KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879

129

kommende kunde godt Latin, forstod det græske ny Testament, kunde

analysere de fire første Kapitler i Genesis eller første Samuels Bog og gjøre

vedbørlig Rede for Aritmetik, Geografi og Historie, baade Bibel-, Fædre

lands- og almindelig Historie, samt fundamenta philosophiæ instrumentalis

et practicæ; men frem for alt maatte ban være inde i Teologiens Hoved

stykker og GrundvoldG.

Skemaet for Fagene i examen artiums Protokol ser herefter saaledes

metica | astronomia.

Naar undtages, at loci communes ère tilføjede som et særligt Fag

i 1733, er dette den i alt Fald lige siden 1732 bestaaende Examens-

ordning. I 1775 udgik Filosofi, Fysik og Matematik, som henlagdes

til Universitetet, og Hebraisk ophørte at være et tvungent Fag, i det den,

der ved sine Forældre eller foresatte lod erklære, at han ingen Sinde

vilde tragte efter noget gejstligt eller Skoleembede, kunde slippe derfor

mod til Gjengjæld at læse en Dekas af Livius. Jævnlig betænkte dog

vedkommende sig og erhvervede da en særlig Bevilling til at underkaste

sig en Prøve i Hebraisk. Dansk indførtes i 1775 som Lære — , men

endnu ikke som Examensfag.

I Praxis ser derefter Examensskemaet

saaledes ud:

Theologia | Latina | Græca | Ebræa | historia | geographia { sphærica.

Efter Rskr. 3. Septbr. 1784 § 3, jfr. Fdts. 7. Maj 1788 Kap. III § 4,

kom en egen Rubrik til for latinsk Stil, og saaledes vedblev Ordningen

at være indtil 22. Marts 1805; Skolefdg. af samme Dag akcentuerede

Undervisningen i Dansk og indførte de nyere Sprog som selvstændige

Læreæmner, medens sphærica ophørte som saadant. I Henseende til

Examensfordringerne bestemte Fdg. s. D., at enhver Dimittend skulde

have Færdighed i Dansk og Latin samt Kundskab i Geografi, Historie

og Græsk. Det sidste fordredes dog kun af dem, der dimitteredes fra

offentlige Skoler og andre Institutter, samt af alle dem, der havde bestemt

sig til det teologiske og medicinske Studium ; andre kunde i Stedet for

Græsk vælge nyere Sprog; men jævnlig findes derhos meddelt Bevilling

til i Stedet for samme at vælge S tatistik2). Ved Bkgj. 10. Juli 1818

§§ 3 og 4 skete heri navnlig den Forandring, at alle tilpligtedes til at

læse Græsk, og at de, der ikke læste Hebraisk, til Gjengjæld skulde læse

10 Bøger mere af Homer. Om de senere Maal, som ere satte for Af-

gangsexamen ved Skolen, henvises til Bkgj. 13. Maj 1850 og Lov

1. Apr. 1871.

I Henseende til Karaktergivningen erindres, at der fra først af kun

tildeltes vilkaarlig valgte Specialkarakterer3). Dette forandredes dog ved

Fdg. 11. Maj 1775 § 5, der indførte de 3 Karakterer laud., haud og non,

hvorimod Fdg. 22. Marts 1805 § 16 indførte danske Karakterer, hvilken

O Bircherods Dagbøger S. 152—53. — 2) Bev. 26. Septbr. 1807 m. fl. —- 3) O

tenuissime, mediocriter, hæsitanter, non mediocriter, bene, benebene, optime.