KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879

161

Dernæst maa fastholdes, at de Rettigheder, som Grundloven tillægger

alle Borgere, nemlig Forenings- og Forsamlingsfrihed, lige saa vel komme

Studenterne som andre Borgere til gode, og paa dette Punkt er derfor

ogsaa Konsistoriums Myndighed bleven indskrænket, som Følge af, at det

nu ikke længere kan nedlægge sit Veto mod Studenterforeninger, saaledes

som det tidligere har gjort.

Den første Begjæring om en Studenterklubs Oprettelse skal være

fremkommen i Aaret 1806; men Oprettelsen blev fraraadet af Konsisto

rium og derefter uden Tvivl stillet i Berox); den 15. Septbr. 1820 meddelte

imidlertid 6 Regensianere2) Konsistorium, at et ikke ubetydeligt Antal

studerende var traadt sammen for at stifte et Selskab til Videnskabe-

ligheds og Broderaands Fremme, og at de underskrevne vare valgte til at

udarbejde Love for Samfundet, som alt vare vedtagne, og af hvilke et

Exemplar medfulgte. Som det fremgaar af den efterfølgende Votering,

blev Konsistorium noget bekymret over den Meddelelse. Naar man erindrer

den samtidige Studenterbevægelse i Tyskland, bliver det forklarligt, at

enkelte consistoriales udtalte Frygt for, at derved maatte blive lagt Spiren

til et Onde, hvorfor Kjøbenhavns Universitet hidtil havde været forskaanet,

nemlig et rigtigt „Burschenschaft“, hvis uundgaaelige Følger med Hoch-

og Pereat-Skrigen snart vilde indfinde sig. Sagen var saa meget betænke

ligere, som der blandt Underskriverne kun fandtes én, nemlig Kr. Wilster,

til hvis hæderlige Karakter Konsistorium kunde have fuld Tillid; derimod

var i Særdeleshed Henrik Krøyer en mistænkelig Person; thi han i For

bindelse med en Kr. Fasting paa Elers Kollegium havde i sidste Juni

Maaned ved et stort Gilde paa Regensen bragt

deca.no

fac. theol. et Pereat,

foidi han efter fakultetets Paalæg havde skrevet til Prof. Nyerup om at

forebygge Uordener og lade Gilderne ophøre Kl. 12 om Natten; ja derefter

havde Krøyer end ikke undset sig ved at sige Dekanen lige i Øjnene, at

dette Pereat var vel fortjent og aldeles ingen Uorden, da Dekanus util-

boilig havde indskrænket Studenternes Frihed.

Og desuagtet havde

denne Kiøyer et Parti blandt Studenterne, bestaaende af nogle og tyve

Medlemmer, hvilke endog efter Pereat’et indgave et trodsigt Retfærdig-

gjørelsesskrift til det teologiske Fakultet, hvori de erklærede ham fol

deres Yen og erkjendte ham for en brav Student, der a l t i d havde handlet

i den Aand, som ene anstaar danske studerende.

Til Ti ods for sine store Betænkeligheder turde Konsistorium dog

ikke skride til at forbyde Samfundet, i Særdeleshed, fordi Prof. jur. F. T.

Hurtigkarl stærkt betvivlede dets Kompetence dertil, da det egentlige

lovstridige i Vedtægterne, nemlig at de ikke forudsatte saadanne Formænd

toi Ioieningen, som Kab. Ordre 10. Maj 1780 krævede, alene vedkom

Politiet. Det nøjedes derfor med at indsende Lovene til Universitetets

Direktion, ledsagede af Udtrykket for dets Tvivl og Betænkelighed9). I

»i

„H0,™ emaiins Votum 3- Novbr- 1820 i K °Pi B - 18 19—22 S. 454 —

•) l i r 8 Novbr. 18M

K “ )r" ’ ^ VU“ er’ ^ Taim,I> 0g « W ~

II»