122 / 420
103
tænkning æsket i den bekjendte Thistedske Besættelseshistorie1). Fakul
tetets Examination af Kirurger bortfaldt dog ved Adg. 30. Apr. 1736,
hvorefter den gik over til Generaldirektøren for Kirurgien2), og dets
Funktion som Sundhedsraad gik ved Fdg. 9. April 17403) over til et
eollegium medicum regium.
Til Trods herfor blev imidlertid Til
standen for saa vidt uforandret, som samtlige Professorer i det medicinske
Fakultet vare Medlemmer af dette Kollegium, og de vedbleve ogsaa
fremdeles at afgive responsa publica, hvilket fremgaar saa vel af de tid
ligere meddelte Reskripter4) som af Prom. 27. Decbr. 1788, der indskærper,
at Fakultetets responsa i Drabssager skulle afgives uden Betaling5). Frem-
gangsmaaden synes herefter at have været den, at Statsmyndighederne
sendte Sagerne til eollegium medicum, og dette igjen lod dem gaa videre til
Fakultetets Betænkning. En væsentlig Forandring skete først ved Resol.
22. Apr. 1813, der oprettede et Sundhedskollegium, i hvilket Professorerne
ikke længere have Sæde som saadanne. Derimod kan i denne Sammen
hæng endnu mærkes, at to af Fakultetets Medlemmer i Følge Fdg.
2. Juni 1828 have Sæde i den farmacevtiske Examenskommission6),
og at prof. art. obstetr. fremdeles er Medlem af den Kommission, som
examinerer Jordemødre7), ligesom endelig ogsaa Bkgj. 1. Marts 1873 har
henlagt den ved samme indførte Tandlægeexamen under Fakultetet, der til
lige vælger tre af sine Medlemmer til at tage Sæde i Examenskommissionen.
Om Fakultetets akademiske Funktioner, som ere Afholdelse af læge
videnskabelig Examen og Meddelelse af den lægevidenskabelige Doktorgrad,
vil blive talt paa vedkommende Steder i det følgende.
Hamborg, for at ban skulde opklare en Sag mellem Justitsr. Peder Lassens Enke
og Job. Benkendorf, pien som døde undervejs og indlagdes i Osted, bvorfor Hr.
Otto Krabbe fik Befaling at sende Liget hertil. Efter Undersøgelsen skal Fakul
tetet indsende sin Erklæring om Dødsaarsagen; s. D. Befaling til O. Krabbe at
undersøge, hvem der har omgaaedes M. Bøye, om han ikke bar faaet Gift, og ind
sende Liget til fac. med.; 11. Novbr. s. A. til K. Reventlov m. fl. om Betænkning
over Inkvisitionsmaaden i Giftsager i Anledning af M. Bøyes Død; endnu 4 Breve
af 18. Novbr. og 2 Breve af 30. s. M. om samme Sag. — ») Kgbrev 22. Septbr.
1696 til fac. medie, om Betænkning over nogle Personer i Thisted, som sige sig
at være besatte. -
2) Jfr. Kgbrev 5. Oktbr. 1736 til A. Høyer, Livmed. Karl og
Stabskirurg Mensinger om at træde sammen og undersøge alle facultates med. og
Amtskirurger gravamina mod Direktor af Kirurgien Sim. Kriiger samt at indgive
Betænkning om, hvorledes hensigtsmæssige limites for hver især kunne sættes, jfr.
i Ir-T\r
■11111 - ^ 7 ; 13. Novbr. 1739 om, at Livmedikus H. Lavb og Hofkirurg
J . A . Mensmger skulle tiltræde Kommissionen. — 3) Kgbrev 5. Febr 1740 til ('Liv
medikus) Dr. Joh. Sam. Karl m. fl. om at forfatte et Udkast til Adg.; Kgbrev
9. Apr. s. A. til samme, at deres Udkast er approberet; jfr. Kgbrev 13. Jan. 1719
til Justitsr. K. Wolfen, Joh. Buchwaldt, Joh. Eichel, Reet. acad. og Prof. G. E. F.
v. 1 rankenau, Prof., Dr. Jens Foss og Dr. Krist. Bing at gjøre Udkast til Indret
ningen af et colleg. med. i Anledning af Barberers og Apotekeres Misbrug med
Salg af Lægemidler og om, hvorvidt dets Avtoritet skulde strække sig. — 4) Ovfr. II.
J .
,^ b rev 18. Marts 1735 til fac. med. i Anledning af, at de have forlangt
Rdlr. af Gcneral-Avditør Drevsen for en af ham forlangt Betænkning i en Sag om
et Barnemord, hvilke han har nægtet at betale, saasom slige responsa af fac. theol. et
medie, pleje at gives gratis. Kongen finder denne Adfærd ubillig, da det er en offentlig
¡sag, og 1 rofessorerne ere lønnede saaledes, at de ej behøve slige emolumenta, saa-
ledes som lilfælclet er ved udenlandske Universiteter. Derfor skulle slige Betænk
ninger for I remtiden leveres General-Avditøren uden Betaling. Rskr. 18. Juni 175 1
~ > G?os-DAarbog 18 7 2 -7 3 S. 84. - 7) Reglm. 21. Novbr. 1810 § 25; Instr.'
23. Marts 18 13 § 18 ; 15. Juni 18 13 § 3 ; Resol. 5. Jan. 1842; 23. Oktbr. 1866.