131 / 420
112
1668, i hvilket Jens Bircherod var det, licet non consistorialis sed tantum
pædagogus, sed ex voluntate regia1). Udkastet 1691 bestemte derfor ogsaa:
Til at være dec. fac. pliilos. vælges en af de sex philosoph. consistorial.,
naar Depositionen er til Ende, som sker udi Julio, og skal det komme
til enhver igjen quovis sexto anno. Denne Omgang vedblev i Følge
Eesol. 18. Juli 1817 § 9, dog med en nærmere Bestemmelse i Følge
Resol. 11. Marts 1831;* men nu gjælder den almindelige Regel i Følge
Bkgj. 18. Maj 1850 § 6 baade i det filosofiske og matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet.
Grunden til, at Dekanatet i det filosofiske Fakultet var saa omstridt,
medens det samme ikke fandt Sted i de andre Fakulteter, var den, at
der var forbunden aarlige Indtægter dermed, som vare saa betydelige, at
de endog opvejede den mindre Indtægt, som de filosofiske Professorer
nød. Lovhjemlede vare disse Indtægter dog kun i en ringe Grad, i det
Fundatsen nøjedes med at bevilge Dekanen 1 Rdlr. af hver Bakkalavr og
2 Rdlr. af hver Magister. For Depositser fik han in te t; men godvillig erlagdes
dog uden Tvivl fra først af et Gebyr til ham, om hvis Størrelse vi imid
lertid ikke have fundet mindste Oplysning, i det ingen Lovbestemmelse
omtaler det før Rskr. 22. Marts 1805, som fastsatte Dekanens Andel i
Inskriptionsgebyrerne til 4 Rdlr., jfr. Sp. Rgl. 1839 § 1. I Stedet for 1
og 2 Rdlr., som han skulde have af hver Bakkalavr og Magister, se vi,
at han i Slutningen af det 17de Aarh. af Bakkalavrerne fik en samlet Sum
paa 100 og af Magistrene paa 300, senere 200 R d lr.2). Om den senere
Indtægt af Magisterpromotionerne have vi ikke fundet andre Oplysninger
end dem, som føreligge i Selmers Aarbog for 1839 S. 48 ff.. Yed Bakka-
lavrgradens Ophævelse i 1775 var Gebyret til Dekanerne ved den Lej
lighed gaaet ned til 20 Rdlr. I Anledning af dets Ophør indførte Rskr.
11. Maj 1775 en ny Fordeling af Sportlerne og fritog tillige Dekanerne
for de 100 Rdlr., som de tidligere i Henhold til Rskr. 18. Marts 1732
havde maattet erlægge til Universitetsbiblioteket.
Da Indtægten af Dekanatet i Henhold til Rskr. 18. Apr. 1732 be
tragtedes som et supplementum stipendii, der kun faldt til usædvanlig
T id , nød ogsaa den afgaaede Professor eller hans Bo den Andel deraf,
som kunde anses erhvervet for ham, altsaa hvis han havde levet 4 af de
6 Aar, fik han 2/a af Indtægten; jfr. ovfr. I. S. 178 og Rskr. 22. Marts
1805.
Allerede ved Sportelreglementets Givelse forhandledes om en For
andring i den nævnte Lønningsmaade3) , men den gjennemførtes først
ved Normalreglementet af 1844 § 4 4) , hvorefter Gebyrerne tilfaldt den
akademiske Fond mod et Vederlag af 200 Rdlr., saa længe Examen
artium og den daværende anden Examen forbleve ved Universitetet, hvilken
Forudsætning imidlertid bortfaldt i 1850.
0 At de enkelte Dekaner dog undertiden overlode andre at besørge Hvervet,
ses af Bircherods Dagbøger S. 238. — 2) Danske Saml. IV. S. 176 flg. — 3) Selmer:
Aarbog 1839 S. 48. — 4) Selmer: Aarbog s. A. S. 20.