173 / 420
154
de selv lejlighedsvis underkastede A rre st1). Men i Aaret 1600 anmodede
Professorerne Byøvrigheden
0111
at udstede den Forordning, at ingen Borger
maatte betro en Student mere end for en Mark ø l 2). Om Byøvrigheden
har efterkommet denne Opfordring, vides ikke. Men derimod maa der
senere være udgaaet et Kongebrev, som det dog ikke er lykkedes os at
finde, lydende paa, at ingen matte betro nogen Student for mere end
3 Mark
Øl.
Den 21. Febr. 1635 blev det nemlig tilkjendegivet Værts
husholder Jens Pedersen, at hvis han krediterede Studenterne for 01,
skulde han ikke faa videre Betaling end 3 Mark, og det „efter Kongens
Brev, som er udgaaet, at ingen maa betro nogen Student mere end for
3 Mark“ 3). Efter denne specielle Forskrift fulgte det Aab. Brev 17. Maj
1642, lydende:
„ E fte r s o m
Vi komme udi visse Forfaring, stor Uskikkelighed
iblandt den studerende Ungdom her udi Vort Universitet Kjøbenhavn
deraf at entstaa og foraarsages, at mange saa vel 01- og Vintappere som
andre dem Varer og andet lade følgagtig være og siden tage deres Haand-
skrifter derfor, lydende paa store Summer laante rede Penge, ja end-
ogsaa vel Gavebreve under Æres og Kedelighed s Fortabelse paa andre
Varer og Gods og derover forfører den vanvittige Ungdom til at bringe
deres Forældre udi unødig Pengeudgift, da saadant herefter at forekomme
ville Vi enhver 01- og Vintapper saa og alle andre her udi vor Kjøbstad
Kjøbenhavn wohnhaftige alvorligen og strængeligen have befalet og advaret
saa og hermed under Straf, som vedbør, befale og advare, at ingen
nogen Student paa højere Sum end 10 Spec. Dir. maa betro eller Haand-
skrift tage, uden forne Haandskrift af enhvers privato præceptore til Vitter
lighed bliver underskrevet, saafremt de, som saadan Haandskrift tage,
ikke dermed saadan deres Gjæld og Krav ganske ville have forbrudt og
lide Skade for Hjemgjæld, anseende, Vi ikke ville, at nogen Students
Haandskrift lydende paa højere Sum end forne 10. Spec Dir., uden den
af enhvers privato præceptore til Vitterlighed er underskreven og appro
beret, herefter skal gjælde, men her og hvert Sted for Dom og Eet
holdes og kjendes som ugjort og magtesløs. Understaar sig nogen Student
Haandskrift udi andre Maader end forberørt at udgive, straffes derfor,
som vedbør, med Fængsel, Exklusion, Relegation, efter som hans Forseelse
til befindes. Hvorefter etc.“
Den rationelle Forstaaelse af dette Brev maatte være den, at en
Student, selv om han i øvrigt var mægtig og myndig til at forpligte
sig, dog ikke paa egen Haand skulde kunne gjøre højere Gjæld end 10
Rdlr. Men saaledes er Meningen deraf ikke bleven opfattet.
Tvært
imod er den vist i Almindelighed bleven fortolket derhen, at enhver Stu
dent paa egen Haand gyldig kunde forpligte sig for 10 Rdlr. Sp., men
heller ikke for mere.
’ ) Engelstoft og Verlauff S. 36; A. C. 31. Juli 1644: Eftersom der findes
expressis verbis in statutis, quod nemo debet liinc dimitti, nisi prius satis fecerit
creditoribus, formente professores, at han (Nonnanden Niels Vemméløff) kunde arre
steres. — 2) Rørdam 111. S. 1 1 1 . — 3) Jfr. A. C. 21. Decbr. 1642: '/a Rdlr.