170 / 420
151
hvoraf' do led. Til Bevis herpaa behøver man blot at læse den mor
somme Beretning om, hvorledes undertiden selve de akademiske 1 ædre og
den ærbare Magistrat tede sig, naar de gik hjem fra et lystigt Bryllups
gilde1). Denne ulykkelige Drikkesyge var igjen den hovedsagelige Aarsag
til den Mængde uhyggelige Scener med Gadespektakler, Vold, Slagsmaal,
ja endog Drab, hvoraf Akterne ere opfyldte, og hvoraf vi oven for have
fremhævet enkelte Exempler. Jævnlig foranledigedes disse Optøjer derhos
ved en anden Last, som Drukkenskaben havde i Følge med sig, og
som ogsaa var forbudt i Lovene, nemlig Spil2). Først blev der drukket,
og saa blev der spillet; derefter bleve Spillerne uenige3), og saa stak
den ene den anden ih jel4).
Drukkenskaben vedblev at florere, indtil Ulykkerne i 1658—1660
gjorde Folk ædru, og de undlode heller ikke i sædelig Henseende at øve
deres gavnlige Indflydelse paa Studenterne. Retsprotokollerne efter den
Tid vise klart, at en bedre Aand raader blandt dem; thi. de Drukken
skabssager, der tidligere dannede Protokollernes regelmæssige Indhold,
blive sjældnere og sjældnere, skjønt det endnu minder om Fortiden, naar
der i 1696 udstedtes Forbud mod, at Regensianerne maatte søge Kro
husene i Kannikestræde5).
E t andet Forhold, hvormed Lovene fra gammel Tid beskjæftigede
sig, var Studenternes Klædedragt.
Allerede de ældste Statutters Art. 27 indeholdt et Paalæg baade
til Doktorer, Magistre og Skolarer, at de skulde være iførte gejstlig
Dragt, som var uden Indsnit og ikke hang ned i Frynser, ikke var
uanstændig kort eller opskaaren ved Siderne; heller ikke maatte den
være stribet, tærnet eller mønstret som et Tæppe og ikke udmærke sig
ved brogede Farver. Lige saa lidt maatte Akademikerne bære Kjæder,
Spænder eller andre Lægfolks Prydelser; heller ikke maatte de bære Vaaben,
alene Prælater og Adelsmænd undtagne. De, som overtraadte dette Forbud
ved at møde i en uanstændig Dragt, skulde i Følge Art. 41 undergives
den akademiske Tugt. De senere S tatutter6) saa vel som leges studios. Artt.
17 og 13 dvæle ligeledes ved dette Æmne, som navnlig den almindelige Over-
daadighedssyge, der grasserede i det 17. Aarhundrede, gjorde ualmindelig
praktisk. En hel Række Paamindelser udgik derfor som oftest efter Kans
lerens Paalæg angaaende Studenternes Ydre baade i 15957), 16278), 16299),
*) Rørdam III. S. 315. — 2) Cragii Additam. III.
p.
129; Kristian III.s Hist.
Tillæg S. 46; Leges Artt. 9, 11 , (7); A. C. 11. Jan. 1645: En Bakkalavr, som
3 Gange liavde inviteret en stor Del unge Studenter til at kaste Tærninger først
om et Sejerværk, saa om en Klædning og saa om en Hest, hvorved de havde ud
drukket nogle Tønder tysk 01, sat in carcerem per octiduum. — 3) Rørdam III. S. 10;
IV. S. 461—63. — 4) Ovfr. II. S. 147; Rørdam III. S. 98—99, 100. — 8) Reinhardt
S. 155—56. — 6) Cragii Additam. III. p. 128—29; Rørdam I. S. 367. — 7) Progr.
de modestia in victu et vestitu civibus commendata. (Fortegn, i Univ.s Bibi.). —
b)
A. C. 10. Marts 1627: Den Intimation de vestitu et decore studiosoriun skal revi
deres og trykkes efter Cancellarii Befaling; Nyerup: Annaler S. 1 1 1 . — 9) Ovfr. I.
S. 238; A. C. 20. Decbr. 1629: Det Edikt de studiosoriun vestitu et habitu skal
renoveres, og Straffen, som er amissio mensæ regiæ, indiceres. Efterdi studiosi
under Litanien løbe ud af Kirken, skal derom ogsaa noget tilsættes.