172 / 420
153
med sorte Kanter, som alene matte bæres af dem, der oifentlig her ved
Universitetet have sustineret examen artium. Og da det er brugeligt
ved en Del andre Universiteter som og allernaadigst forundt Studenterne
i Kiel, tor vi des vissere haabe, at Deres Maj., der i alt viser Dem som
en naadig Beskytter af de studerende, allernaadigst vil bevilge denne vor
allerunderdanigste Ansøgning.“
Dette Andragende synes imidlertid at være blevet uden Følge, i det
vi ikke engang have fundet noget Svar derpaa meddelt; men lige fuldt
turde det senere være bleven fornyet, da det i en Votering af Prof. Horne-
mann fra Aaret 1820 hedder, at Studenterne for nogle Aar siden have
andraget om at maatte bære en hvid Sløjfe, hvilket imidlertid blev afslaaet
dem. Det nuværende Udmærkelsestegn, Studenterhuen, daterer sig efter
Sigende først fra Fyrrerne og er af aldeles privat Oprindelse.
III.
S p a r s o m m e lig h e d . Denne Dyd behøvede Statutterne for saa
vidt ikke særlig at indskærpe, som den for Mængden af Studenterne til
alle Tider har været en Nødvendighed. Peblingene vare gjennemgaaende
ikke rige Folks Børn, hvorfor de i Mangel af andet Erhverv maatte søge
deres Underhold ved at synge for fromme Folks Døre, og selv efter at
de vare bievne Skolarer, havde de ofte ikke anden Udvej at ty til. At
Kommunitetets Stiftelse i en væsentlig Grad har formindsket Nødvendig
heden af denne Omgang, kan vel ikke være tvivlsomt; men dog vedblev
den indtil hen imod Aar 1630. Den 22. Decbr. 1598 sluttedes nemlig
ved et Program at paalægge Studenterne ikke at gaa om og synge paa
de Aftener, da Frue Skoles Peblinge gik; den 29. Novbr. 1621 sluttedes
end videre, at ingen Student maatte gaa om og synge uden Rektors
Samtykke, og den 6. Apr. 1631 vedtoges paa ny, at Studenterne ikke
skulde gaa om, saa længe Skolen gik ; men ellers kunde det ikke forbydes
dem, med mindre Pest eller anden Farlighed var forhaanden.
Endelig
maatte en Student endnu den 17. Oktbr. 1632 høre ilde af en Tysker,
iordi han havde gaaet om og sunget ostiatim; men efter den Tid have
vi ikke fundet samme Skik omtalt.
Skjønt Studenterne saaledes gjennemgaaende ikke vare formuende,
havde de dog Vanskelighed ved at holde paa den Smule, de ejede, i det
Drikkesygen ogsaa gjorde sin fordærvelige Indflydelse gjældende paa dette
Punkt. For at faa Penge til
Q\
pantsatte de baade Klæder og Bøger,
først deres egne og saa ved Lejlighed ogsaa andres *)• Derved foran-
ledigedes Tilblivelsen af en særlig Kreditlovgivning for Studenterne,
fundatsen af 1539 indeholdt slet intet herom, og de reviderede Sta
tutter nøjedes med at bestemme, at ingen Student maatte drage bort
fra Universitetet, før han havde fyldestgjort sine Kreditorer, i Henhold
til hvilken Forskrift baade Studenternes testimonia bleve beslaglagte, og
.. . )
C. 7. Febr. 1G52: Proponerede Rektor, hvorledes en af stipendiariis Sche-
liams har været ude af sit Logement i to Nætter og udsat en anden Students Kappe
i Lyrkjøb og drukket derpaa. Skal tilkjendegives Kristen Skel, om han længere
vil unde ham sit Stipendium, efterdi han dog er et ungt Menneske og elegantis
ingenii.
&
s
u -
2 0