177 / 420
158
mildeste Middel, som anvendtes til dette Øjemed, var, at Personen arre
steredes, o : fik et verbalt Paalæg eller, som vi nu vilde kalde det, et Tilhold
om at forblive til Stede 0 . Denne Premgangsmaade anvendtes mod Vidner
samt i Gjældssager og ved mindre Forseelser; blev Tilholdet overtraadt,
paafulgte offentlig Stævning og eventuelt Relegation; men var Over
trædelsen grovere, maatte den skyldige vandre i Kjælderen, ofte, naar
han blev greben ved Nattetide af Vagtmesteren paa Gaden, først i Raad-
stue- og derefter i Studenterkjælderen.
At han der holdtes fast saa
længe, indtil hans Sag kunde paadømmes, var der ikke noget at sige imod,
men Retsbrugen uddannede sig snart derhen, at Konsistorium idømte
Fængslet som en Slags provisorisk Straf, der enten efterfulgtes eller i
mangfoldige Tilfælde ikke efterfulgtes af nogen endelig. Saaledes blev
alt den 16. Decbr. 1550 en Student for ikke mindre end syv Forseelser
dømt til at sidde i Fængsel, indtil Konsistorium fik overvejet, paa hvilken
anden Maade han skulde straffes2), og de reviderede Statutter forudsatte
samme Fremgangsmaade, naar det f. Ex. i Lex. 11 bestemmes: Qui
antem pugnaverit nemine adhuc vulnerato triduo incarceratus pro ratione
delicti punietur. Den vilkaarlige Brug af Karceret, som herved fandt
Sted, gav det en om end fjærn Lighed med Bastillen. Man kan ikke andet
end mindes den ved atter og atter at læse den Formel, at N. N. skal gaa in
carcerem paa videre Besked, hvorefter han igjen dimitteredes, naar Kon
sistorium skjønnede, at han nu havde siddet længe nok3). For saa vidt
Fængselsstraffens Længde ikke saaledes beroede paa et Skjøn, idømtes den
i Reglen paa 3, 4 eller 8 samt en Gang imellem paa 14 Dage; for længere
Tid mindes vi aldrig at have set den idømt Studenter.
Om Karcerets Indretning og Forvaring er tidligere talt. Til at
fordrive Kjedsomheden i samme bidrog jævnlig den Omstændighed, at
der fandtes hele Selskaber der inde. I Juni 1626 vare saaledes paa én
Gang mindst 3 inkarcererede, og den 12. Juli 1645 bestemtes, at først tre
skulde sidde i 8 Dage, og, naar de udlodes, 2 andre i lige saa lang Tid,
derefter endelig 3 per quatriduum4). Imidlertid synes man dog, saa vidt
muligt, at have holdt paa Cellesystemet. Derpaa tyder i alt Fald den
Kjendsgjerning, at undertiden en Student maatte give Rektor Haand paa
at ville forblive i Arrest, indtil Karceret blev led ig t5), og at en ny Beboer
4)
Ovfr. I. S. 279. A. C. 15. Juli 1626: Joh. Lavritzen og Matli. Albini blive
udladte af Fængslet, fordi de befindes ikke at bave gjort Skaden; dog tagne i
Arrest at blive til Stede; Severinus, Joliannis og Kr. Fischer lovede at blive in
arresto, medens Sagen overvejes; 23. Avg. Job. Olaj blev udladt ex carcere, men
lovede at blive in arresto; 9. Juni 1647: N. Andersen, tildømt at inkarcereres per
aliquot dies for Overfald, rakte Rektor Ilaanden, at ban vilde blive i Arrest, indtil
cancer blev ledigt; 23. Apr. 1653: Jens Billing skal betale inden 15 Dage eller gaa
i Kjælderen og imidlertid forblive i Arrest. — 2) Rørdam IV. S. 138. — 3) A. C.
2. Maj 1629: Isaak, som nu bar siddet 14 Dage i Kjælderen, kan dimitteres;
21. Juni 1628: Den inkarcererede Hans Frederiksen, for livem der er megen Forbøn,
faar sidde endnu en Tid lang; 12. Decbr. 1626: Blev sluttet, at studiosi skulle
sidde endnu in carcere paa en Dags Tid eller to og siden vidne deres Sandhed;
1. Juni 1626: Eftersom de ere impares in culpa, og de 3 første bave nu siddet i
nogle Nætter in carcere, da skulle de endnu sidde i 6 Nætter til. — 4) De havde
alle siddet og drukket i Byfogdens Kjælder. —
5)
Side 158 Note 1.