155 / 420
136
Oprindelig skete Inskriptionen Dagen efter Depositsen 0 , senere
snarest mulig efter Censuren2), men i Nutiden, efter examen artiums
Afskaffelse, bestemmes Dagen til Inskriptionen af Rektor; Stedet, hvor
den nu finder Sted, er Konsistoriums Sal, og den foregaar paa den Maade,
at Rektor holder en passende Tiltale til de unge studerende og derpaa
overleverer dem Borgerbrevene efter forud at have modtaget enhvers
Lofte om hellig at ville holde de akademiske Love.
Angaaende Omkostningerne ved Immatrikulationen se Cragii Additam.
III. p. 180, Rskr. 22. Marts 1805 og Sp.Regi. 1839 samt ovfr. I. S. 239 og276.
De udgjore nu 22 Kr., medens de i Resens Atlas anslaas til 4 å 5 Rd. (unciales).
Til den almindelige Indskrivning i det akademiske Samfund har der
dernæst fra ældgammel Tid sluttet sig en Indskrivning i de enkelte
F akulteter3). Den finder vel endnu Sted i det teol. og ju rid .4) Fakultet,
men kun som en Form uden al retlig Betydning.
§ 16.
P r i v a t e P r æ c e p t or e r.
„Nullus sit scholaris Parisius, qui certum magistrum non habeat“.
Denne Forskrift blev allerede given af den pavelige Legat R. de Cour^on
ved Pariser Universitetets Reform i Aaret 12155), og fra Paris har Reglen
bredt sig vidt ud over Verden. De ældste Statutter indeholde vel ikke spe
cielle Regler herom, men gaa dog f. Ex i Artt. 17 og 26 tydelig nok ud fra, at
enhver Skolar har sin Magister, og hver Magister sine Skolarer. Fundatsen
af 1539 paabod derimod udtrykkelig, at Rektor, hvis det behøvedes, skulde
anbefale den, der lod sig indskrive, til en af Lærerne, som kunde paatage
sig Omsorgen for hans Opførsel og Studium. „Thi de, som paa Grund
af deres Alder endnu ikke kunne skjønne, hvad der hovedsagelig bør
læses og i hvilken Orden, ville kun gjøre ringe Fremskridt uden private
Læreres Hjælp, og deres Dyd er i Fare, naar de savne en Vogter og
Leder“.
Derfor skulde Rektor ikke tillade, at nogen af den uerfarne
Ungdom vandrede om uden at have en bestemt Lærer at holde sig til;
hvis nogen ikke vilde vælge en Privatpræceptor, skulde han paamindes
og, hvis det ikke hjalp, sættes i Fængsel samt, hvis han endda fremturede
i sin Gjenstridighed, forvises fra Skolen og Byen, da det var imod Guds
Bud, at Personer i den Alder levede uden Opsyn efter eget Behag. Det
Institut, Fdts. 1539 saaledes havde indført, vedblev at bestaa i 300 Aar,
da det bevaiedes ved Fdts. 1732 § 34 og 1788 Kap. II § 3, men bortfaldt
ved det akademiske Sportel reglement 11. Jan. 1839 § 6.
I Henseende til Valget af private Præceptorer mærkes, at det efter
Fundatsen skulde træffes af Rektor blandt Magistrene. Men tilkjendegav
Studenten Ønsket om at have en bestemt Lærer til Privatpræceptor, efterkom
) Udkast 169 1: Dagen derefter skulle de møde for rectori universitatis at lade
ceies INavne mdskiive ticli matriculam mecl Løfte at vsere legibus studiosorum under-
ipVn°R ~ n U?TtS‘
§ 34K S i ts- 22‘ Marts 1805 § 23. — 3) Thura p. 32, 35;
jfr Idimot S 38P’
~
I)eCbr‘ 1839 §
~ ^ Bulæus 1 1 1 S' 82’