181 / 420
162
Skr. 13. Novbr. 1820 svarede Direktionen lierpaa, a t den ligeledes havde
sine Betænkeligheder ved Foretagendet; men da Selskabet alt med Politi
direktørens Samtykke havde begyndt sine Samlinger, nejedes den dog
ogsaa med at anmode Konsistorium om at meddele vedkommende dets
Mening og Raad, paa hvilken Maade det selv syntes. Konsistorium
indskrænkede sig herefter til under 15. Decbr. 1829 at meddele For-
mændene Direktionens Skrivelse.
Paa denne Maade fik Studenterforeningen Lov til at existere; men
derimod blev Studentersamfundet, der dannedes i 1840, forbudt af Kon
sistorium ved Bkgj. 16. Juni 1840, fordi det ikke vilde underkaste sig
Universitetets Tilsynsmyndighed ved forud at meddele, naar det
agtede at holde Generalforsamling, og hvad der skulde forhandles paa
d e n 1).
E t saadant Forbud vilde nu under ingen Omstændigheder
kunne udstedes af Konsistorium; thi selv om det maatte formenes, at en
Forening af akademiske Borgere forfulgte ulovlige Formaal, vilde det dog
ikke være Konsistoriums Sag at skride ind, undtagen i det sjældne Til
fælde, at Formaalene maatte have en særlig fundatsstridig Karakter; ellers
maatte Forfølgelsen tilkomme Politiet, som har at værge den offentlige
Orden og Fred i alle Forhold over for alle. Den Sætning er saa meget
klarere, som Konsistorium eventuelt end ikke vilde være i Besiddelse af den
fornødne Magt til at exekvere sine Forbud; thi Fundatsens Kap. II § 7
paalægger vel Underfogden at exekvere de af Konsistorium afsagte Mulkt-
kjendelser; men Politimesteren er ikke paa samme Maade stillet til dets
Disposition. Hvor Talen er om offentlige Foretagender fra Studenternes
Side, vil Konsistorium derfor i Almindelighed være indskrænket til at
gjøre sin moralske Myndighed gjældende ved Paamindelser og Advarsler,
saaledes som det skete ved Bkgj. 1. Marts 1854, da Konsistorium i Følge
det Tilsyn med de studerendes Færd, som Universitetsfundatsen paalægger
det, fandt sig foranlediget til offentlig at udtale sin Misbilligelse af en
paa et Studentermøde besluttet Opfordring til Iværksættelse af en politisk
Demonstration, som Politiet havde forbudt. I Forbindelse hermed vil
det i alle Tilfælde kunne gjøre sin disciplinære Myndighed gjældende
mod de enkelte Deltagere, for saa vidt som de maatte have gjort sig
skyldige i Uorden eller tilsidesat det Hensyn til det sømmelige, som Fun
datsen paalægger dem, og denne Myndigheds Udøvelse vil ikke være
udelukket, selv om den paagjældende ved sit Forhold maatte have paa-
draget sig offentlig Straf.
Til en nærmere Bestemmelse af den disciplinære Myndigheds Ud
strækning inden for de anførte Grænser foreligger i øvrigt intet historisk
Materiale, da den siden Fundatsens Tid kun vides at være bleven udøvet
i et Par enkelte Tilfælde.
Blandt de disciplinære Straffe, hvis Ikjendelse Fundatsen hjemler,
kan mærkes Irettesættelse, som kan foregaa enten privatim eller
D Jfr. Selmer: Aarbog 1840 S. 40—52.