161 / 420
142
ved D. L. 2—15—1 , som bestemmer: Til Degne skulle herefter alene
forordnes Studenter. For at disse kunde sættes i Stand til at gjøre
deres Ret gjældende, paabød derhos Kgbrev 25. Jan. 1715 til Bisperne,
at ledige Degnekald, til hvilke ingen Student havde meldt sig, skulde
indberettes til Universitetet, som derefter havde at gjøre Opslag i Kom
munitetet eller K lostret, da mulig mangen fattig Student maatte lindes,
som gjærne vilde modtage det ledige K a ld 1). Om denne Rettigheds
senere Skæbne og Ophør kan efterses Rosenvinges Kirkeret S. 222—23.
§ 18-
S t u d e n t e r n e s R e t s f o r h o l d . — Fortsættelse.
Ved Fremstillingen af Studenternes akademiske Retsforhold bør
skjelnes mellem de akademiske Rettigheder og de akademiske Pligter,
hvortil endelig slutter sig Fremstillingen af den akademiske Disciplin.
Forinden vi gaa over til Fremstillingen af disse enkelte Æmner,
maa dog forudskikkes en kort Besvarelse af det Spørgsmaal, om samtlige
Studenter have nydt og fremdeles nyde lige Ret.
Angaaende de Privilegier, der have tilkommet og fremdeles nydes
af Studenterne fra enkelte Provinser og Stæder, henvises til det i Ind
ledningen S. 49—51 bemærkede. Den forskjellige Retsstilling, som hen
holdsvis de mandlige og de kvindelige studerende indtage, vil fremgaa af
det foran S. 118 bemærkede. Fra et fagligt Synspunkt have navnlig de
teologiske studerende været begunstigede ved Adgangen til Regens og
Kommunitet1), men denne Fortrinsret er retlig forsvunden siden 1777 2),
og for saa vidt angaar Adgangen til de offentlige Beneficier hersker nu
fuldkommen Lighed, hvorimod de private Fundatser fremdeles kunne
begrunde visse Forskelligheder.
En særegen Forret for de teologiske studerende er dernæst den Ad
gang til at prædike, som under visse Begrænsninger er indrømmet dem
ved Rskr. 13. Febr. 1801 og Prom. 8. Avg. s. A., jfr. Fdg. 23. Novbr. 1697,
Rskr. 16. Septbr. 16813) og, med Hensyn til de tyske Studenter, Kgbrev 23.
Marts 1635 4). Paa den anden Side vare de teologiske studerende i tidligere
Tid underkastede en særlig Indkrænkning i Henseende til deres Dragt
som Følge af, at de „ingenlunde maatte bære Kaarde i Betragtning af, at
O Jfr. Kgbreve 19. Marts 17 17 ; 15. Septbr. s. A. til U. C. Gyldenløve, at Jens
Mogensen, Degn i Brøclum m. fl. Sogne, maa afstaa sit Kald til Jørg. Iversen, der
ej er Student, eftersom den eneste Student, der bar meldt sig, er døv og derfor
utjenlig baade i Kirken og til Ungdommens Undervisning (Sj. Tegn.). — 2) Baden:
Journal I. S. 66; II. S. 56; Reinhardt S. 208. — 3) Reinhardt S. 286- 37. — '
4) Rskr. 16. Septbi’. 1681, jfr. A. C. 4. Juli 1680: Klokkeren skal tilholde magi-
stri, som ikke ere professores, saa vel som studiosos, at naar de ville prædike
i vor Frue K irke, skulle de fremtræde decenti habitu, med Præstekjole og
Præstekrave saa og med deres eget Haar eller stukkede perruquer; 3. Febr. 1694:
Studiosi theol. in funct. sacris skulde være klædte habitu decenti, ikke med
brogede, affarvede Stoffer og med en Kaarde. — 5) Bispen og menige professores
i
Kjøbenhavn hnge Brev Studenter anlangende: Kr. 4. Y. S. G. T. Vider, efter
som
Yi
naadigst forfare, tyske Studenter undertiden uden Attestation at lade