196 / 420
m
Romersk Ret, Civilret I. og II., Strafferet, Proces og Statsret. I Følge
Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV § 15, jfr. Instr. 3. Apr. 1789 § 7 skulde alle
skriftlige Spørgsmaal besvares paa Latin, hvilket skyldtes Fakultetes egen
Bestræbelse, der i Anledning af et Rygte om, at det i Kommissionen
skulde være foreslaaet at lade Spørgsmaalene i dansk Ret besvares paa
Dansk, indstændig fraraadede en slig Foranstaltning. En delvis Forandring
heri skete dog ved Fdg. 26. Jan. 1821 § 9, og i Følge Fdg. 30. Decbr.
1839 § 8 skulde fremdeles kun Spørgsmaalet i Romerret besvares paa
Latin. Brugen af det latinske Sprog ved den mundtlige Examen ind
skærpedes endnu ved Rskr. 4. Juni 1777; men allerede Fdts. 7. Maj 1788
Kap. IV § 15, jfr. Instr. 3. Apr. 1789 § 7, indrømmede Modersmaalet et
vist Raaclerum, der udvidedes ved Fdg. 26. Jan. 1821 § 9 og Fdg. 30.
Decbr. 1839 § 8 , i Følge hvilken kun den mundtlige Examination i
Romersk Ret holdtes paa Latin, indtil i 1847 daværende Docent i
Romerret, C. C. Ha l l , tog Initiativet til Latinens fuldstændige Afskaffelse
baade ved skriftlig og mundtlig Examen, der skete ved kgl. Resol. 14.
Maj 1847 C.
Specialkarakterer indførtes ved Fdg. 30. Decbr. 1839 § 9, jfr.
nu Rglm. 16. Novbr. 1871 ; tidligere fandtes kun de endnu brugelige
Hovedkarakterer. Angaaende det Kvantum Kundskaber, der udkrævedes
til Opnaaelse af hver af disse Karakterer, gaves udførlige Regler i Fdg.
10. Febr. 1736 I. § 4. Derefter kunde ingen opnaa baud contemnendus,
med mindre han var nogenlunde grundet in jure naturæ , forstod den
danske og norske Lov og Rettergangsmaade samt de juridiske Udtryk i
Institutionerne; til haud illaud. fordredes yderligere, at vedkommende var
v e l grundet in jure naturæ et gentium og havde nogenlunde Kundskab
om den nu brugelige jurisprudentia Romano- Germanica. For at opnaa
laud. maatte Kandidaten endelig endnu kjende jus universale, have god
Kundskab om jure Romano-Germanico og dets Forskjel fra jure Danico
samt nogenlunde have fattet jus militare et jus publicum universale
Danicum et Germanicum. Var nogen Kandidat ydermere funderet i andre
Jurisprudensens Dele, saa som in jure feudali, criminali Germanico, dansk
Retshistorie eller i de i de tyske Provinser brugelige saksiske og lybske
Rettergangsordninger, maatte Fakultetet melde noget å parte derom i
hans schedula attestatoria. Dette Kvantitetshensyn er vel ikke fremhævet
i Fundatsens Kap. IV §§ 15 og 16, der kun som Examinationsæmner i
Almindelighed nævne: jus naturæ et gentium, jus romano-germanicum
og sammes Forskjel fra saa vel som Overensstemmelse med jus patrium,
hvortil endnu kom notitia statuum Europæ, in primis Daniæ; men dog
fremhæves bemeldte Hensyn atter til en vis Grad i Instr. 3. Apr. 1789
§ 11, hvorimod det samme ikke længere er Tilfældet i de senere Be
stemmelser, der have reguleret Examensfagene og Karaktererne, nemlig
Fdg. 26. Jan. 1821 §§ 3 og 9; Fdg. 30. Decbr. 1839 §§ 3 og 14 og
O Selmer: Aarbog s. A. S. 5 1—52. — 2) I Lovsamlingen.
2 3