134 / 420
115
til Jøder. Den 8. Decbr. 1770 ansøgte nemlig Hertz Mendel Raphael
af den jødiske Nation om efter en Professors Attest og forudgaaende
privat Examen at maatte inskriberes som Student; Konsistorium fra-
raadede imidlertid med næsten alle vota at bevilge Ansøgningen i Be
tragtning af, at han ikke alene var ukyndig, men endog mistænktes for
kun at ville benytte Studeringerne som Paaskud for i Strid med de
kongelige Love at kunne opholde sig her i Landet. Som Grund til An
søgningens Indgivelse fremhæves i samme, at hidtil ingen Jøde skulde
være bleven immatrikuleret ved Universitetet. Men dette var utvivlsomt
en urigtig Paastand; thi i en Ansøgning 15. Pebr. 1764 fra Simon Salomon
Polac om at maatte stedes til den medicinske Doktorgrad, hedder det,
at han alt i 6 Aar har studeret Medicin her ved Universitetet foruden 4
Aar i Leiden, og adskillige Navne i Matriklen turde ogsaa tyde paa, at
Jøder alt fra ældre Tid ere bievne indskrevne. Nærmere Oplysning om,
hvorledes man er gaaet frem ved denne Indskrivning, foreligger imidlertid
ikke. Rimeligvis har man nøjedes med at indskrive dem, der alt i For
vejen vare blevfte immatrikulerede ved et andet Universitet; thi havde
nogen begjæret sig stedet til examen artium, var sikkert Spørgsmaalet om
Prøven i Religion blevet rejst; men derom er der ikke Tale før i Aaret 1799
Da svarede Kancelliet paa en Forespørgsel fra Patronen *), at en Mosait
ikke burde examineres i den aabenbarede kristelige Religion, hvortil en
kgl. Bevilling af 1. Oktbr. 18022) føjede den Bestemmelse, at han i Stedet
for skulde examineres i den naturlige Religion. Senere bleve ikke-pro-
testantiske Elever vel fritagne fra Religionsundervisningen i Skolerne3),
men ikke fra Religionsprøven ved examen artium, der blot indrettedes
med særligt Hensyn til dem4), indtil Bkgj. 13. Maj 1850 § 15 indførte
en Forandring heri
Angaaende Adgangen til Stipendier mærkes Direkt.-Skrivelse
7. Novbr. 1840, ved hvilken Studenter af mosaisk Trosbekjendelse er-
kjendtes adgangsberettigede til Regens og Kommunitet5).
Ligeledes
have de Adgang til Nydelse af private Legater og Stiftelser ved Univer
sitetet, for saa vidt ikke disses Fundatser særlig maatte kræve en bestemt
Trosbekjendelse som Betingelse for Nydelsen6).
Til Embedsexamen,
med Undtagelse af den teologiske, har ligeledes enhver Adgang uden
Hensyn til Trosbekjendelse.
Den Undtagelse, der tidligere bestod i
Henseende til Skoleembedsexamen, saa længe der ved samme exami-
neredes i Religion7), finder i Følge Adg. 2. Febr. 1849 ikke længere
Sted.
Om Adgangen til Lærerembeder og Konsistorium henvises til det
ovfr. II. S. 16 bemærkede.
En haard Kamp stod om Jøders Adgang til Erhvervelse af den
*) Skr. 7. Apr. 1799 Kopi B. — 2) Kopi B. — 3) Fdg. 7. Novbr. 1809 § 58
2'*°, jfr. Bkgj. 13. Maj 1850 § 7. — 4) Selmer: Akad. Tid. I. S. 179; Aarbog 1845
S. 35. — 5) Selmer: Aarbog 1840 S. 45. — 6) Selmer: Aarbog 1841 S. 54. —
7) Selmer: Aarbog 1841 S. 69,