186 / 420
167
som i Uddragning af Kvadrat- og Kubikrod samt Reguladetri (propor
tiones) og andre praktisk fornødne Regler efter Uroms Lærebog. I Geometri
skulde Kandidaten liave Begreb om Figurer, baade Planer og Legemer,
og bevise visse elementære Rumfornold
1).
I Astronomi fordredes Kund
skab til Verdensordningen efter Ptolemæus’s System tillige med Grund
trækkene af den sfæriske Astronomi (cum circulis sphæræ atque eorum
usu) samt til de himmelske Fænomeners Tydning ved Hjælp af dem.
I Geografi hørtes efter Hilarius’s eller en anden Lærebog. Med Hensyn
til Metafysikken hedder det: „In metaphysica præter rudimenta, quæ in
scholis traduntur, usum præceptionum et declarationum adjiciunto ex aliis
metaphycisis. Profuerint hic et in logica collegia philosophica“.
Endelig bestemmer Vedtægten, at Examen i det hele skal indrettes
saaledes, at der fordres mere af de bedre begavede end af dem, som
uden egen Brøde af Naturen ere mindre lærenemme-).
Fundatsen af 1732 § 37 gjorde ingen videre Forandring i Examens-
stoffet, end at den føjede Historien til Geografien, hvorimod en gjennem-
gribende Reform skete ved Fdg. 11. Maj 1775. Den udsondrede nemlig
i §§ 11—16 en særlig filologisk Prøve i Sprog, Historie og Geografi,
saaledes at den egentlige saakaldte filosofiske Prøve i Følge § 9 kun
kom til at omfatte Filosofi, Fysik og Matematik. Examensskemaet saa’
derefter saaledes ud: Philos. theor., | philos. pract., | physica, | matli.
inferior, | math.superior.
Om Forberedelsen til og Præstationerne ved denne Prøve giver et
Brev fra Kratzenstein til Fundats-Kommissionen et ikke synderlig lyst
Billede. Det hedder nemlig deri: „Prøven blev i forrige Tider begyndt
og endt i Juni, men siden er den bleven udsat til Julius, hvilket er til
stor Skade for mange Kandidater; thi saa snart i Juni det gode Vejr
indtræder, frekventere de sjælden collegia, men vagere omkring og glemme
alt, hvad de have hørt og lært. Udi Julius se de sig saa nødsagede til
at antage en Manuduktør, som efter sine egne Begreber indprænter sine
Elever inden faa Dage hovedkulds fem Videnskaber i Form af en Kate
kismus, som de lære uden at forstaa, hvad de sige. Saaledes lære de
i. Ex.: Magnes håbet duos polos, et flumen magneticum exit ex uno polo
et transit in alterum; men naar jeg spørger: sed quid est magnes, vide
de ikke, om det er et Dyr eller en Plante. En svarede nylig, at Bjærget
Helda laa i Italien ved den kgl. Residensstad Rom, saa at jeg ej sjælden
meget melankolsk forlader Examen, naar jeg ser, at al min Umage med
at gjøre dem mine fysiske Forelæsninger saa vel nyttige som angenemme
ikkun hjælper hos faa. Fdts. 7. Maj 1788 ophævede den nævnte Adskil
lelse, hvortil Grunden i Særdeleshed var Utilfredshed med den særlige
) In geometria definitiones figurarum, planarum itidem et solidarum sciunto
atque selectiores primi elementi propositiones geometricis ex principiis demon-
stranto.^
2) In lioc examine ita moderantur omnia, ut ab excitatioribus ingeniis
plus exigatur, quam ab iis, qui non sua culpa sed naturæ sinisteritate obtusiores
sunt.