159 / 420
1 4 0
det gjaldt, vare de paa deres Post, saa at Svenskerne endog frygtede
Baadsmændene og „de sorte“ mest. 1 Stormnatten 10/u Pebr. 1659 stode
de tillige med Borgerne, Kjøbsvendene og Hofkarlene paa Stræk
ningen fra Vesterport til Kallebostrand, som var Befæstningens
svageste Punkt og derfor ogsaa blev heftigst angrebet.
Ravelinen,
som de havde besat, angrebes af den svenske Oberst Gengier med
1200 Mand; men Angrebet blev kraftig tilbagevist, og Obersten selv
faldt. Som en, der særlig liar udmærket sig ved den Lejlighed, nævnes
Ole Borch, i det han til BeLønning for sin under Stormen paa det far
ligste Sted ved Løngangen udviste Tapperhed paa Livstid forlenedes med
Kongetienden af Strø Sogn i Frederiksborg Amt.
I Enevældens Tid vedbleve Studenterne at nyde Frihed for stat-
lige Byrder; ja ved Fdg. 20. Juni 1788 § 20 2) blev Frihed for Ud
skrivning endog indrømmet de bondefødte, som havde gjort Fremgang i
Studeringerne, selv om de ikke vare akademiske Borgere; men til Trods
for denne almindelige Frihed kaldte Kongen ogsaa efter 1660 gjen-
tagne Gange paa Studenterne, naar det gjaldt Hovedstadens Forsvar.
Da saaledes Karl XII. i Aaret 1700 var landet ved Humlebæk, udgik
under 6. Avg. en Skrivelse fra Slotsloven til rector og professores
0111
at
opfordre Studenterne til efter deres Forfædres berømmelige Exempel god
villig at indstille sig til Stadens Forsvar og lig andre tro Undersaatter,
naar Nøden udkrævede d e t, gaa til Volds3). Dagen efter indkaldtes
Studenterne til Møde paa Konsistorium Kl '2 for at høre den kongelige
Befaling oplæses og i Forening med Professorerne vedtage det videre for
nødne. Om Forhandlingerne paa dette Møde savnes nærmere Oplysninger;
vist er det kun, at der den 8. Avg. udgik et nyt Program med Opfor
dring til Studenterne
0111
at give Møde næste Dag for at blive indskrevne.
Derefter mødte de og organiseredes
1
5 Kompagnier, et sjællandsk,
fynsk, jysk, norsk og holstensk, hvert med sin Fane og Farve4); men
der blev ikke Brug for deres Tjeneste den Gang, da Freden sluttedes,
inden Svenskerne vare naaede længere end til Rungsted K ro5).
Da
Karl XII. dernæst i Aaret 1716 -truede med at gaa over Isen til Sjæl
land, naaede man heller ikke længere end til Forberedelserne. Allerede
den 31. Jan. vare Studenterne af Konsistorium bievne opfordrede til
at gribe til Vaaben; men da der derefter den 3 Febr. 1716 udgik
Kgbrev, som paabød at holde Mandtal over dem, som i Nødsfald vilde
være med til at forsvare Byen, udfærdigedes et nyt Program den 5. s.
M., forfattet af Prof. Anchersen, som tiltalte Studenterne i de kraftigste
Udtryk6); A. Højer7) vidner, at de stillede i en Styrke af 600 Mand,
') Kopi B. — 2) Jfr. PI. 18. Avg. 1820; Cirk. 4. Febr. 1806 § 4 ; 24. Maj 1806;
Besol. 1. Maj 1820; Cirk. 29. Decbr. 1821. — 3) I). M. III. 6. S. 17 9 -8 0 . —
4) Gjenlyd af danske og norske Søheltes og andre Krigeres Tapperhed I. S. 63—65. —
5) Engelstoft: Annaler 1808 2. S. 16 1—76, jfr. 18 13 S. 24—28 og ovfr. I. S. 269. —
*) Programmet findes i Afskrift paa Univ.s Bibi. Begyndelsen lyder: Quousque pro-
movetis ignaviam vestram! Yos compello, Heliconis nostri fuci, emasculatæ sapientiæ
vomciæ etc. — 7) Leben Friederich IY. I. S. 302.