174 / 420
155
Virkningen af Overtrædelsen var en dobbelt, dels Forskrivningens
Ugyldighed, dels Straf for Underskriveren. Under 24. Juli 1647 blev
derfor en af Jakob Haszenbart paa egen Haand udstedt Forskrivning for
100 Edir. kjendt ugyldig, og lian selv sat i Fængsel indtil videre
Besked.
Den nævnte Forordnings Bud indskærpedes i det væsentlige ved
Fdg. 29. Septbr. 1685. Af en Supplik, som Professorerne indgave den
8. Marts 1686, ses det at have været omtvistet, hvor vidt denne Forskrift
ogsaa var anvendelig paa Vexler, hvilken Tvivl ønskedes afgjort ved en
avtentisk Fortolkning, men en saadan vides dog ikke at være paafulgt.
Fdts. 1732 § 93 lod Virkningen af Overtrædelsen for Kreditors Ved
kommende staa ved Magt, meu for Studenternes Vedkommende indtraadte
kun den, der kunde være en Følge af, at Overtrædelsen indførtes i hans
testimonium publicum. Fdts. 7. Maj 1788 Kap. II. §§ 5 og 6 aabenbarer
klart den skjulte Modsigelse, der hele Tiden har været indeholdt i de her
omhandlede Lovbestemmelser efter den Maade, paa hvilken de almindelig
opfattedes. Dens Forskrifter forkynde sig nemlig som saadanne, der ville
forbyde Studenter at gjøre G jæ ld1), medens de, anvendte paa umyndige
Personer, i Virkeligheden tillægge dem en Evne dertil, som de ellers ikke
vilde have.
Med Hensyn til Bestemmelsen i § 5, 3ti0 om at i forekommende
Tilfælde, naar en Student nyder akademiske beneficia, hans foresatte og
vedkommende efori samt i alt Fald det hele Konsistorium har at skjønne,
om det krediterede kan udredes af Stipendiet eller ej, og om mere end den
lovbestemte Sum med Sikkerhed kan betros ham, rejstes i Aaret 1794
det Spørgsmaal, om eventuelt vedkommende Efor paa egen Haand kunde
tilbageholde af Stipendiet til Gjældens Betaling. De lærde vare ikke
enige desangaaende, i det Obelitz besvarede Spørgsmaalet bekræftende,
Nørregaard benægtende2). Vi kunne ikke andet end slutte os til den sidst
nævntes Mening.
Den Forligsmægling, som Fundatsens § 6 paalagde
Prokansleren, maa nu foretages af den almindelige Forligskommission,
og den Anmeldelse til Prokansleren, som samme § paabød, inden nogen
Indførsel og Exekution maatte ske, især naar Studenten laa paa et af Kol
legierne, maa nu ske til Eektor3).
IV.
L y d ig h e d m od de a k a d e m is k e M y n d ig h e d e r .
Fdts. 7. Maj 1788 Kap. II § 1 bestemmer i saa Henseende, at
Studenterne have at bevise rectori, procancellario og professoribus den
Agtelse og Lydighed, enhver efter sit Embede har Eet til at fordre.
Hvor de indkaldes, enten for consistorio eller vedkommende Fakultet eller
privatim for nogen af deres foresatte, have de uden Vægring at møde og
i forekommende Tilfælde at gjøre Eede saa vel for deres Flid som og for
deres øvrige Opførsel. Under de foresatte, hvorom her tales, maatte
')
Kap. II § 5. —- 2) Se Obelitz’s Betænkn. 3. Novbr. og Nørregaards af
2. Decbr. s. A. i Kopi B. — :i) Brev 30. Apr. 1791.