![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0188.jpg)
169
7. Septbr. 1850 § 1 foreskrev, at enhver studerende, der vilde stedes til
en af Universitetets Embedsexamina eller til en Magisterkonferens, forinden
skulde have underkastet sig denne, senere vedBkgj. 8. Septbr. 1871 modi
ficerede, Prøve, som kun i Henseende til de ved fremmede Universiteter
immatrikulerede Studenter kan erstattes af den ved Bkgj 20. Decbr. 1833
foreskrevne præliminære Prøve.
Den filosofiske Prøves Bestaaen var dernæst en Betingelse for Erhver
velsen af Bakkalavrgraden, som imidlertid er ophævet vedFdg. 11. Maj Pi 75
8 11, og den ved samme Fdg.s § 12 indførte filologiske Prøves Bestaaen
var i Følge § 16 en Betingelse for Erhvervelsen af det ved samme ind
førte magisterium philologiæ, som imidlertid ophævedes ved Fundatsen
1788
Nu om Stunder er derfor den filosofiske Prøves Bestaaen kun en
indirekte Betingelse for GradernesErhvervelse, for saa vidt som den er
en Betingelse for at stedes til Magisterkonferens eller Embedsexamen.
I Følge Fdg. 11. Maj 1775§ 10 maatte ingen, der ikke havde
faaet Karakteren laud. eller haud i den vedFdg. indførte filosofiske Prøve,
nyde noget Stipendium ved Akademiet, og kun den, der havde bestaaet
examen philologicum. maatte i Følge § 14 nyde Rejsestipendier og sti-
pendia majora, samt andre stipendia længere end 3 Aar. I Følge Fdts.
7. Maj 1788 Kap. III § 8 skulde alle de, der havde Oplagspenge fra
Skolen eller vilde søge akademiske beneficia, bestaa den ved Fdts ’en ind
førte filosofiske Examen inden et Aar efter Indskrivningen, og i Følge
Fdts.s Kap. II § 2 5f0 og ø11 nød kun de, der havde bestaaet den med
laud., Adgang til stipendia majora og Pladser paa Kollegierne; den
samme Virkning er ikke knyttet til den ved Bkgj. 7. Septbi. 1850 foie
skrevne Prøve, men dens Bestaaen maa dog fremdeles komme i Betragt
ning som Bevis for, at vedkommende fyldestgjør den i Fdts. Kap. VI
§ 2 l"1» opstillede almindelige Betingelse i Henseende til Flid i Stude
ringerne.
§ 23.
III. E m b e d s e x a m in a .
A lm i n d e l i g e B e m æ r k n in g e r .
Disse examina ere ikke indførte paa én Gang, men Tid efter anden,
til Dels med meget lange Mellemrum i Perioden fra 1629—1788 Fun
datsen af sidstnævnte Aar har afsluttet Udviklingen ved Indførelsen af
den særlige Examen for Skolelærere og grundlagt en fast og ensartet
Ordning ved at opstille et Indbegreb af fælles Regler for samtlige Embeds
examina. Navnlig har den saaledes foreskrevet:
, ^ 1
1) F o r u d g a a e n d e A n m e l d e l s e til Examen.
I Følge M ts.
7. Maj 1788 Kap. IV og § 3 skal enhver, som vil stedes til ^mbeds-
examen, indlevere et skriftligt Andragende mindst 6 Ugei m en
o
delsen, indeholdende de i §c” krævede
O p l y s n i n g e r
om Navn, A er,
Fødested, Forældre, Skolen, fra hvilken han er dimitteret, samt Bevis
for at have bestaaet Adgangsexamen og philosophicum e ei te i » e e