Previous Page  151 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 151 / 420 Next Page
Page Background

132

I Juni 1746 blev det derefter Gjenstand for Votering, om den, der

saaledes var bleven inskriberet privat, kunde tage examen philosophicum

eller promoveres in baccalaurenm, hvilket besvaredes benægtende1). 1

Aaret 1768 bevilgede dog Konsistorium selv, at en privat inskriberet

maatte stedes til examen philosophicum3), hvorimod samme Bevillings

Meddelelse i Aaret 1770 enstemmig fraraadedess).

Fdts. 7. Maj 1788 Kap. II § 2 generaliserede den anførte Forskrift,

i det derefter examen artium kun skulde bestaas af dem, der kom fra de

offentlige Skoler i Danmark og Norge, samt af alle, som vilde nyde beneficia

ved Universitetet, hvorimod andre endog uden nogen som helst Prøve kunde

inskriberes, naar de blot fremlagde Vidnesbyrd om, at de ved privat

Information vare behørig forberedte til Akademiet. Kun maatte de ikke

indstille sig til nogen Embedsexamen, før de af vedkommende Professor

vare prøvede i de Sprog og Forberedelses-Kundskaber, som rettelig eragtedes

nødvendige til enhvers Hovedstudium4). Fra denne sidste Forskrift skete

dog jævnlig Afvigelse ved særlige Bevillinger7), og hele Adgangen til

denne private Indskrivning ophævedes ved Fdg. 22. Marts 1805 § 1.

Derimod lod denne Fdg. fremdeles de ved fremmede Universiteter imma­

trikulerede Personers Ret til uden videre at indskriberes ved vort Uni­

versitet bestaa, hvorimod Bkgj. 1. Juli 1806 ikke blot indskrænkede

Retten til at inskriberes for de i Danmark og Norge til Universitetet

forberedte, men yderligere bestemte, at de for at admitteres til Embeds­

examen maatte have underkastet sig en foregaaende skriftlig examen

artium, i hvilken de ikke i noget Fag maatte have faaet ringere Karakter

end temmelig godt. Senere er ved Bkgj. 20. Decbr. 1833 indrettet en

samt Overliofmester Juel og Kammerherre Levetzau, Grev Georg Kr. Haxthausen, 16 Aar

gi.; valgte til Privatpræceptor Prof. Scheiclt. Den 10. Apr. 1780 examineres hjemme

de to 17 aarige Grever Frederik Moltke, Søn af Overhofmarskalk Krist. Fred.

Moltke, og Gehhardt Moltke, Søn af Adam Gottlob Moltke til Bregentved, i Latin,

Filosofi, Geografi, Historie og Mytologi af Dekanen Prof. Biisbrigh og director

studior. Burchardi i Overværelse af'Bluhme og Schlegel; den 14. Apr. s. A. Paulus

Christian Stemann 17 annos natus ab amplissimo facultatis phil. decano testatns in

humanioribus, historia et geographia egregios monstravit profectus; privatum præcép-

torem elegit sibi Kratzenstein. — 0 Kopi B. Fol. 523. — 2) A. C. 6. Ju li 1768. —

3) A. C. 5. Decbr. 1770, jfr. Rskr. 30. Marts 178 7, 23. Marts 1793. — 4) Fdts.

Kap. III § 8, IY § 20; jfr. Kommiss.-Betænlcn.: Hvad angaar de studerende, som ikke

have nydt Stipendier eller Beneficier af Skolerne eller forlange samme ved Univer­

sitetet, tror Kommissionen, at de, for ikke alt for meget at indskrænke den i saa

mange Henseender ønskelige Frihed i Studeringerne, efter andre Akademiers Exem-

pel kunde befries saa vel for exam. art. eller den offentlige Deposits som for exam.

philos. og philol.; dog at de, som dimitteres fra en offentlig Skole, maatte under­

kaste sig exam. artium, at alle bleve forbundne til ej alene at fortsætte deres Stu­

dier tre fulde Aar veel et inden- eller udenlandsk Universitet, men og, naar de

omsider toge exam. i deres Hovedvidenskab, være sig Teologi, Jurisprudens eller

Medicin, da at lade sig tillige med dette deres Hovedstudium examinere i Filosofi

og de andre Flovedvidenskaber. I saa Maade blev det unødvendigt, at deslige unge

Mennesker, førend de inskriberedes, i Følge Adg. 15. Marts 1743 og et af det jurid.

Fak. udvirket Rskr. 17. Decbr. 1784 privatim prøvedes af en af Professorerne i

det filosof. Fakultet, da denne saakaldte Privat-Deposits ej uden Føje agtes som

en blot Formalitet, det og gjærne kan overlades F'ædres eller foresattes eget Godt-

befindende, om de selv ville paatage sig at prøve deres Ungdom. — 7) Rskr.

30. Marts 1793 (Reskriptsaml. Tillæg).