171 / 420
152
1639 *), 1642 og 16452) , 1647*) og 1653 4).
Det var ikke blot
Dragten, som var Gjenstand for en skarp Censur, men ogsaa Frisuren.
Føist vai det galt, naar Studenterne bare langt H a a r5), hvorfor det
endog hændtes, at de priveredes mensa regia, indtil de bleve decenter
klippede6)., og senere var det galt, naar de bare Parykker7).
Efter
1660 udgaar endnu Forbud mod Maskerade ved Depositsen8) og Paa-
læg angaaende de teologiske studerendes D rag t9), men i øvrigt be-
skjæftige Lovene sig kun med Ketten til at bære Eaarde.
Om dens
Historie kunne vi imidlertid nøjes med at henvise til Kjerulfs udførlige
Fremstilling i Engelstofts Annaler 1807 I. S. 189 ff.10), hvortil vi blot
føje den Bemærkning, at imod Forfatterens Antagelse af, at Studenterne
før 1660 ikke plejede at gaa med Kaarde, taler dog den jævnlige Anvendelse
af F undatsens Forskrift om Konfiskation af arma iniquitatis sive impie-
ta tis 11), skjønt denne Kjendsgjerning paa den anden Side ikke er aldeles
afgjørende, da der ved disse arma næppe altid er sigtet til Kaarder.
Efter at denne Kaardebæring ganske var ophørt ved Aar 1770, og de
gamle Paaklædningsspørgsmaal dermed fuldstændig vare ryddede af Vejen,
finde vi imidlertid Studenterne selv rejse et nyt, i det 156 iblandt dem
den 16. Novbr. 1780 indgik til Konsistorium med et Andragende om at
maatte bære et særligt Udmærkelsestegn, saa lydende:
„Den Naade, Deres Maj. viser mod alle, kan ingen have større
1 røver paa end de studerende; utaknemmelige vare vi, dersom vi ei skjøn-
nede derpaa, nedrige, om vi ved vore Handlinger gjorde os uværdige
(1
gi
til. En i etskaffen Studønt, dør følør sig sølv og sinø Pligtør imod sin
Konge, der ej foretager sig andre Handlinger end dem, der ere hans Stand
værdige, kan med Billighed fortryde paa, at hans Navn maa lide under
andi es slette Opføisel. Det er langt fra, at vi ville hæve os over andre
ej heller søge vi at sværte dem for at hæve os selv; men det, der kan
passe sig for en Stand, er ej altid passende for en anden.
Søgte en
Student de Stedei, hvor andre, om vi saa maa sige, af ringereStand uden
am kunne gaa, ^som f. Ex. Dihuse og andre saadanne, blev han anset
oi n ed ng , og skjønt næppe nogen af os søger saadanne Selskaber, saa
dog, saa ofte en velklædt Person begaar en eller anden Uorden eller
blivei set paa et saadant Sted, hedder det: det er en Student. Men
ivoi
ubillig ei ej den Dom! Saa længe enhver kan klæde sig, som han
vil, kan man ej slutte fra Dragten til Standen. At derfor saadan ubillig
Dom kan hæves, Studenternavnet ophjælpes, ja Studenterne selv indbyrdes
opmunties til nøje at agte paa deres Handlinger, bede vi allerunderdanigst,
at os af Ds. Maj. allernaadigst maatte forundes et Tegn, en hvid Sløjfe
3) a V H -
J M - tF
*1
0vfr' L
h
238'■ NyeruP : Annaler
s.
109—1 1. —
) A. L,
¿ 8
Maj
1047: Kansleren er misfornøjet med Studenternes Dragt. Profes-
l
Studenterne publico programmate igjen skulle paamindes, som
t t og otte sket. om at holde sig skikkelige derudi. — 4) Nverun • Annaler S 168 —
S' 169- -
A ' . c ;
1680: ¿ S a n d u s
O laf
e'
^Ti.usHenrici skulle priveres mensa regia, indtil de lilive decenter klippede.
Og skal
tnidmandus bevise, at det er lians Klæder, som Titos bærer. — ?) Nverun anf St
Z
l ^ h a r d t s . lf,jfr ,N y e r u p anf. St.
- ’)
Ovfr.
II.
S. 142; L i i S d t S 153.
TIiUpvL-o v
266—67. —r 1 ) A. C. 15. Juli 1626, 17. Oktbr. 1627:
7 T n n i ™e re’ S0Z yi a,nv! Z r at bæ]’e mod Universitetets Forbud, til Rektor;
7. Juni 1634; 5. Jan. 1637; 22. Decbr. 16 4 1; 11. Jan. 1647; 13. Apr. 1653, m. fl.