168 / 420
149
Undervisningsanstalt, or beføjet til at foreskrive Betingelserne ikke blot
for Adgangen dertil, men ogsaa for den fortsatte Benyttelse deraf. Den
kan derfor paalægge enhver, der vil benytte Anstalten, et vist Indbegreb
af Forpligtelser, som han maa efterkomme, saa længe han staar i Forhold
til den. Sporgsmaalet bliver da, hvor vidt og hvorledes Staten har be
nyttet denne Myndighed i Henseende til dem, der frekventere Universitetet.
Svaret lyder, at de Egenskaber, som Lovgivningen kræver af Studenterne, ere:
I.
F l i d , jfr. Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 11, hvorefter samtlige
studerende med bestandig Flid og Opmærksomhed skulle bivaane de
Forelæsninger, som holdes, og dette af vedkommende noje paases1).
Mangel paa Flid var i ældre Tid Gjenstand for akademisk Tugt. Den
22. Decbr. 1641 bleve saaledes to Studenter satte i Karcer per octiduum,
fordi de hyppig fandtes paa Olkjældere, men sjælden paa Lektie, lige
som ogsaa Fdts. 1732 § 36 truede den med Mulkt, der ikke horte sin
Privatpræceptors Forelæsninger; men en saadan disciplinær Straf vil nu
ikke længere blive anvendt. Som oven for paavist, var det dernæst i
ældre Tid en Betingelse for at kunne agtes som Medlem af det akade
miske Samfund, at vedkommende var actu studiosus; men denne Sætning
er nu ogsaa uden praktisk Betydning. Derimod er et flittigt Studium
fremdeles som fra gammel Tid en Betingelse for Nydelsen af de akademiske
Beneficier2); kun ere Fordringerne for saa vidt bievne mindre strænge,
som Beboerne af Kollegierne tidligere vare forpligtede til flittig at øve
sig baade i at disputere og deklamere3), medens disse -Øvelser nu ikke
længere finde Sted. End videre har det været og er fremdeles en Betin
gelse for at kunne gaa op til de forskjellige examina ved Universitetet4),
at vedkommende ordentlig og stadig har hort collegia i de Videnskaber,
han etter sin Bestemmelse skal dyrke; men paa den anden Side hersker
der fuldkommen Studiefrihed, for saa vidt som den paagjældende Fore
læsning kan hores hos en hvilken som helst prof. ordin. eller extraord.,
magister legens eller adjunctus.
Beviset f o r , at vedkommende havde udvist den behørige Flid,
foHes i ældre Tid vedHjælp af hans Lektieboger eller Kollegie-
liefter.
Manglede de, var det et Tegn paa Uflid5), medens Forelsen
at et storre Antal deraf betragtedes som Bevis paa stor Flid. Den
15. Decbi. 1641 sluttedes saaledes, at inspector communitatis skulde
anslaa, at hvem der vilde lade sig inskribere til Kosten, skulde enten
vise 4 Lektieboger eller have schedulam fra sin private Præceptor.
1 f i c , A f r' v # eS £??•
7
,r?JL
5
oo~~
2) Fdts- 1569; Beckmann S. 177, 78; Udkast
VT s 9mo' ? ’ ,?
i
§§ 18 ’ 19 ’ 34> 3 6 ; Fdts- 7- Maj 1788 Kap. I 8 11-
S 77 t ’- i1,0’ m n L o f ^ '
Febr. 1848 § 3 Nr.
2
og 5. Selmer: Aarb 1847
S.7 7 . Linde: Medd. 1849 -56 S. 846; 18 5 7 -6 3 S. 593 - 3) Rørdam IV S 497 -
s I S / W f f V M ;
I V W 1732 §§
6 1 -6 6 ;
Reinbantt
22 TRpl r a i "
b f ,
Fdts' 7- MaJ 1788 KaP- V1 § 2 1CW»". -
')
A. C
Nyeiup AnnaRr s S s V t i ' f
llbdcas ’ iaa de ikke deres Attestats.
22 S t « ■S
10
? f 8, No^ Id ts- 1732 § 36 ; F dts. 1788 Kap. I § 1 1 . — 5) A C
vel combibones skniuf
•
MaFnus Mandus og Gunnerus Norvagus, sympotæ
KSTese” ’ nar "*ild“ haTC,lcres