![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0163.jpg)
144
men derimod ere de ikke samtlige tilgængelige for alle Studenter eller
Kandidater uden Undtagelse. Tvært imod er det en almindelig Betingelse
for deres Nydelse, at vedkommende har Indfødsret, og de private Fundatser
opstille derhos i mange Tilfælde yderligere særlige Betingelser, saa som
at Nyderen skal henhøre til en vis Familje, være dimitteret fra en vis
Skole, studere et vist Fag o. s. v .*)•
5)
Tidligere havde akademiske Borgere ogsaa en udelukkende Ad
gang til at erhverve Universitetets Prismedailler; men heri er sket For-
O
O
7
andring ved kgl. Resol. 23. Juni 1868.
II. A k a d e m is k e P l i g t e r .
E t Blik paa de ældste Statutter viser, at de i Artt. 40—42 paa
lægge et Indbegreb af Pligter og fastsætte Straffe for Overtrædelse
deraf, men uden at dog disse Forskrifter særlig ere henvendte til Stu
denterne. Tvæ rtimod omfatte Straffebudene mod alle Haande Udskejelser
alle Universitetsmedlemmer, Magistre saa vel som Skolarer. Det var en
naturlig Følge af, at der den Gang ikke existerede nogen gjennemgribende
Adskillelse mellem Lærere og Studenter, og at Lærerne ikke den Gang
stode i et saadant Overordnelsesforhold til Studenterne som det, hvori de
senere indtraadte. Tvært imod vare i det ældste Universitets Tid haade
Lærere og Elever i Forening hovedsagelig at anse som Medlemmer af et
og samme Selskab, i det én og samme Person muligvis var Lærer i ét
Fakultet samtidig med, at han var Skolar i et andet; imidlertid inde
holde dog allerede det juridiske Fakultets Statutter et Indbegreb af særlige
Forskrifter for Fakultetets studerende2), og de Statutter, som findes i Fdts.
15393), ere for den væsentligste Del Love, som Lærerne have givet for Stu
denterne. Indbegrebet af de dem vedrørende Forskrifter er, som tidligere
bemærket, senere bleven samlet og i Henhold til Fundatsens Bemyndi
gelse udfyldt ved ny Bestemmelser navnlig angaaende Straffene, hvilke
sidste dog atter i Tidens Løb undergik gjentagne Ændringer, navnlig
ved Afskaffelse af Piskestraffen og Erstatning ved Mulktpaalæg4). For
at Studenterne ikke eventuelt skulde kunne paaskyde Uvidenhed om disse
Love, bleve de i den ældste Tid med en vis Højtidelighed aarlig op
læste for dem.
Man har saaledes bevaret den Tale, i hvilken Prof.
Knud Bjeske i Aaret 1611 indskærpede Studenterne deres P lig te r5). Frem
deles sluttedes den 30. Avg. 1624, at recitatio legum skulde differeres
in initium octobris, efterdi det formodedes, at studiosi endnu ikke
alle vare komne tilbage finitis feriis sextilibus, og endnu den 18. Febr,
1626 sluttedes, at et Program skulde førfærdiges til Trykken, at stu
diosi nu kunde komme tilbage, efterdi Pesten var holdt op, og være her
i Ugen før Paaske, hvorpaa leges publice skulde reciteres sul) initium
prælectionum. Efter den Tid fandt vel endnu en Gang i Ny og Næ en
Oplæsning Sted, hvilket ses af, at det den 22. Decbr. 1653 sluttedes, at
O Jfr. A. Y. Scheel: Kjøbenhavns Universitets Kollegier og Stipendier. — 2) Ser.
R. D.
YIII.
— 3) Cragii Additam. III. S. 127—29. — 4) Kirkeh. Saml. III. S. 54;
ovfr. I.
148. — 5) Rørdam III. S. 634, jfr. S. 96.