Previous Page  177 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 177 / 420 Next Page
Page Background

158

mildeste Middel, som anvendtes til dette Øjemed, var, at Personen arre­

steredes, o : fik et verbalt Paalæg eller, som vi nu vilde kalde det, et Tilhold

om at forblive til Stede 0 . Denne Premgangsmaade anvendtes mod Vidner

samt i Gjældssager og ved mindre Forseelser; blev Tilholdet overtraadt,

paafulgte offentlig Stævning og eventuelt Relegation; men var Over­

trædelsen grovere, maatte den skyldige vandre i Kjælderen, ofte, naar

han blev greben ved Nattetide af Vagtmesteren paa Gaden, først i Raad-

stue- og derefter i Studenterkjælderen.

At han der holdtes fast saa

længe, indtil hans Sag kunde paadømmes, var der ikke noget at sige imod,

men Retsbrugen uddannede sig snart derhen, at Konsistorium idømte

Fængslet som en Slags provisorisk Straf, der enten efterfulgtes eller i

mangfoldige Tilfælde ikke efterfulgtes af nogen endelig. Saaledes blev

alt den 16. Decbr. 1550 en Student for ikke mindre end syv Forseelser

dømt til at sidde i Fængsel, indtil Konsistorium fik overvejet, paa hvilken

anden Maade han skulde straffes2), og de reviderede Statutter forudsatte

samme Fremgangsmaade, naar det f. Ex. i Lex. 11 bestemmes: Qui

antem pugnaverit nemine adhuc vulnerato triduo incarceratus pro ratione

delicti punietur. Den vilkaarlige Brug af Karceret, som herved fandt

Sted, gav det en om end fjærn Lighed med Bastillen. Man kan ikke andet

end mindes den ved atter og atter at læse den Formel, at N. N. skal gaa in

carcerem paa videre Besked, hvorefter han igjen dimitteredes, naar Kon­

sistorium skjønnede, at han nu havde siddet længe nok3). For saa vidt

Fængselsstraffens Længde ikke saaledes beroede paa et Skjøn, idømtes den

i Reglen paa 3, 4 eller 8 samt en Gang imellem paa 14 Dage; for længere

Tid mindes vi aldrig at have set den idømt Studenter.

Om Karcerets Indretning og Forvaring er tidligere talt. Til at

fordrive Kjedsomheden i samme bidrog jævnlig den Omstændighed, at

der fandtes hele Selskaber der inde. I Juni 1626 vare saaledes paa én

Gang mindst 3 inkarcererede, og den 12. Juli 1645 bestemtes, at først tre

skulde sidde i 8 Dage, og, naar de udlodes, 2 andre i lige saa lang Tid,

derefter endelig 3 per quatriduum4). Imidlertid synes man dog, saa vidt

muligt, at have holdt paa Cellesystemet. Derpaa tyder i alt Fald den

Kjendsgjerning, at undertiden en Student maatte give Rektor Haand paa

at ville forblive i Arrest, indtil Karceret blev led ig t5), og at en ny Beboer

4)

Ovfr. I. S. 279. A. C. 15. Juli 1626: Joh. Lavritzen og Matli. Albini blive

udladte af Fængslet, fordi de befindes ikke at bave gjort Skaden; dog tagne i

Arrest at blive til Stede; Severinus, Joliannis og Kr. Fischer lovede at blive in

arresto, medens Sagen overvejes; 23. Avg. Job. Olaj blev udladt ex carcere, men

lovede at blive in arresto; 9. Juni 1647: N. Andersen, tildømt at inkarcereres per

aliquot dies for Overfald, rakte Rektor Ilaanden, at ban vilde blive i Arrest, indtil

cancer blev ledigt; 23. Apr. 1653: Jens Billing skal betale inden 15 Dage eller gaa

i Kjælderen og imidlertid forblive i Arrest. — 2) Rørdam IV. S. 138. — 3) A. C.

2. Maj 1629: Isaak, som nu bar siddet 14 Dage i Kjælderen, kan dimitteres;

21. Juni 1628: Den inkarcererede Hans Frederiksen, for livem der er megen Forbøn,

faar sidde endnu en Tid lang; 12. Decbr. 1626: Blev sluttet, at studiosi skulle

sidde endnu in carcere paa en Dags Tid eller to og siden vidne deres Sandhed;

1. Juni 1626: Eftersom de ere impares in culpa, og de 3 første bave nu siddet i

nogle Nætter in carcere, da skulle de endnu sidde i 6 Nætter til. — 4) De havde

alle siddet og drukket i Byfogdens Kjælder. —

5)

Side 158 Note 1.