203 / 420
184
Spørgsmaal og Kandidaternes Svar bleve protokollerede, ligesom det skete
i nogle Examiner omkring 1770. Notarius tog sig den Tid den Frihed,
naar han var Kandidatens Yen, at skrive til alle Kvæstioner i Stedet for
Svar: bene, omendskjont han havde svaret falsk. Da det blev forlangt,
at han skulde skrive Svaret selv, skrev han det enten efter sin egen eller
efW Examinators Korrektion, saa a t, efter Protokollen at domme, disse
Kandidater maatte anses for de udvalgteste og lærdeste mellem alle andre.
Tillige gik det saa langsomt, at hver Examinator i sin Time næppe
kunde gjore et Dusin Kvæstioner, og det dependerede da altid af nota
rius, hvad for en Karakter Kandidaten skulde erholde. Af denne Aar-
sag have vi derefter fundet det mere konvenabelt, ligesom udi examine
philosophico, at hver giver Karakterer efter hans eget Omdomme om
Svarenes Rigtighed. Imidlertid indforte dog Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV
§ 7 en Protokol ogsaa ved den medicinske Examen, der i ovrigt ordnedes
i Overensstemmelse med Fakultetets Betænkninger1) blot med den T il
føjelse , at Examinanden foruden at resolvere casum medicum tillige
skriftlig skulde besvare nogle vigtige Sporgsmaal i alle de Videnskaber,
i hvilke han ved Examen havde at bevise sin Duelighed.
Den, der havde bestaaet medicinsk Examen, havde ikke Ret til at
øve Kirurgi, da den var forbeholdt Kandidater fra det kirurgiske Aka
dem i2); derimod havde han vel Ret til at øve praxis medica; men det
var dog ikke nogen udelukkende Ret, da den ogsaa kunde oves af Ki
ru rg er3), skjont man alt i 1788 erkjendte det urigtige h e ri4). Ligeledes
kunde Fødselshjælp øves af medici, for saa vidt de havde ladet sig exa-
minere i den Kunst; men ogsaa her konkurrerede Kirurgerne med dem5).
Derimod kunde ingen vente sig Adgang til Fysikater og vigtige medi
cinske Embeder, uden at han havde faaet en af de højere Karakterer ved
medicinsk Examen.
Afset fra, at Resol. 16. Febr. 1837 indskrænkede Brugen af det
latinske Sprog ved den medie. Examen, vedblev den ved Fundatsen ind
førte Ordning deraf med enkelte Lempelser6) indtil 1838. Da anordnedes,
alt forinden Foreningen af det det kirurgiske Akademi med Universitetet
x) Jfr. Fdts. Kap. IY §§ 20 og 21. — 2) Fdg. 22. Juni 1785 § 2; jfr. forr.
Side. — 3) Fdg. 22. Juni 1785 § 10. — 4) Komm. Betænkn.: Yor Pligt og Over
bevisning tillader os ikke at fortie, at Kirurger, som vilde befatte sig med den
medicinske Praxis, tillige til den Ende burde prøves af det medicinske Fakultet, og at
den Anordning, hvorefter de ved bemeldte Akademi examinerede cliirurgi, endog de
i k k e a l d e l e s udue l i ge , kunne paastaa en uindskrænket Frihed til at befatte
sig med praxis medica, ikke kan vedblive uden at udsætte manges Liv og Helbred
for den største Fare, at ophæve den ene billige Lighed mellem medicos og chirurgos
og at betage den studerende Ungdom al Tilskyndelse og Opmuntring til at lægge
sig efter Medicinen og i Særdeleshed at opnaa en grundig Indsigt i dens forskjellige
Dcde. — 5) Komm. Betænkn.: Hvad ellers Jordemoder-Kunsten angaar, er dens
Udøvelse hidtil anset som en medicis og chirurgis uden Forskjel aabenstaaende
Næringsvej, og paa denne Grund maatte for en tilkommende medicus, der og tillige
vilde lade sig bruge som Akkouchør, fremdeles være nok, at han ved examen
medicinæ beviste sin gjorte Fremgang i denne Kunst, og at et tilstrækkeligt Vidnes
byrd derom var indført i Fakultetets testimonium; jfr. Fdts. Kap. IY § 21. —
6) Resol. 28. Ju li 18 19 ; Skr. 3. Juni 1820.