![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0166.jpg)
147
Forhør den 20., 22. og 25. Septbr. 1647 fremgaar det saaledes, at en
Student ved Navn Morten Viby, som boede i Skidenstræde, da han en
Aften horte nogen raabe i Fiolstræde, greb en S ten , løb hen og med et
Kast slog en Bogbindersvend ihjel. Den 1. Oktbr. 1651 berettes lige
ledes , at en Student Thor Jakobsen den foregaaende Nat ved Spille
bordet havde ihjelstukket en anden i Thomas Jensens Kjælder, og uaf
brudt berettes om Gadeoptøjer1) og Slagsmaal2). Om Kampe med Ma
troser, der senere bleve Studenternes trofaste Venner, høre vi vel kun en
enkelt Gang3); men atter og atter fejdedes der mod Hofkarlene og de adelige
Tjenere4), der dog uden Tvivl som oftest vare de angribende, i det de titule
rede Studenterne med Øgenavnet Per Cauda og overfaldt dem, hvor de kunde,
saa at Studenterne i de fleste Tilfælde kun øvede Nødværge. Hvor heftige
disse Fejder vare, godtgjøres noksom ved den Omstændighed, at de
kostede adskillige Studenter Livet4). For saa vidt muligt at afværge dem,
blev det gjentagne Gange, i 15984), 16345) og 16606), forbudt Studen
terne at færdes paa Gaden efter Kl. 6 eller 7; men en varig Fred op
rettedes dog ikke paa den Maade; et sidste voldsomt Slagsmaal mellem
Studenter og Lakajer fandt tvært imod endnu Sted i Kannikestræde i Dagene
fra 1. til 8. Marts 16967)- Konsistorium lod i den Anledning den 22. Marts
udgaa et monitum ad cives academicos de rixis evitandis8), og Kongen
sad selv til Doms over de skyldige. Adskillige Regensianere bleve straf
fede med Bøder og Fængsel samt Relegation, medens adskillige Lakajer
dømtes til Skubkarren og til at ride Træhesten9). Senere have Studenterne
endnu forskjellige Gange maattet værge sig mod Kadetter og Officerer10);
navnlig kan her mærkes den bekjendte Posthusfejde, i hvilken Regensen
mistede sin Klokke11).
Foruden med de kongelige og adelige Tjenere synes der dernæst i
Trediveaarskrigens Tid at have fundet Rivninger Sted mellem de danske og
tyske Studenter indbyrdes. I alt Fald formaner Konsistoriurp vore egne til at
holde Fred med Tyskerne i et Program af 1644 12), hvis Ord lyde underlig
i Nutidens Øren; det hedder nemlig deri: „Pacem cum omnibus habeatis,
cum Germanis præsertim, qua inclyta natione non alia fuit, est Danis
per foedera antiqua, per commercium, per conjugia frequentissima con-
junctior, ita ut idem pæne populus simus; eosque idcirco tanquam fratres
ametis, æstimetis. Illi vobis vicem reddent. Secus vestrum, qui fecerit
’) Relegation 7. Maj 1643 af Sever. Joli. Terslovius motuum in hac urbe autor
concitorque. Å. C. 30. Avg. 16 5 1: Borgmester og Raacl samt Vagtmestre Idage
over, at Studenter gjøre stor Tumult paa Gaden omNatten. Krist. Randers udvises
derfor af Hofmesters Boder. — 2) A. C. 12. Apr. 16 5 1: Student sendt 3 Dage i
Kjælderen for at have slaaet en Ilofkarl under Øret. — 3) Rørdam III. S. 106—9. —
4) Rørdam anf. S t.; jfr. Reinhardt S. 157 Note 3. — 5) Ovfr. I. S. 272. — 6) Engels
toft: Annaler 1807 I. S. 184. — 7) Ovfr. I. S. 333. — 8) Kopi B. — 9) Ovfr I
S. 333. — 10) Reinhardt S. 156—57, 259, 323, 382; Kgbrev 16. Decbr. 1735 til
Rektor og professores at tilkjendegive stuclios. Hans Alstrup Griis, der har ansøgt
om Nedsættelse af en Kommission til Paakjendelse af en Sag mellem ham og nogle
Officerer, som han vil bevise have overfaldet ham paa Runddelen paa det saa kaldte
Kongens Torv i Kjøbenliavn, at han ikke mere befatter sig med militære Personer.
Officererne skulle have en Irettesættelse af deres Chefer. — u ) Reinhardt S. 323- Baden-
Journal I. S. 47, 48, 9 1; For Romantik og Historie IX. S. 417. — 12) KopiB. fol. 733^