126 / 420
107
klare en af historicis latinis, saa som Livium, Tacitum etc., og derved baade
historiam og præcepta politices.
Professor geographiæ skal øve Ungdommen udi geographia veteri et
nova, globo terrestri og mappis geographicis.
Professor eloquentiæ skal forklare en autorem Latinum og derudi
vise dem elegantias linguæ Latinæ, antiquitates, og hvis der hører til
oratoriam et rhetoricam, og holde sine auditores til at øve sig udi decla-
mationibus et orationibus.
At dog Ordningen ikke til alle Tider var fuldstændig som foran
ført, viser Reitzers Beretning1), i det Forskjellen mellem den der
nævnte og den i Udkastet fremhævede Ordning hovedsagelig bestaar i,
at Logik og Metafysik udgjøre hver et særligt Lærefag, medens Historie
mangler. Dette Savn har dog ikke været varigt; thi alt den 11. Jan. 1730
finde vi igjen talt om en professio hist. et geogr.2), og denne Forening
vedblev ogsaa efter Fdts. 1732 § 4 , der ligeledes vedblivende knyttede
Logik og Metafysik til en og samme Lærestol, men derimod i en anden
Retning gjorde et stort Tilbageskridt ved at ophæve saa vel det fysiske
som det etiske Professorat.
Under Forhandlingerne om Udstedelsen af Fdts. 1788 var navnlig
Kratzenstein en ivrig Talsmand for det filosofiske Fakultets Reform i
naturvidenskabelig Retning, hvilket fremgaar af den tidligere omtalte
Skrivelse 3. Decbr. 1785 fra ham til Kommissionen angaaende Indførelsen
af den kemiske Lærestol, der sluttede saaledes: Ved den lange Erfaring
ved Universitetet er jeg bleven forsikret om, at nogle af de filologiske
Professorater uden Skade for Videnskaben og Studenterne kunde forenes
med hverandre, og en Del af de kongelige Pensioner derved spares.
Erfarenheden lærer, at næppe nogen Student attraar at høre collegia over
Elokvensen over Latimteten, over Geografi og Historie, da de tænke for
sig selv at kunne lære saa meget deraf, som de behøve udi examine
PT m T ’ S°m nU desuden af faa studiosis souteneres. Derfor kunde
uden Skade professio eloquentiæ, latinitatis, geographiæ et historiæ kom
bineres
og endda vilde denne Professor sjælden finde auditores til
T f
Llgesaa kunde °g med Tiden det hebraiske og
tores ^
f ene% thl W bGgge indfindG Sig ligeledes faa audi-
s, da de Kandidater, og fornemmelig de alumni, som ligge paa collegiis
P a T T T / r 6 T l^1 examen theolog., pleje at kultivere samme for sig selv
Paa den Maade kunde uden Bekostning for Kongen oprettes tvenle ny
indlod X T m iP
r u
I T Tldei’ mei’e PaSSGnde Professorater- Fundatsen
imorl t / T f
paa disse Kombinationer, men forstærkede tvært
i M a t e m a L k t
'
T æ!dr6 F "g med
4
ny Professorer henholdsvis
rut
T t T T T6’
^I)ro§,hyndighed og Filosofi. Den ny Professor i
univers K Mn i
i
at Skulle læSG °Ver PhilosoPhica practica
licrprp
1
i’- i T i a r 0g olltlk> desuden normerede Fundatsen to tid-
i r 1 ny Fag’ nemlig Kameralia og Naturhistorie,
-----------g ’ som tidligere paavist, uden at normere selve disse Fag.
') Lillæg. — 2) Nyerup: Annaler S. 245.