig Afvigelse ved særlige Bevillinger7), og hele Adgangen til
denne private Indskrivning ophævedes ved Fdg. 22. Marts 1805 § 1.
Derimod lod denne Fdg. fremdeles de ved fremmede Universiteter imma
trikulerede Personers Ret til uden videre at indskriberes ved vort Uni
versitet bestaa, hvorimod Bkgj. 1. Juli 1806 ikke blot indskrænkede
Retten til at inskriberes for de i Danmark og Norge til Universitetet
forberedte, men yderligere bestemte, at de for at admitteres til Embeds
examen maatte have underkastet sig en foregaaende skriftlig examen
artium, i hvilken de ikke i noget Fag maatte have faaet ringere Karakter
end temmelig godt. Senere er ved Bkgj. 20. Decbr. 1833 indrettet en
samt Overliofmester Juel og Kammerherre Levetzau, Grev Georg Kr. Haxthausen, 16 Aar
gi.; valgte til Privatpræceptor Prof. Scheiclt. Den 10. Apr. 1780 examineres hjemme
de to 17 aarige Grever Frederik Moltke, Søn af Overhofmarskalk Krist. Fred.
Moltke, og Gehhardt Moltke, Søn af Adam Gottlob Moltke til Bregentved, i Latin,
Filosofi, Geografi, Historie og Mytologi af Dekanen Prof. Biisbrigh og director
studior. Burchardi i Overværelse af'Bluhme og Schlegel; den 14. Apr. s. A. Paulus
Christian Stemann 17 annos natus ab amplissimo facultatis phil. decano testatns in
humanioribus, historia et geographia egregios monstravit profectus; privatum præcép-
torem elegit sibi Kratzenstein. — 0 Kopi B. Fol. 523. — 2) A. C. 6. Ju li 1768. —
3) A. C. 5. Decbr. 1770, jfr. Rskr. 30. Marts 178 7, 23. Marts 1793. — 4) Fdts.
Kap. III § 8, IY § 20; jfr. Kommiss.-Betænlcn.: Hvad angaar de studerende, som ikke
have nydt Stipendier eller Beneficier af Skolerne eller forlange samme ved Univer
sitetet, tror Kommissionen, at de, for ikke alt for meget at indskrænke den i saa
mange Henseender ønskelige Frihed i Studeringerne, efter andre Akademiers Exem-
pel kunde befries saa vel for exam. art. eller den offentlige Deposits som for exam.
philos. og philol.; dog at de, som dimitteres fra en offentlig Skole, maatte under
kaste sig exam. artium, at alle bleve forbundne til ej alene at fortsætte deres Stu
dier tre fulde Aar veel et inden- eller udenlandsk Universitet, men og, naar de
omsider toge exam. i deres Hovedvidenskab, være sig Teologi, Jurisprudens eller
Medicin, da at lade sig tillige med dette deres Hovedstudium examinere i Filosofi
og de andre Flovedvidenskaber. I saa Maade blev det unødvendigt, at deslige unge
Mennesker, førend de inskriberedes, i Følge Adg. 15. Marts 1743 og et af det jurid.
Fak. udvirket Rskr. 17. Decbr. 1784 privatim prøvedes af en af Professorerne i
det filosof. Fakultet, da denne saakaldte Privat-Deposits ej uden Føje agtes som
en blot Formalitet, det og gjærne kan overlades F'ædres eller foresattes eget Godt-
befindende, om de selv ville paatage sig at prøve deres Ungdom. — 7) Rskr.
30. Marts 1793 (Reskriptsaml. Tillæg).