165 / 420
i46
ug loges studiosorum indledes derfor ogsaa med dei hojiidelige Bud:
D eum t im e n to , hvortil slutte sig Paalæggene om Kirkebesøg ogNad-
verens Nydelse. At man i den ældre Tid tog det alvorligt med disse
Paalægs Opfyldelse, vise A. C. 31. Marts 1647 og 7. Febr. 1652, da Stu
denter domtes til Fængsel og til at staa aabenbait Skiiftc i Regenskirken
for ikke behørig at have søgt til Guds Bord 4).
II. T r o s k a b m o d K o n g e n og K o n g e h u s e t. Forpligtelsen
dertil vides ikke at være særlig fremhævet i Lovene før 1660; men efter
Enevældens Indførelse blev, som tidligere om talt2), den tredje Artikel
affattet saaledes, at den kom til at indeholde et udtrykkeligt Paalæg
derom. III.
U s t r a f f e l i g t F o r h o ld .
Allerede de ældste Statutter
indeholdt et særligt Forbud mod visse Forbrydelser og Forseelserd), og
hertil sluttede sig et endnu skrappere Paalæg i de senere S ta tu tte r4),
der med Styrke fremhæve, at Meningen med det akademiske Samfunds
egen Jurisdiktion ikke er at gjøre det til et Asyl for Forbrydere; leges
studiosorum nedlægge derfor ogsaa i Artt. 8, 9, 12, 13, (9 11) Forbud
mod et Indbegreb af Forseelser, af hvis særlige Fremhævelse man dog
ikke maa slutte til, at de alle netop fortrinsvis ere gaaede i Svang.
Saaledes indskærpes overalt, at Studenterne ikke maatte begaa Tyveri
(furtum); men dog have vi indtil 1788 kun fundet nævnt ganske enkelte
Exempler derpaa5). Paa den anden Side indeholde Lovene intet særligt For
bud mod de jævnlige Forfalskninger af testimonia. Afset fra disse mindre
hyggelige Forseelser kunne vi imidlertid ganske tiltræde Badens Bemærkning
om, at Studenternes Udskejelser, selv i de allerværste Perioder, dog ikke
have haft deres Udspring i ryggesløse og fordærvede Grundsætninger,
men have været en Følge af Tidens almindelige Brøst. Dermed være
det dog paa ingen Maade sagt, at deres Forhold til alle Fidei hai
været ustraffeligt; tvært imod frembyde Akterne før Enevældens Tid
gjennemgaaende et alt andet end hyggeligt Billede af T ilstanden, i det
de indeholde en Fylde af Beviser paa Studenternes voldsomme og tøjles
løse Optræden, der blev værre og værre, jo mere Trediveaarskrigen ogsaa
hos os gjorde sin demoraliserende Indflydelse gjældende. Naar det saa
ledes i Lovene forbydes at tilføje Personer Yold og Overlast samt ikke
at opbryde Yinduer, Døre eller Huse6,?, da var der vist nok god Grund til
dette Forbud; thi undertiden stormede Studenterne formelig Husene7) og
overfaldt Personer8), ja ihjelsloge dem af lutter Kaadhed. Af et udførligt
') J f r. Baden: Journal Y. S. 149. Den ene Student havde ikke søgt det i et
Aar, den anden kun én Gang i 3 1/-» Aar; Reinhardt S. 112 . —
2)
Jfr. I. S. 157. —
3) Artt. 40 og 41. — 4) Cragii Additam. III. p. 129 ; Kristian III.s Hist. l illseg b. 4<).
— 5) Ovfr. I. S. 335 og Kgbrev 19. Marts 1707 til Assessor lians Scavenius om at
paatage sig en Sag mod en Student P. E. Lime, der liar stjaalet en Sølvtallerken
i Kongens Sølvkammer. — fi) Leges Artt. 13 og 10. — ') A. C. 28. Maj lb4_:
Sluttes, at 4 Studenter, som have ført an ved Stormen paa Hjulmandens IIus uden
for Nørreport, publice skulle relegeres; den 1. Juni henaades de dog paa en Mulkt at
10 Rdlr. hver, jfr. ovfr. I. S. 281. — 8) Rørdam III. S. 102—3, 229—30; 4Y. S. 334,
437, 440, 445—47, 716.