150 / 420
131
leveret blankt op i nyere Sprog, maatte ban ikke indstille sig paa ny til
Prøve for til næste examen artium. Disse gjentagne Examinationer
afskaffedes imidlertid ved Bkgj. 10. Avg. 1818 § 10.
Den, der havde udmærket sig særdeles i Examen og tillige anbe
faledes ved sit testimonio scholastico, kunde i Folge Fdg. 11. Maj 1775
§ 8 indkaldes og roses for Konsistorium, ligesom han ogsaa ved Krea
tionen nævnedes forst af Dekanen. Fdg. 21. Marts 1805 § 24 bestemte
nærmere, hvilke Kandidater denne Indkaldelse skulde blive til Del, og
tilføjede, at den, der havde faaet udmærket godt i alle Fag, skulde have
Universitetets Solvmedaille. Denne Bestemmelse var uden Tvivl foranle
diget ved, at private efter 1776 jævnlig udsatte en Medaille som Præmie
for den bedste Kandidat fra denne eller hin Skole.
Ved Bevill. 28. Novbr. 1795, jfr. Prorn. 4. Juni 1796 og 22. Juli
1796 og Begi. 23. Jan. 1801, forundtes der de norske Skoler Eet til selv
at afholde Afgangsexamen til Universitetet. Det var en lille Erstatning for
Ikke-Opfyldelsen af Normændenes brændende .Ønske om et eget Universitet,
hvortil den Gang Fonds manglede1).
Ved Begi. 23. Jan., 2. Oktbr.
1801 og 1. Oktbr. 1802 indfortes derhos en Afgangsexamen ved Kjøben
havns og Odense saa vel som ved Kristiania Katedralskole; men samtlige
disse Foranstaltninger ophævedes atter ved Fdg. 22. Marts 1805 § 1 b
og e, hvorefter Tanken først blev udfort i sit fulde Omfang ved Bkgj.
13. Maj 1850, der bemyndigede Skolerne til selv at holde en Afgangs
examen, hvis Bestaaen i Folge § 6 gav Adgang til Univirsitetet. Dog
kunde examen artium fremdeles afholdes ved dette, indtil Muligheden
deraf ophævedes ved Lov 1. Apr. 1871 § 9.
2)
P r æ l im i n æ r e x am e n . Denne omtales paa dette Sted, skjønt
dens Bestaaen ikke er en Betingelse for at indskrives som Student, men
dog for at nyde samtlige en saadan tilkommende Bettigheder.
I Konsekvens af Studietvangen, som indfortes ved Fdg. 15. Marts 1743
§ 1, bestemte denne, at det skulde være tilladt dem, der enten vare fødte
af Adel eller ingen Tid tænkte paa at søge nogen Emploj i Kirken,
Skolerne eller ved Universitetet, at vælge, om de vilde indstille sig til
den offentlige saakaldte Deposits eller ikke, i Henseende til, at udi de
examinibus, som holdtes offentlig, udkrævedes, at de lærte visse Ting,
som ikke egentlig vare fornødne for dem, der ej havde i Sinde at affek-
tere noget gejstligt, Skole- eller Universitets-Embede. I Henhold dertil
kunde de i Folge § 2 indskrives, naar de blot medbragte en Attest fra
en prof. phil. om, at de vare saaledes informerede i Latin og Begyndelses
grundene til Logikken samt Historie og Geografi, at de derefter med
Nytte kunde hore professores. Efter 1746 findes Adelsmænd jævnlig at
have ladet sig examinere paa den i Kskr. 28. Oktbr. s. A. § 6 foreskrevne
Maade “), hvorved de tillige skaffede sig Adgang til at rejse udenlands3).
*)
Prom. 24. Decbr. 1795. — 2) Jfr. Fdg. 23. Juli 1756 § 16. — 3) Den 28. Febr. 1748
exammeredes i Rektors Hus i Overværelse af Grev Danneskjold-Lavrvig og Hs. Mai.s
Geh.-Kons., nemlig Geb.-Raadd. J. L. von Iiolstein, von Berkentin og S. von Schulin