179 / 420
Som Straffe, der akcessorisk sluttede sig til de foranførte, kunne
mærkes Afbigt og offentligt Skriftemaal.
En særlig Straf, der jævnlig
idømtes Kommunitetsalumner, var privatio mensæ regiæ.
II. T i d s r u m m e t e f t e r 17 71 .
Naar det i- Kancelliets Indstilling til Fdts. 1788 udtales, at Kon
sistorium selv efter 1771 øver den samme Myndighed over de akademiske
Borgere, som Magistraten over Byens Borgere, da er dette en Misforstaaelse,
fremkaldt ved Konsistoriums Betegnelse som akademisk Øvrighed; thi
Omraadet og Grænserne for den Myndighed, som i Kraft deraf tilkommer
det, kan ikke bestemmes ved Henblik paa den borgerlige øvrigheds
Kompetence, men maa udelukkende bestemmes i Henhold til Fun
datsens Forskrifter.
Derefter kan den akademiske Disciplin øves,
hvis nogen studiosus maatte gjøre sig skyldig i Uartighed og Op
sætsighed imod sine foresatte*).
Betingelsen for, at Opsætsighed kan
siges at have fundet Sted, er dog selvfølgelig, at Paalægget, som var givet
den vedkommende, var lovhjemlet, og Spørgsmaalet bliver derfor, hvor
langt Universitetets Eet i saa Henseende strækker sig.
Med Hensyn
dertil maa navnlig fastholdes, at dets Myndighed ved den senere Eets-
udvikling er bleven betydelig mere indskrænket, end den var i 1788,
ja endnu i 1849. Den første Kjendsgjerning, der har medført denne
Virkning, er Ophævelsen af de private Præceptorer. Deres Opgave var,
som tidligere paavist, at føre et almindeligt Tilsyn med Studenternes
private Liv og Levned, deres F lid, Sædelighed, økonomi o. s. v.,
og ved deres Ophævelse er Universitetet følgelig berøvet de lov
bestemte Organer for dette Tilsyns Udøvelse; men deraf maa atter Følgen
være, at Universitetet ordentligvis ikke kan eller skal granske Studenternes
private Liv. Naar det i Kap. II § 1 hedder, at samtlige studerende,
hvor de indkaldes, enten for consistorio eller vedkommende Fakultet, uden
Vægring have at møde og i paakommende Tilfælde at gjøre Eede fol
deres Flid og øvrige Opførsel, da maa dette følgelig efter 1839
forstaas med den Lempelse, at ingen Student er pligtig til at meddele
Forklaring over sine private Studier eller øvrige private Forhold. Der
imod er efter stræng Eet Universitetet fremdeles berettiget til at føre
Kontrol med deres Benyttelse af den offentlige Undervisning paa Univer
sitetet, saaledes at eventuelt en disciplinær Forfølgning vilde kunne iværk
sættes for Undladelse af at benytte den, og endnu mere maa Universitetet
være berettiget og forpligtet til, naar de studerende attraa Andel i andre
Goder, som Universitetet frembyder, saa som Nydelse af beneficia, at be-
gjære Oplysning om, hvorvidt de lovbestemte Betingelser for deres Erhver
velse og vedvarende Nydelse i Henseende til vedkommendes Flid og øvrige
Forhold foreligge. Det samme vil ligeledes være Tilfældet, naar Spørgs
maalet bliver om Betingelserne for at kunne stedes til de examina, som
afholdes ved Universitetet.
160
D Kap. I § 7, jfr. § 1.