185 / 420
166
baud og non, af Hvilke hver Kandidat i Følge samme Fdg. kun fik én,
men i Følge Fdts. 7. Maj 1788 Kap. III §§ 10 og 11 gaves henholds
vis én i de filosofiske og filologiske Discipliner, hvorimod der i Følge
Resol. 11. Oktbr. 1816 atter kun gaves en enkelt. Den ved Fclts.s Kap. 111
§ 1 1 hjemlede Indkaldelse forandredes i 1840 til en Proklamation af
Navnene ved Reformationsfesten‘)- Bkgj. 26. Apr. 1847 § 4 gjenindførte
Specialkarakterer, men beholdt dog Hovedkaraktererne, som derimod
bortkastedes ved Bkgj. 7. Septbr. 1850 § 4 Yed Bkgj. 8. Septbr. 1871
§ 3, som kun har levnet ét Examensfag, er hele Forskjellen bortfalden.
I Følge Bkgj. 26. Apr. 1847 §§ 1—3 indeholdt Examen tillige en
skriftlig Bestanddel, men baade før og siden har den været udelukkende
mundtlig.
Indtil 1788 examineredes Kandidaterne i alle Fag paa én Dag, dog
at Antallet af Kandidater, der examineredes hver Dag, ikke maatte over
stige 162). Under Forhandlingerne om Fdts. af 1788 undlod imidlertid
Kratzenstein ikke at fremhæve det urigtige i denne Overbebyrdelse, og
Fdts.s Kap. III § 8, jfr. § 13, gaar ogsaa ud fra, at Examen fordeles paa
flere Dage; ja et Rskr. 3. Apr. 1789, jfr. Rskr. 14. Marts 1800, hjemlede
endog, at den filologiske og filosofiske Del af Examen kunde tages hver
for sig, og Resol. 11. Oktbr. 1816 sondrede formelig imellem første og
anden Prøve, af hvilke den førstes Bestaaen var en Betingelse for at
stedes til den anden; men denne Deling ophævedes atter ved Bkgj.
26. Apr. 1847.
Om Fagene, hvori der efter Griffenfeldts Bestemmelse skulde exa-
mineres ved Prøven, henvises til det ovfr. I. S. 156 bemærkede. Skemaet
i Examensprotokollen, der er bevaret lige fra først af, ser derefter saa-
ledes ud: Lingua lat., | græca, | liebræa, | logica, | physica, | meta-
physica, | ethica, | arithmetica, | geometria, | sphærica.
En udførlig Angivelse af Examinationsstoffet i de enkelte Fag, saaledes
som det var bestemt ved en Vedtægt af det filosofiske Fakultet, findes
i Resens A tlas3). I Latin skulde Kandidaten derefter kjende Sprogets
4 Perioder, Navnene paa de vigtigste Forfattere i Særdeleshed i den
første og anden Periode, vide, hvad de havde skrevet, kjende Ejendomme
lighederne ved deres Sprogform (dictio) og være paa det rene med, hvor
vidt de burde efterlignes og nyttes. I Græsk maatte han være i Stand
til at læse og analysere en lettere (perspicuus) Forfatter som Hesiod
eller Nenoplion. I Logik skulde han kunne Bartholins Lærebog udenad
(recitare ad unguem), tillige med udvalgte Steder af Nolds og Savrs.
1 Fysik fordredes, at han kunde den lille Lærebog, der brugtes i Skolerne,
og til yderligere Hjælp ved Studiet havde benyttet Bartholins store Fysik.
I Aritmetik hørtes i de fire Species i hele Tal og Brøker (quatuor istos
supputandi modos vulgo species dictos in integris et fractis) saa vel
L Selmer: Aarbog 1840 S. 33. — 2) Fdts. 1732 § 35; Fdg. 1 1. Maj 1775 § 0.
— 3) Pars I. p. 457—60 (Kgs. Bibi,).