Previous Page  194 / 420 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 194 / 420 Next Page
Page Background

175

Insti’. 3. Apr. 1789 § 13, har der til den teologiske Attestats været

knyttet en homiletisk Prøve, som dog siden Midten af forrige Aarhun-

drede af fraværende i Følge Bevilling har kunnet aflægges for B ispen1).

Til den homiletiske Prøve blev der derhos ved Fdg. 5. Oktbr. 1792, jfr.

Prom. 27. Novbr. 1792, føjet en kateketisk Prøve. Angaaende Betingel­

serne for at stedes til disse Prøver, hvortil navnlig hører Besøget af

Pastoralseminariet eller, hvis vedkommende er uden for Kjøbenhavn,

Attest for at have øvet sig i at prædike og katekisere mindst i et halvt

Aar, kan efterses Selmers Akad. Tid. I. S. 198—99, og angaaende Dis­

pensation fra Forskrifterne om Pastoralseminariets Besøg Goos’s Aarbøo’er

1871—72 S. 43, 44; 1873—75 S. 28; 1875—76 S. 42.

Eden, som de teologiske Kandidater tidligere plejede at aflægge, er

bortfalden ved Bkgj. 2. Septbr. 1870.

I Henseende til den retlige Betydning af den teologiske Attestats

erindres, at den lige fra dens Indførelse har været en Betingelse for at

voceies til Præstekald-); men ved Siden af denne legale Ordning gik en

Bevillingspraxis, der i en væsentlig Grad tilintetgjorde dens Betydning3).

Fdts. 1732 § 95 udtaler sig derfor endnu meget ubestemt derom, naar

den siger: ,.Vi ville have i særdeles allernaadigst Tanke dem, der have

bragt det vidt in theologia og findes til Prædike-Embedet vel begavede“,

og i Kommissionsbetænkningen angaaende Fdts 1788 hedder det udtryk­

kelig, at Fdts.’s anførte Artikel og Fdg. 6 Oktbr. 1773 § 8 vel give dem,

som foi andie have gjort sig bekjendte ved Flid og Lærdom, særdeles

Haab om Foifiemmelse; men alligevel er det alt for bekjendt, hvor mange

Aarsager og indløbende Omstændigheder hidindtil have forvoldt, at dette

langt fra saa nøje er blevet iagttaget, som vist for det almindelige

bedste havde været at ønske.

Exempelvis skal blot nævnes, at selv

Gunnerus lod sig dispensere fra Fordringen om teologisk Examen for at

blive Præst i Herlufsholm4). Fdts.’s Kap. IV. § 13 indskærpede derfor ikke

blot Bestemmelsen om, at ingen maatte foreslaas eller kaldes til gejstligt

Embede, forinden han havde faaet sit testimonium fra Fakultetet, fra

hvilken Regel dog endnu senere bevilgedes enkelte Undtagelser5) ; men

den opstillede yderligere en Grænse for de Kald, som Kandidater med

iingei e Kai akter kunde •søge6)? hvilken senere er nærmere reguleret ved

PI. 18 Avg. 1848, jfr. Bkgj. 28. Maj 1861. Det første Forslag til denne

') Ovfr. I. S. 49; Rskr. 2. Maj 172 1 i Anledning af Krist. Egedes Ansøgning

om at aflægge sin Dimisprædiken for Bispen i Trondkjem tilkjendegives at An­

søgningen ikke kan bevilges, men at Studenterne skulle bolde deres Dimis­

prædiken, inden de forlade Universitetet. — 2) Kirkeb. Saml. I. c.; D L 2 2 1-

Fdg. 1. Avg. 1707 § 3. — »j Rskr. 21. Oktbr. 1709 til Bisp Bornemann om at

ordmere stud. Andr. Hammericb, hvis han befindes dygtig, til Præst ved Garden

uanset han ej fremviser litéras attestationis et dimissionis. — 4) Sukm: Saml. Ski\

XV. S. 212.

) Kane. Skr. 12. Juni 1790, at stud. theol. Jens Hornsvid er fri­

taget for teol. Examen. (Fak.s Kopi B.); jfr. Kane. Skr. 11. Juni 1787 om, at det

uden Følge for andre, efter Ansøgning af Prinsesse Sofie til Gliicksborg er be­

vilget Job. Friedr. Øst at examineres privat af Prokansleren (Konsist s Koni B

)

— 6) Jfr. K. Prom. 7. Septbr. 1793 Kap. IV. § 16.