201 / 420
182
doctores medie.; men om Maaden, hvorpaa denne approbatio erhvervedes, er
intet bekjendt1). Senere betingedes i Følge Fdg. 4. Decbr. 1672 § 3 Retten
til at drive Lægepraxis af, at vedkommende var medicus legitime promotus1).
Hos flere Forfattere berettes dog, at selv efter den nævnte Fdg.s Udstedelse
Personer kunde lade sig tentere af det medicinske Fakultet og derefter faa
Bevilling til at praktisere uden at tage Doktorgraden, hvilke Personer be-
benævnedes licentiati medicinæ2).
De paagjældende Forfattere anføre
imidlertid intet Bevissted, og vi have heller ikke fundet noget saadant.
E t eneste Kgbrev af 24. Juli 1739 til proff. med. bestemmer vel, at James
Campbell, lic. med., der har søgt om Tilladelse til at praktisere i Bergen
By og Stift, skal examineres af Stadsfysicus i Bergen, og at Fakultetet
efter hans Beretning skal indsende Erklæring; men Titlen lic. med., som
her tillægges James Campbell, er aabenbart ikke nogen dansk, men en,
som han har medbragt fra Udlandet. Resol. 1. Novbr. 1808, der forbyder,
at ingen maa kalde sig lic. medie., forinden han har erhvervet Licentiat
graden, viser i det højeste, at andre forinden faktisk have tilegnet sig
samme Tittel, men afgiver aldeles intet Bevis for, at Udtrykket lic. med.
i legal Forstand har været en Benævnelse paa andre end dem, der vare
kjendte værdige til at opnaa Doktorgraden. I hele Tidsrummet fra 1672
til 1740 findes dernæst ikke meddelt en eneste kgl. Bevilling til medi
cinsk Praxis, saa lidt som der findes omtalt tentamina af Medicinere3).
Det Paalæg, der gaves ved Rskr. 28. Juni 1737, hvorefter Divisions-
og Regimentskirurger paa en Maade tillige skulde examineres in me-
dicis af facultate medica, blev næsten ikke opfyldt, hvorfor Paalægget
fornvedes ved Rskr. 27. Oktbr. 1774; men hvis en slig Examen derefter
overhovedet blev afholdt, er den dog utvivlsomt bortfalden efter Opret
telsen af det kirurgiske Akademi ved Fdg. 22. Jan. 1785. Den eneste
medicinske Examen af Betydenhed, som Fakultetet afholdt før 1788,
var herefter den, der gik forud for Erhvervelsen af den medicinske Li
centiat- og Doktorgrad. For 1769 afholdtes den privat og var da næppe
meget stræng; thi efter Kratzensteins Beretning afholdtes Examen hjemme
hos Dekanen i Overværelse af to å tre Professorer „ved Yin og Konfekt,“
og kun én eneste Gang lykkedes det ham at faa en Ignorant rejiceret4).
En Forandring til det bedre foregik imidlertid, da Rskr. 14. Juli 1769
paabød Examens Offentlighed. Fagene, hvori der derefter examineredes,
ere alt lejlighedsvis omtalte oven for. Dertil kan føjes Kratzensteins
Beretning i hans Voterings Paategning 24. Decbr. 1785 5), lydende:
„Siden Aar 1769 blive examina medica anstillede udi consistorio ved
aabne Døre. Enhver Doktorand underkaster sig siden den Tid tvende
Examinationer i særskilte Dage, nemlig examen theoreticum og derefter
practicum. Men ved nogle hastende Kandidater er det blevet til Mode,
') Jfr. Ingerslev II. S. 45—47. — 2) Ingerslev II. S. 148—49. Hundrup:
Doctores medie. S. 14 1 og 178. — 3) At Fakultetet examinerede Operatører og
Bartskærere m. fL, er en anden Sag. — ') Engelstoft: Annaler 18 13 S. 17. —
5) Kane. Arkiv.