130 / 420
111
1871 § 3 end videre Lektoren i Kemi, danne et eget Fakultet, som under
Navn af det matematisk-naturvidenskabelige med sin egen Decanus er
stillet i samme Forhold til Universitetet og nyder samme Rettigheder,
som Universitetets andre Fakulteter. Det filosofiske Fakultets fremtidige
Bestand er herefter de tilbageværende 15 Lærere i det tidligere samlede
Fakultet, og Fagene, som det i Nutiden repræsenterer, ere Filosofi, ældre og
nyere Sprog, Historie og Æstetik. Kdgj. 18. Septbr. 1850 § 1 bevarede dog
en vis Forbindelse mellem begge Fakulteter, for saa vidt som den for det
tidligere samlede Fakultet gjældende Gageskala fremdeles skulde bestaa
uforandret. Denne Forbindelse er imidlertid ophævet i Følge de senere
Lønningslove; men derimod bestaar fremdeles i Praxis en anden Forbin
delse, begrundet i, at den akademiske Grad, som det ny Fakultet med
deler, bærer samme Tittel som den af det ældre tildelte.
Da der ikke er givet nogen særlig Forskrift om begge Fakulteters
indbyrdes Følgeorden, maa uden Tvivl det filosofiske tillige med Navnet
have bevaret den fac. phil. ved Rskr. 28. Septbr. 1695 hjemlede Rang næst
efter det medicinske og følgelig gaa forud for det mathem.-naturvid. Fakultet.
Hvad det filosofiske Fakultets Organisation angaar, erindres, at De-
kanatet i samme fra gammel Tid var ambulatorisk og ikke saa sjældent
Gjenstand for Strid. Saaledes var det i Aarene 1616—18 et længe og
ivrig drøftet Stridsspørgsmaal, om O. Yorm kunde være Decanus uden
at være Dr. ph il., hvilket dog langt om længe besvaredes bekræftende
l).
En Tvist angaaende Dekanatsomgangen rejstes i Aaret 1622 mellem Kr.
Langberg og Peder Gelstrup. Tvistens Æmne var, om den Professor, der
indtraadte i en afdøds Sted, som i sin Tur havde været Dekan, kunde
fordre at blive det i samme Omgang eller først i næste. Peder Gelstrup
paastod det første; men Langberg bestred hans Paastands Rigtighed og
fik Medhold af Kansleren, der ved sit Dekret, hvorefter han vilde, at der
ogsaa fremtidig skulde forholdes in decanatu, bestemte, at inferiores con-
tinua serie skulde sukcedere superioribus, dog saa, at honores decanatus
kom ad supremum in facultate philosophica sexto quoque anno. Efter en
fornyet Tvist i Aaret 1648 vedtog man fremdeles at holde sig dette De
kret efterrettelig2). Derefter høre vi intet til Tvistigheder, indtil der
ved Grams og Holbergs Indtræden iblandt Fakultetets consistoriales rejstes
en anden Kvæstion, nemlig: om en Professor, som sukcederede en For
mand, som endnu ikke havde været Dekan, kunde blive det i hans Tur.
Grams Indlæg, hvorved han godtgjør Retten dertil ved en Række fra den
ældre Praxis hentede Exempler, findes paa Kongens Bibliotek3) og inde
holder tillige en Fortegnelse over Dekanerne lige fra Aar 1592, som
viser, at Dekanatet siden den Tid er gaaet fuldstændig regelmæssig paa
Omgang mellem consistoriales, blot med en enkelt Undtagelse i Hen
seende til Aarene 1654—57, i hvilke der ikke fandtes nogen Dekan,
Aarene 1658—59, i hvilke begge Vinding fungerede som saadan, og Aaret
9 Rørdam III. S. 303. — 2) Jfr. ovfr. I. S. 143. — 3) GI. kgl. Saml. 1073 fol.