125 / 420
106
Sted. Fra 1646 existerede saaledes Etikken som et særligt Fag, hvilket
den fra først af ikke havde været.
At der ogsaa er foregaaet Forandringer med det ældste retoriske
Professorat, godtgjøres tilstrækkelig ved den Kjendsgjerning, at der i
senere Tider kun findes én Professor i Veltalenhed, medens der, da alt
Fundatsen havde normeret en rhetoricus, vilde været to, hvis ikke en af
dem havde skiftet Læreæmne ved i Stedet for latinsk Veltalenhed at
foredrage Geografi og Historie. Den første skulde efter Læseplanen af
1537 foredrages af en Mediciner; men Fundatsen af 1539 nævner den
aldeles ikke, og efter den vittenbergske Højskoles Forbillede havde samme
Fundats heller ikke normeret Historien som Fag ved Universitetet, men
den blev kun foredraget akcessorisk og extraordinærtx), indtil Kongen i Brev
28. Marts 16352) erklærede sig tilfreds med, at Petrus Spormand admit-
teredes til en Profession og hvert Aar læste et compendium historiæ sacræ et
profanæ, sphæram et geographiam. Senere hævdede disse Fag vedvarende
en selvstændig Plads blandt Læreæmnerne. Den 6. Marts 1661 opterede
nemlig Rasmus Vinding det efter Peder Spormand ledigt værende Pro
fessorat, og da han i 1664 udnævntes til Højesteretsassessor, udgik den
29. Avg. s. A .3) Brev om, at Jakob Henrik Pauli skulde profitere histo-
riam i hans Sted, og Matthias Jakobsen, afg. Dr. Jakob Matthiesens Søn,
geographiam; senere blev ved Kgbrev 29. Oktbr. 1674 Dr. Holger
Jakobsen beskikket til at varetage begge Fag. Den Bestand, der skyldtes
de nævnte Fags Indføjning, gjenfinde vi i Udkastet 1691, hvis Bestem
melser om det filosofiske Fakultets Læreæmner lyde:
Professor physicus skal forklare præcepta physica, at det kan tjene
Ungdommen in examine philosophico og give den Anledning til expéri
menta in naturalibus. Professor logices et metaphysices skal kortelig
forklare det derudi, som kan være tjenligt til andre Fakulteter, uden at
opholde sine Tilhørere med ufornødne og for længe siden ubrugelige
Kontroverser.
Professor ethices skal foruden pæcepta ethica vise dem moralia
ved Exempler af autoribus sacris og profanis. Professor astronomiæ skal
undervise auditores udipræceptis sphæricis, theoricis planetarum og deres
calcula. Han skal have Direktion over det runde astronomiske Taarn
og tage studiosos med sig der op, naar Lejlighed gives til éclipsés eller
andet at observere, at de kunne øves udi observationibus astronomicis.
Professor geometriæ skal læse, hvis som hører til geometriam theo-
reticam et practicam. Og skal en af disse tvende matemathicis tilskikkes
og nævnes af rectore og consistorialibus, som aarlig kan skrive eller
lade skrive og trykke i rette Tid de Almanakker, som her i Rigerne
skulle bruges.
Professor linguæ Hebrææ et orientalium skal tillige med grammatica
Hebræa forklare en textum Hebræum S. S. grammaticæ, at han derudi
kan vise usum præceptorum. Professor linguæ Græcæ skal foretage sig
en autorem Græcum at forklare og deraf demonstrere philologiam Græcam.
Professor historiarum skal læse compendium historiæ universalis og for
l) C. F. Wegener: Efterretn. om Anders Sørensen Yedel 2den Udg. S. 19 1 N. 2.
Rørdam III. S. 528. C. Brun: Om L. Holberg som Lærer i Historie S. 9 flg. —
*) Sj. T. - a) Sj T.