199 / 420
1 8 0
1789 §§ 4—5, Fdg. 26. Jan. 1821 § 13, 30. Decbr. 1839 § 14, men er
ophævet ved Adg. 30. Juni 1871, jfr. Lov 8. Jan. 1872.
Angaaende
Fordelene ved Examens Erhvervelse se Fdg. 1736 Post III § § 1 , 2, 5;
Rskr. 4. Juni 1777; Fdts. 7. Maj 1788 Kap IV § 1 9 ; Fdg. 26. Jan. 1821
§ 1 5 ; L. 26. Maj 1868 § 4.
Angaaende Omkostningerne ved samme
se Fdg. 10. Febr. 1736 I. § 10 og foran S. 172. For 1839 plejede danske
Jurister i Følge Prof. Hurtigkarls Skr. 27. Jan. 1818 at erlægge 1 Rdlr.
til Biblioteket,
4
til Fakultetet, 2 til notarius og 2 til Pedellerne, medens
de latinske Jurister betalte 1 Rdlr. til Biblioteket, 2 til Præsten ved
Trinitatis Kirke, 2 til notarius og 2 til Pedellerne.
11. D e n s t a t s v i d e n s k a b e l i g e E x ame n .
Som tidligere omtalt, fremsatte allerede i sin Tid Hiibner et Projekt
til Indførelse af en saadan1), hvilket dog næppe var videre alvorligt ment.
Mere indgaaende drøftedes Tanken under Forhandlingerne om Fdts. 1788.
Det hedder nemlig i Jansons Plan: „Jeg slutter denne Materie2) med en
Betragtning, hvorom jeg tro r, at den her ikke kunde forbigaas. Der
gives adskillige Embeder, til hvis værdige Forvaltning ingen som blot
Jurist kan formodes at have den fornødne Duelighed. Disse ere alle de,
som sortere under Fattigvæsenet og Landets økonomi. Saa betydeligt
det er, at der blev givet ordentlig Undervisning i de Kundskaber, der
kunne berede til saadanne for Staten højst vigtige Embeder, saa nød
vendigt var det vel ogsaa, at der blev anordnet besynderlige examina, i
hvilke de, der vilde attraa slige Embeder, maatte aflægge Prøve paa
deres Kundskab i Naturkyndigheden, økonomien og alle Kameral-
Videnskaber samt de Dele af Matematikken, som dermed have Forbindelse."
Af disse Udtalelser synes at fremgaa, at Janson nærmest havde
tænkt sig Indførelsen af en kameralistisk-polyteknisk Examen, og mærke
ligt er det, at Rskr. 2. Novbr. 1833, som bestemte, at der skulde ned
sættes en Kommission til at afgive Betænkning om Indførelsen af en
kameralistisk Examen, ogsaa tænkte sig den sammensat af en statsviden
skabelig og en polyteknisk Del; men den endelige Ordning blev dog ikke
i Overensstemmelse hermed, i det tvært imod Videnskaben, der omhandler
Stats- og Samfundsøkonomien, forenedes med en offentligretlig Bestanddel
under Benævnelsen Statsvidenskaben,
Denne Forbindelse mellem Rets- og Statsvidenskaben synes alt at
have været paa Tale i 1788, da det juridiske Fakultet i sin Betænkning
ytrer: „Overbeviste om, at Lovkyndigheden, endskjønt den for enhver,
der i civile Forretninger skal tjene Staten, er en højst vigtig og uund
værlig Kundskab, dog langt fra ikke er alt, hvad der udfordres til ethvert
Fag af Tjenester, have vi med glad Deltagelse erfaret det ny Bevis, Hs.
Maj. har givet paa sin lands faderlige Omhu for Videnskabernes Udbre
delse ved at oprette en Lærestol i Kameralvidenskaberne. Vi vide dog,
at den i dette Fag beskikkede Lærer tillige giver Undervisning i Stati-
Ovfr. II. S. 93. — 2) Om Embedsexamina.