187 / 420
filologiske Prøve, til hvilken vi ville komme tilbage senere hen. Der
imod gjenindforte den en forenet filologisk-filosofisk Prøve, om hvilken
kan efterlæses
Fdts.
7. Maj 1788 Kap. III, hvor særlig mærkes § 9,
der fremdeles fastholder Examens oprindelige øjemed, i det den udtaler,
at i Følge dens egentlige Hensigt, og fordi den er almindelig, skal ved
samme gjøres Eede for de Kundskaber, der kunne være nødvendige og
nyttige for alle, hvad Hovedstudium en eller anden kan have bestemt sig
til, og da disse ere dels Filosofi og Matematik, dels Sprogkyndighed og
Historie, skulle de studerende ogsaa til den filosofiske Examen prøves i
begge Dele.
I denne fundatsmæssige Skikkelse vedblev Examen at bestaa væsentlig
uforandret indtil 1847 *), men da skete der en principiel Forandring. Tidligere
havde den nemlig gaaet ud paa at udfylde Studenternes almindelige Dan
nelse ved at supplere det utilstrækkelige Maal af Kundskaber, som Skolerne
meddelte saa at sige i alle Fag; men efter at Skoleplanen 25. Ju li 1845
havde foreskrevet en Eéform af de lærde Skoler, der satte dem i Stand til at
meddele en afsluttende Undervisning i sproglig, historisk og matematisk
naturvidenskabelig Retning, maatte den filosofiske Prøve naturlig skifte
Karakter. Den almindelige Dannelses Grund, som Skolerne meddelte,
trængte derefter kun til at suppleres fra Universitetets Side ved et
særligt Kursus i Filosofi, og i Overensstemmelse dermed afløstes den
filologisk-filosofiske Prøve ved Bkgj. 26. Apr. 1847 af en egentlig filosofisk
Prøve. Om de Forandringer, denne senere er undergaaet, hvorved Lære-
og Examinationsstoffet er skrumpet ind til et Mindstemaal, henvises til
Bkgj. 7. Septbr. 1850 og 8. Septbr. 18712).
Med Hensyn til Examens Retsvirkninger erindres navnlig, at dens
Bestaaen alt i Følge Rskr. 17. Marts 1675, jfr. Rskr. 3. Jan. 1679 og
D. L. 2—20—4, 6, var en Betingelse for at stedes til teologisk Embeds-
examen3), og ved Fdg. 11. Maj 1775 bestemtes yderligere, at den ved
samme indførte filosofiske Prøves Bestaaen skulde være en Betingelse for at
stedes til teolog., latinsk-juridisk og medicinsk Examen. Rskr. 17. Decbr.
1784 fastholdt dog ikke fuldt ud samme Fordring i Henseende til juri
disk Examen, i det derefter de i Henhold til Adg. 15. Marts 1743 privat
indskrevne fremdeles kunde stedes dertil efter blot at have underkastet
sig en præliminær Prøve i Fædrelands- og Verdenshistorie. Fdts. 7. Maj
1878 Kap. III § 8 generaliserede denne Forskrift ved at give alle, som
ikke skulde tage Examen for Beneficiernes Skyld, Ret til at vælge imellem,
om de vilde underkaste sig den filologisk-filosofiske Prøve eller aflægge
en præliminær Prøve i de til deres Hovedstudium hørende Forberedelses
kundskaber, og denne Regel vedblev at være den gjældende, indtil Bkgj.
168
J) Jfr. Selmer: Akacl. Tid. I. S. 182 flg. om Hebraisk som frivilligt Examens-
ag undtagen for Teologer se samme Steds S. 187—89; Bkgj. 10. Avg. 1818 § 5
og Bevill. 24. Septbr. 1803 for N. F. S. Grundtvig til at underkaste sig en særskilt
Examen deri. — 2) Jfr. Selmer: Aarbog 1847
S.
23—29; Linde: Meddel. 1849 56
S. 88—105; Goos: Aarbog 18 7 1- 7 3 S. 2 1—40. — 3) Jfr. dog ovfr. I. S. 18 og 50.