169 / 420
150
Derfor bestemte endnu Udkastet af 1691, at Professorerne maatte diktere
lidt, for at Tilhørerne kunde have noget at vise deres Flid med. Om
Lektiebøgernes senere Bortfalden i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede
kan efterlæses Grams Beretning i Nyerups Annaler S. 298 Note. I nyere
Tid føres Beviset udelukkende ved Hjælp af Attester fra Professorerne.
II.
S æ d e l i g t og s ø m m e l i g t F o r h o ld . Fdts. af 1788 Kap. II
§ 8, jfr. § 1, indskrænker sig i saa Henseende til at udtale, at Kongen for
venter, at samtlige studerende ville beflitte sig paa ikke at blive bekjendte
ved andet, end hvad som sømmeligt er, samt at de i deres Studeringer, Flid
og Forhold ville vise sig saaledes, som det sømmer sig dem, der dyrke
Viden skaberne og berede sig til Kirkens og Statens Embeder. De ældre
leges lode sig derimod ikke nøje med en slig almindelig Udtalelse; men
i fuldkommen Konsekvens af det omfattende Formynderskab i private
Anliggender, som den akademiske Lovgivning endnu mere end den
borgerlige øvede over sine undergivne, indeholdt de en Bække specielle
Paalæg angaaende Studenternes personlige Væren. Vi afse her fra, hvad
Lovenes seneste Udgave foreskriver om, at de skulde være fromme og be
skedne i alle deres Handlinger, ikke vise sig haarde mod nogen Kammerat
eller Borger, men behandle hver og en med Venlighed1). Der findes
nemlig andre Forskrifter, som gaa igjen fra gammel Tid, og som have
ulige større Interesse.
Dertil hører navnlig Forbudet mod at søge
Knejper og Drikkelag-); thi var der noget Forbud, som Studenterne
i det 16. og i Særdeleshed i det 17. Aarhundrede overtraadte, saa var
det dette. Hartad utallige ere de Tilfælde i Akterne, hvor Studenter
straffes for at have siddet i Kjældere og drukket3) samt for i Fuld
skab at have begaaet Skandaler undertiden endog mod Kektor selv i
hans eget Hus 4) , og man faar deraf det uundgaaelige Ind tryk , at der
i' Tiden indtil efter det 18. Aarhundredes Midte stærkere og stærkere
grasserede en forfærdelig Drukkenskab blandt dem. Dog maa man ikke
t r o , at denne Last herskede stærkere blandt Studenterne end blandt
andre Samfundsklasser. Tvært imod var det kun den almindelige Syge,
')
Art. VIII. —
2)
Cragii Additam. III. S. 129; Kristian III.
s
Hist. Tillæg
S. 45; Leges Artt. 10 og 4; Progr. 19. Juli 1607; Rørdam III. S. 102; Progr. 8. Marts
16 2 1: ebrietas interdicta (Fortegn, i Univ.s Bibi.). — 3) Kørdam III. S. 186—87, 204
—26; 1Y. S. 26, 29; Kirkeb. Saml. III. S. 59; Reinhardt S. 14 1 flg.; A. C. 24. Septbr.
16 3 1: Jonas Benedicti Svecus, som bar siddet og drukket i Simons Kjælder paa
Gammeltorv, skal gaa in carcerem; 28. Septbr.: ligesaa J. Bernbardi, der liar siddet
og drukket i Joban Fris’s Hus; ban nævnte dem, som havde været med i samme
„Alecante Lade“; 14. Novbr. 1635: Magnus Job. sendt i Karcer paa videre Besked
for at liave kastet op under Lovsangen; ligesaa Job. Løngborrig for at have været
drukken og under Lovsangen skjældt assidentes for Kj æltringer. 23. Marts 1641:
Th. Bølling, som bar siddet og drukket med Pros Mundts Tjener i et Hus ved Stran-
den, kaldet Rosen, skal lægge sit testimonium privatum et publicum fra sig i nogen
Tid; 13. Juli 1643: 8 Dage i Kjælderen for at liave siddet og drukket i Røde Peders
Kjælder samt gjort Parlament in via publica; ligesaa 2. Oktbr. 1650, 8. Maj 1652,
23. Febr. 1654: Lars Svenborg, som liavde været i Parlament udi et Værtshus,
kaldet Cappadocia, blev henvist in carcerem; 6. Febr. 1656: For Drik i Drikkebus
idømt Mulkt af 3 Rd. sub poena carceris; 31. Maj s. A .: To Studenter sendte i
Kjælderen, fordi de have siddet og drukket i en Ølkjælder og talt haanlig om de
nylig promoverede Bakkalavrer, som gik forbi; m. m. fl. — 4) A. C. 6. Maj 1626.