176 / 420
157
§ 20.
D e n a k a d e m is k e D i s c i p l i n .
Dens Historie falder i to Hovedafsnit, omfattende henholdsvis Tiden
før og efter 15. Juni 1771.
I. T i d s r u m m e t f ø r 17 71 .
Gjenstand for den akademiske Disciplin vare i denne Periode samt
lige af akademiske Borgere begaaede politiske saa vel som ikke politiske
Overtrædelser ene med Undtagelse af Manddrab.
Hvad Straffene for Overtrædelserne angaar, erindres, at de ældste
Statutter som saadanne nævne: Paamindelser, Bøder, Forlængelse af den
til Gradernes Erhvervelse fornødne T id, Suspension fra Forelæsninger,
fra Fællesbordet1) og fra Nydelsen af de akademiske Privilegier samt
endelig Exklusion2), Derimod nævnes i samme ikke Fængsel. Fundatsens
Statutter indeholdt ikke specielle Straffebestemmelser, og i Begyndelsen
fik derfor ogsaa Delinkventen ganske mærkelige Paalæg, f. Ex. at lære
Brevet til Romerne og første Bog af Æneiden eller Matthæus’s Evange
lium udenad3); de reviderede Statutter fastsatte derimod et helt nyt
Indbegreb af Straffe, blandt hvilke korporlig Kevselse, som skete dels
hemmelig, dels offentlig, spillede en Hovedrolle. Den vides dog aldrig
nogen Sinde at være bleven exekveret og ombyttedes senere i Følge
udtrykkelig Vedtægt med andre Straffe. Af saadanne, som mere und
tagelsesvis anvendtes i Praxis, kunne nævnes Forlængelse af det akademiske
biennium til et triennium4) eller endog sexennium5); hyppigere idømtes
Bøder6), navnlig for Lejermaal, Slagsmaal m. m .; men de Straffe, som i
Retsbrugen spillede den største Rolle, saa længe den akademiske Disciplin
overhovedet øvedes i noget videre Omfang, vare dog Fængsel og Relegation.
I.
F æ n g s e l (carcer) var i Almindelighed simpelt Fængsel; for en
enkelt Forseelse foreskrives vel i Statutterne Fængsel paa Vand og B rød7);
men i Praxis have vi ikke fundet Exempel paa dets Idømmelse. De enkelte
Straffemaal, som Statutterne opstillede, har det ikke tilstrækkelig Inter
esse at granske, da det eneste, der er at mærke om dem, er, at de ikke
bleve efterlevede, i det Konsistorium ved Udøvelsen af sin Straffemyndighed
i høj Grad gik frem efter Skjøn. Betegnende i saa Henseende er det
navnlig, at medens Statutterne i Reglen foreskreve Idømmelse af Fængsel
paa bestemt Tidsmaal, var den konsistoriale Praxis afgjort tilbøjelig til
at idømme det saaledes, at dets Varighed bestemtes arbitrio rectoris.
Derhos brugtes i mangfoldige Tilfælde en Hensættelse i Kjælderen indtil
videre, der maatte betegnes som en ligefrem Misbrug. Selvfølgelig maatte
man nemlig ved den akademiske som ved enhver anden Strafforfølgning
skjelne mellem Varetægtsfængsel og Straflfefængsel, og det første anvendtes
den Gang ligesom nu for at sikre Delinkventens Tilstedeblivelse.
Det
1550? ^
S n 40 0g<4 1- - 3) Rørdam IV - S- 29 (3- Decbr-
6) A C. 7. Jan
r ft r i' P ' ~ } -AA S’ 4‘ 0g 8‘ Ju li’ 9’ AvS- 1629' ~
acad
skil mAvnv '•
r<R ® ave været
1
Drik og Dobbel sammen contra leges
Skal enllvei Slve ^ Sp. Edir. til Straf inden 8 Dage. - 7) Eev. Stat. Art 8,