![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0194.jpg)
175
Insti’. 3. Apr. 1789 § 13, har der til den teologiske Attestats været
knyttet en homiletisk Prøve, som dog siden Midten af forrige Aarhun-
drede af fraværende i Følge Bevilling har kunnet aflægges for B ispen1).
Til den homiletiske Prøve blev der derhos ved Fdg. 5. Oktbr. 1792, jfr.
Prom. 27. Novbr. 1792, føjet en kateketisk Prøve. Angaaende Betingel
serne for at stedes til disse Prøver, hvortil navnlig hører Besøget af
Pastoralseminariet eller, hvis vedkommende er uden for Kjøbenhavn,
Attest for at have øvet sig i at prædike og katekisere mindst i et halvt
Aar, kan efterses Selmers Akad. Tid. I. S. 198—99, og angaaende Dis
pensation fra Forskrifterne om Pastoralseminariets Besøg Goos’s Aarbøo’er
1871—72 S. 43, 44; 1873—75 S. 28; 1875—76 S. 42.
Eden, som de teologiske Kandidater tidligere plejede at aflægge, er
bortfalden ved Bkgj. 2. Septbr. 1870.
I Henseende til den retlige Betydning af den teologiske Attestats
erindres, at den lige fra dens Indførelse har været en Betingelse for at
voceies til Præstekald-); men ved Siden af denne legale Ordning gik en
Bevillingspraxis, der i en væsentlig Grad tilintetgjorde dens Betydning3).
Fdts. 1732 § 95 udtaler sig derfor endnu meget ubestemt derom, naar
den siger: ,.Vi ville have i særdeles allernaadigst Tanke dem, der have
bragt det vidt in theologia og findes til Prædike-Embedet vel begavede“,
og i Kommissionsbetænkningen angaaende Fdts 1788 hedder det udtryk
kelig, at Fdts.’s anførte Artikel og Fdg. 6 Oktbr. 1773 § 8 vel give dem,
som foi andie have gjort sig bekjendte ved Flid og Lærdom, særdeles
Haab om Foifiemmelse; men alligevel er det alt for bekjendt, hvor mange
Aarsager og indløbende Omstændigheder hidindtil have forvoldt, at dette
langt fra saa nøje er blevet iagttaget, som vist for det almindelige
bedste havde været at ønske.
Exempelvis skal blot nævnes, at selv
Gunnerus lod sig dispensere fra Fordringen om teologisk Examen for at
blive Præst i Herlufsholm4). Fdts.’s Kap. IV. § 13 indskærpede derfor ikke
blot Bestemmelsen om, at ingen maatte foreslaas eller kaldes til gejstligt
Embede, forinden han havde faaet sit testimonium fra Fakultetet, fra
hvilken Regel dog endnu senere bevilgedes enkelte Undtagelser5) ; men
den opstillede yderligere en Grænse for de Kald, som Kandidater med
iingei e Kai akter kunde •søge6)? hvilken senere er nærmere reguleret ved
PI. 18 Avg. 1848, jfr. Bkgj. 28. Maj 1861. Det første Forslag til denne
') Ovfr. I. S. 49; Rskr. 2. Maj 172 1 i Anledning af Krist. Egedes Ansøgning
om at aflægge sin Dimisprædiken for Bispen i Trondkjem tilkjendegives at An
søgningen ikke kan bevilges, men at Studenterne skulle bolde deres Dimis
prædiken, inden de forlade Universitetet. — 2) Kirkeb. Saml. I. c.; D L 2 2 1-
Fdg. 1. Avg. 1707 § 3. — »j Rskr. 21. Oktbr. 1709 til Bisp Bornemann om at
ordmere stud. Andr. Hammericb, hvis han befindes dygtig, til Præst ved Garden
uanset han ej fremviser litéras attestationis et dimissionis. — 4) Sukm: Saml. Ski\
XV. S. 212.
) Kane. Skr. 12. Juni 1790, at stud. theol. Jens Hornsvid er fri
taget for teol. Examen. (Fak.s Kopi B.); jfr. Kane. Skr. 11. Juni 1787 om, at det
uden Følge for andre, efter Ansøgning af Prinsesse Sofie til Gliicksborg er be
vilget Job. Friedr. Øst at examineres privat af Prokansleren (Konsist s Koni B
)
— 6) Jfr. K. Prom. 7. Septbr. 1793 Kap. IV. § 16.