152 / 420
133
egen Præliminærexamen for de ved andre Universiteter immatrikulerede
som en Betingelse for Adgang dels til Stipendier, dels til Embedsexamen;
Dispensation fra denne Examen gives dog til Personer, som have bestaaet
en til vor Afgangsexamen svarende Prøve, saa som navnlig Nordmænd1).
3) T i liæ g s ex am en .
Derom kan efterses Bkgj. 2. Apr. og
6. Oktbr. 1869 samt den nugjældende Bkgj. 22. Maj 1874, jfr. ogsaa
Lov 1. Apr. 1871 § 7, Adg. 1. Juli 1872.
VII.
D e p o s i t i o . C r e a tio . H o n o r e s .
Depositsen omtales
ikke i det ældste Universitets Tid, men den indførtes ved Universitetets
Fornyelse i 1539 navnlig som Følge af, at Luther boldt stærkt p a a d e n 2).
Den var en naturlig Følge af den middelalderlige Lavsaand, der ikke
mindst gjennemtrængte det lærde Lav, i Kraft af hvilken Optagelsen deri
betragtedes som en Indvielse til en ny og bedre Tilværelse, der selv
følgelig maatte finde sit Udtryk i tilsvarende symbolske Handlinger,
som anskueliggjorde Forvandlingen. Dette fremhæver ogsaa Fundatsen,
naar den siger, at vor Skole vil bevare Depositsen, for at Ungdommen
kan lære, hvilken Forskjel der er mellem en lærd og en læg. Dette Depo-
sitsens Formaal fuldbyrdedes i to forskjellige Former, en fin og en grov.
Den førstnævnte Form for Depositsen skildres saaledes i Udkastet af
1691: „Naar Examen er overstanden, lader decanus dem vide, som ere an-
tagne, og dem, som ere rejicerede. Dem, som ere antagne, lader han møde
paa auditorio eller paa et andet bestemt Sted.
Hvorefter, naar decanus
først har peroreret, én af dem, som er øverst, holder en latinsk Oration
med Begjæring til decanus3), at han vil give dem de sædvanlige symbola:
Salt og Yin, hvilket decanus strax efterkommer4). Siden holdes en Tak
sigelses oratio metrica af én af de andre, som dertil er bestilt. Det
skulde være en af de flinkeste, hvem den Ære at være de unges Ordforer
ved denne Lejlighed var forbeholdt, og den 27. Juli 1695 protesterede
deifoi Rektor Dr. Holger Jakobsen mod Dekanen Mag. Bircherod, fordi
han i Sti id med et conclusum consistorii, hvori han selv havde taget
Del, havde tilladt en Student at holde actionem gratiarum til Deposits-
akten, skjønt hans Stil havde været ganske ringe, og han næppe kunde
admitteres, hvorimod Dekanen i højeste Maade undskyldte sig, at han
ikke vidste, at conclusum consistorii udfaldt saaledes.
Denne Form for Depositsen afskaffedes udtrykkelig ved Fdts. 31. Marts
1732 § 3 3 5). I Stedet for samme traadte derefter en Publikation af
Censuren over samtlige examinerede, som benævnedes Kreation8), hvilken
i Følge Fdts.s § 33 skulde indledes med en alvorlig
E rindringstale til
de unge samt holdtes som en særlig Akt, indtil den i Følge Fdg.
22. Marts 1805 § 25 forenedes med Reformationsfesten og i Følge
Festreglementet 23. Decbr. 1837 indskrænkedes til on
summarisk
Angivelse
af Ex amensudfaldet fra Rektors Side, dog
fremdeles
mod
Fremkaldelse
s ¿ s i Giv0Si Aai ° S 18 7 6 -7 7 S.
87. - »)
Rørdam IV. 8. 88. — •) Rørdam IV
S. 487, Bircherods
Dagbøger
S. 154. — <) Rørdam
IV.
8. 541. —
Ilmuiolsimr
m T - •) ^ 1 1 tL f 4775f§r 8ettede dc" Si,l8t,!
lmR Hl«' » A«