202 / 420
183
at de nu affærdiges med cn eneste Examen tvende Timer om Formid
dagen og tvende om Eftermiddagen. Dagen før Examen maa Kandidaten
udi decani Hus uden anden Hjælp end hans egen Kundskab udarbejde en
medicinsk praktisk casus, som decanus forelægger ham. Denne Elabora-
tion bliver produceret udi Examen og kritiseret, og Kandidaten examineret
derover. Foruden denne Undersøgelse af hans praktiske Kundskab bliver
Kandidaten af m ig, Kratzenstein, examineret udi chemia pharmaceu-
tica, af Konf. R. Rottbøll udi Anatomi og Botanik, af Prof. og Just. R.
Saxtorph udi Akkouchørkunsten, og af Prof. Tode udi Kirurgien. Hoved
karakteren bliver bestemt efter plurima vota.“ Kratzenstein foreslog heri
kun den Forandring, at Examen skulde fordeles paa to Dage, saaledes at
examen theoreticum holdtes paa en, og practicum paa en anden; „thi én
Time er virkelig for kort at prøve Kandidatens Indsigter udi saa mange
Dele af Medicinen; og at anstrænge ham mere end 4 Timer paa én Dag-
vilde være for haardt for ham“.
Callisen proponerede, om ikke in
examine practico kunde indføres, a t, om Lejlighed dertil gaves, Kandi
daten skulde gjøre en og anden Operation paa cadavera, og dermed den
bestemte Rettighed forbindes at udøve Kirurgien paa samme Maade, som
Kirurgerne havde Tilladelse til at udøve Medicinen.
Dette Forslag
tiltraadtes af Kratzenstein, som fandt det meget billigt, at studiosi me-
dicinæ, som havde hørt collegia chirurgica med Applikation og vist deres
Færdighed udi kirurgiske Operationer paa cadaveribus paa Universitetets
theatro anatomico, erholdt Tilladelse til at udøve Kirurgien med samme
Ret, som chirurgi med Karakteren: „ej aldeles ubekvem“ kunde udøve
praxin medicam. Patronen vilde imidlertid ikke gaa ind paa dette For
slag1)- End videre maa her mærkes det tidligere omtalte Forslag af
Prof. Bang2), der i den Skikkelse, hvori det fremkom, vakte de øvrige
Professorers Indignation3), hvorimod de akcepterede det med de tidligere
omtalte Lempelser, i det deres Memorial af 8. Febr. 1786 udtaler: Der
imod formene vi, at det kunde sættes i Kandidatens eget Behag enten
paa nu brugelige Maade at resolvere casum medicum og i saa Fald er
holde den ringere Karakter eller at underkaste sig den forlangte praktiske
Prøve i Hospitalerne og efter hans Duelighed derved erlange de større
Karakterer, som kunne berettige ham til Fysikater og vigtigere medi
cinske Embeder m. v .4). Endelig var der endnu en Debat om Protokol
føringen ved Examen, hvorom vi ligeledes hidsætte Kratzensteins Beret
ning: Hr. Konf. R. Rottbøll mener, det var godt, at Examinatorernes
') Ovfr. I. S. 112—13. — 2) Ovfr. I. S. 1 1 2 —13. — 3) Kratzensteins Skr. 7. Febr.
1786 : Det er let at indse, at han (Prof. B.) paa denne Maade forlanger at blive
Overdommer over hele Fakultetet, hvoraf han dog kun er det næstyngste Medlem,
som mindst vilde være konvenabelt at forestille den øverste eller højeste Instans udi
lViedicmal-Yæsenet, da han efter sit eget Hoved har imagineret en egen Klassifikation
og L enommation af adskillige Sygdomme, som ej overensstemmer med andre klas
siske autoribus medicis; f. Fx. den Tilstand, som af andre medicis nævnes irrita-
di
itas systemans nervosi, kalder han atonia mobilis, som involverer en contradictio;
Fdt s ^ r j y 1 j^lin to Slags Febre: putridæ og inflammatoriske; m. m. — 3) Jfr